Jane Acunto-de Lorenzo: Tjønser-tur til Italien 2016

ab-fodbold

Niels Lindgaard: Referat

Tjønsertur til Lago Maggiore 14.09.2016 – 19.09.2016 

Ca. 23 forventningsfulde mennesker fra Tjønser-gruppen var stort set klar til afrejse med Easyjet til Milano kl 9,30. I år var der dog ændret en del på konceptet, idet koner, kærester og venner også var inviteret med.

Man må jo sige, at dette KUN kunne pynte i gruppen! Efter ankomsten til Milano, som altid en stående regel, røg Torben, Svend og John af sted for at afhente de bestilte biler. Vi andre fik så opgaven at medtage de 3 chaufførers kufferter og tasker. Jane havde bl.a. fået til opgave at nappe Johns sorte trolley af båndet, når den kom fisende forbi. Dette resulterede i en del misforståelser med andre medpassagerer, idet Jane stort set ragede samtlige sorte trolleys ned af båndet for at tjekke om det var Johns. Der er det jo godt at hun behersker sproget, for ellers var det da endt helt galt…

Koordinatorgruppen: John, Jane og Niels

Efterhånden blev vi samlet ved bilerne og var klar til at køre den ca. en time lange tur til Stresa. Desværre konstaterede John at hans regnjakke, samt læsebriller var glemt i flyet. Heldigvis blev jakke og briller fundet og John modtog sine objekter ved hjemrejsen. Heldigvis var der meget få byger generelt under vores tur og John havde da også et par reservebriller på sig. Vi ankom alle i god behold, næsten samtidigt , til hotellet ved 13,30 tiden. Torbens bus havde åbenbart nogle få GPS problemer, men frem kom de da!

Hotellet, som Jane med hjælp fra Alfonso samt Paolo og Adele, havde fundet var helt i top med for de fleste af os en helt igennem fantastisk udsigt ud over søen, med bl.a. udsigt til de smukke øer: Isola Bella og Isola dei Pescatori. Isola Bella er øen, hvor Borromeo familien hører til  og har gjort det igennem århundreder og Isola dei Pescatori  er øen, hvor bl.a. fiskerne boede under mere beskedne vilkår.

Vi nød en lille sen frokost med vin osv på Cafe Idrovolante og personalet gjorde, hvad de kunne for at tilfredsstille alles behov. Henrik, Erik og Frank ønskede inderligt en Irish Coffee til at slutte af med, men fik Is-cafe i stedet for. Den polske servitrice forstod åbenbart ikke mit italienske……

Senere på dagen blev området udforsket og den dejlige swimmingpool blev indviet. Alle var tilfredse og glade.

Som tidligere nævnt var Alfonso en kæmpe hjælp med alskens ting. Han er lokal og har en vis status i byen og var netop ophavsmand til en forrygende middag om aftenen i en Yacht Club Verbano , hvor Alfonso er formand.

Vi sad alle på en stor smuk terrasse med den meget smukke udsigt ud over søen. Den ene delikatesse efter den anden blev serveret på en stor buffet og vinen kostede 10 euro flasken, så ikke et øje tørt – det var sgu rørende. Som altid drejer det sig om at finde en lille snusket bar så tæt på hotellet som muligt og det var netop det, vi gjorde, da vi allersidst på aftenen sluttede af. Det blev samlingsstedet hver nat!

Torsdagen stod i sejlturenes tegn. Vi traskede (i øvrigt en lille byge) ned mod bådene for at blive ekskorteret til den førnævnte Ø Isola Bella hvor vi fik en guided rundvisning på familien Borromeos domicil.

Ja, det var nærmest et slot, hvor der var blevet åbent for 23 ud af ca. 100 værelser. Hvis I vil vide noget om famlien Borromeo, kan i slå dem op eller som i nyere tid Google dem. Vi nød en skøn fiskebaseret frokost på Isola dei Pescatori, som lå ca. 3 min sejlads fra Isola Bella. Bl.a. kan kan nævne nogle Ørreder, som sjældent set.

Det var noget behersket m.h.t til indtagelse af stærke drikke og vi ved jo alle hvorfor………. Det var torsdag og dermed tjøns kl. 17. Et rigtigt hyggeligt anlæg med modtagelseskomite og Ambulance med hjælpere, hvis noget skulle gå galt. Tjønsen foregik i et meget højt tempo. GODE HOLD var delt og det rigtige hold vandt med 9-7 i en 2×30 min match. Efter kampen blev øllene, som var kolde, delt ud og smagte rigtig godt. Birra Moretti er en god øl!

Om aftenen spiste vi på et ikke specielt Italiensk minded sted: Faktisk kørte vi ud til et center med parkeringskælder. Men stedet var rigtig dejligt spisemæssigt set. Pizzaer, Risotto og alverdens pastaretter. Vinen kom ind i karafler og der var ingen fejl med det. Også denne aften blev til sidst tilbragt på baren under eet minut fra hotellet.

Fredag formiddag var der afgang til Bjerget Mottarone (Ca 1500 meter over havet) Fra toppen af bjerget var der udsigt over hele 6 søer og man kunne absolut mærke, at vi var højt oppe, der var vel kun en 10-15 grader.

Flere af os prøvede at køre i Bobslæder på en tilrettelagt bane og der var også mulighed for at tage en tur i svævebanen. Højdepunktet var selvfølgelig, da vi skulle spise frokost. På restaurant Casa della Neve (Snehuset)

Et typisk bjergsted for skiløbere, bjergvandrere og i det hele taget et vintersted, hvad maden i højeste grad også bar præg af. Vi kørte et totalt Fonduetrip. Først blev der serveret fondue på den kendte danske 70’er Facon: kød af okse og så ned med pindene i olie, derefter ostefondue med bla kartofler og polenta samt brød. Totalt slankemad! Alle ventede så på chokoladefondue , men den udeblev. Til gengæld blev en skøn tærte serveret. Frokosten blev i øvrigt styret med hård hånd af Frank, som i den grad var i syngehumør og rigtig mange fødselsdagssange og syngepigesange blev sunget til stor jubel for vores italienske venner Alfonso, Paolo og Adele. Skal lige tilføje at Paolo og Adele er nogle af Jane og Eilo’s gamle venner fra deres Italienstid, som har en skøn lejlighed i Stresa og som er bosiddende i Milano.

Fredag aften var en stille og rolig aften mht spisning: En hyggelig vinbar blev indtaget med diverse italienske tapas retter og naturligvis god vin. Frank fik sig en enkelt svingom med et par hollandske piger!

Lørdag formiddag var så tidspunktet, hvor vi skulle spille vores landskamp imod et kombineret Catania, Siena og Milano hold. Flot at ikke mindst spillerne fra Sicilien tog den lange vej op for at spille bare en kamp.

Gianluca fra Milano var også repræsenteret , men kun i dommerens rolle, idet hans knæ er ødelagt. Stor attention på stadion med indmarch, nationalsange og holdopstillinger i højtaleren . Vi stillede med et slagkraftigt hold, men måtte desværre indkassere et nederlag på 4-0!

Jeg påtog mig selv at sparke et straffespark, som helt klart vil gå i glemmebogen. Alt i alt gjorde vi det ok med spredte chancer , men må sige at de andre altså bare løb lidt mere. Vi var ellers blevet forstærket med den fremragende spiller Edoardo, som blev banens bedste spiller. ( Han var 13 år!!!!)

Efter kampen blev Birra Moretti flittigt  indtaget, trøjer foræret væk, til bl.a ambulance førerne og andre. En stor fælles frokost var nu i vente på Ristorante Beata Giovannina, som ligger helt nede ved søen på den anden side af Stresa. Under den fantastiske frokost var der taler, overrækkelser af gaver, trøjer – der var bare en helt fantastisk god stemning. Italienerne sagde bla at lige meget hvor vi tager hen næste gang vil de følge os i tykt og tyndt. Dog håber de på lidt mere modstand på banen. Aftenen blev tilbragt på et Pizzeria i umiddelbar nærhed af hotellet.

Søndag var så shoppeformiddag i Stresa . Frokosten var meget speciel, idet vi alle var inviteret til at spise i med de lokale i kvarteret omkring hotellet. Her er det en sammenslutning af lokale, som arbejder frivilligt for deres område med den før omtalte Alfonso i spidsen . Ca 10 gange om året laver de en søndagsfrokost. Maden er udelukket lavet af de lokale husmødre og fædre og beløbet man betaler er symbolsk . Hovedingrediensen var svampe, så vi fik en forret med svampe/oste polenta, risotto med svampe, brasato (oksekød) med svampesauce og til sidst en lækker vandbakkelse formet som en svamp, jo jo vi fik svampe.

Sæsonen var lige startet! Meget lækkert og en sjov oplevelse!

Senere gik turen for de fleste af os til Milano, hvor vi skulle se topkampen i serie A mellem Inter og Juventus. Gianluca havde skaffet nogle rigtigt gode billetter og vi sad alle godt placeret på andet afsnit . Stemningen på stadion var helt fantastisk! Allerede på vej til stadion var der en helt igennem fantastisk eufori og man fornemmede kampens vigtighed mellem 2 rivaler på højeste niveau. Folk omkring os på stadion var ellevilde og der blev sunget og danset. Kampen endte 2-1 til Inter og det var det helt rigtige! Det tog en del tid at komme ud af byen, da sikkerheden er i højsædet. Vi ankom alle hjem igen ved ca. 23 tiden.

Nu var det så blevet mandag og turen gik mod lufthavnen og København.

Jeg vil godt slutte af med at takke Jane og John for deres kæmpe arbejde, de har haft med denne tur. Alfonso , Paolo og Adele har absolut også en finger med i spillet og til dem skal der også lyde en stor tak.

Er sikker på at opfinderen af disse ture, Elio, sidder deroppe og smiler og griner over dette store og overdådige arrangement. Håber inderligt, at Jane og John endnu engang har mod på at arrangere en ny tur. F.eks en tur til Puglia, som vist allerede er på rygtebørsen.   

Niels Lindgaard