Niels Torp: Aalborg 2015

ab-fodbold

Kjeld Romer: Referat

Tur til Aalborg Chang. 

En dejlig tur til Aalborg Chang er forbi, og det er tid til at gøre status.  Fodboldmæssigt var holdet ramt af en række afbud og en række tilsagn – mit eget inklusive, så fodboldudbyttet blev en god gang træning til store må (3x½ time) med beskedent resultatmæssigt udbytte.  For at starte med begyndelsen tog vi af sted fra forskellige steder i landet fredag og stævnede mod det nordjyske. Vel indkvarteret på Hotel Radisson for enden af Jomfru Ane Gade spadserede vi i spredt flok til en glimrende havnerestaurant ”Kystens Perle”, hvor aftensmåltidet efter eget (og John Andersens) hoved blev indtaget. Aalborg viste sig fra den mere blæsende side, og gåturen tilbage til havnefronten, hvor ”Tall Ships” skulle lægge til, foregik i strid medvind og ca. 12 graders celcius. 

Velvidende, at der næste dag forestod et anstrengende program med 3 kampe af en ½ times varighed, så var de fleste indstillet på at tage den med ro og være tidligt til køjs, så alle kunne møde veludhvilede til morgendagens strabadser. Da der ikke var ret mange skibe i havnen, var det til at overse, hvilken fornøjelse det var at gå langs kajen, så flere besluttede sig for lige krybe i ly et kort øjeblik for den bidende kulde og den stride vestenvind for bare lige at skylle en enkelt kop sort kaffe ned for at holde varmen. 

Dette var tydeligt at se ved morgenbordet næste dag, hvor Torp havde inviteret til byvandring i de nærmeste gader omkring hotellet, hvor dels de meget gamle huse i Aalborg ligger, dels hvor der stadig kunne være enkelte spillere, som ikke var nået hjem endnu, og som så kunne samles op, inden vi skulle til Chang og spise frokost.  Vejret var en smule bedre, men det forhindrede ikke Søren Hansen i at iføre sig et par ekstra trøjer for at holde varme måske på grund af den megen kølervæske fra dagen før. Søren og Vester var da også sidste mænd (også senere end John Andersen) til at møde frem til rundvisningen.   Torp havde læst på lektien og gik en lille runde med hele flokken, og det var faktisk en rigtig god oplevelse at få lidt baggrund på de forskellige huse, og hvordan deres historie var. 

Så af sted til Chang, hvor vi blev præsenteret for en øl og noget produktionssmørrebrød og et hyggeligt gensyn med Chang-spillerne og de gamle kendinge fra KFUM. Aab var også inviteret og stillede med et hold, der til dels bestod af folk fra andre klubber, da Aab åbenbart er for lille en klub til at kunne stille med et GOM hold. Nå ud til den første kamp mod Aab, som ikke så skræmmende ud og hele 1. halvleg holdt vi dem fra fadet godt hjulpet af en redning fra Katten, som havde haft godt af 5 uger syd for alperne med campingvogn og foldbart skagenshegn.   0-0 ved pausen var et godt udtryk for at ingen havde været rigtigt farlige, i hvert fald ikke os. På et tidspunkt sidst i 1. halvleg, hvor Niels Lindgaard havde fået en ordentlig sviner, valgte han i et øjebliks befippelse af give bolden direkte til en modstander helt upresset og helt unødvendigt. Hypen omkring bemeldte Lindgaard var ellers stor inden turneringsstart, da han i en ”opvisningskamp” i ugen forinden havde lavet 4 kasser for et lokalt hold med deraf følgende presse fra både Ritzau og Reuters. Om, det var presset fra de fremmødte tilskuere og agenter, skal være usagt, men uskarp gennem hele turneringen var Niels. 

Lige efter pausen kom vi bagud, og det var en irriterende vane, vi fik i denne turnering med 0-0 ved pausen og så ud og indkassere et mål indenfor de første 120 sekunder. Måske var det de 6 hjælpetrænere på bænken, der fik bragt uro i de bagerste geledder, det skal være usagt, men det var en kedelig tendens. Lige efter 1-0 målet fik Aab en ny chance, men Katten havde igen teleskoparmene fremme og halvklarede, men John Andersen syntes, de skulle have en chance til, så han sparkede helt upresset bolden hen til en Aab’er iført brune kondisko (føj for satan), og han gav den en stiv tå op under overliggeren.2-0. Vi var færdige, og resten af kampen var ren overlevelse med endnu et mål til Aab.

Nu skulle vi spille mod værterne, og igen var det en lige kamp. Faktisk var vi mere med og Aas havde et glimrende forsøg, da han blev spillet fri, men bolden gik i sidenettet. Igen gik vi fortrøstningsfulde ud til 2. halvleg, og igen gik der kort tid, så var vi bagud. Mange udskiftninger blev foretaget, men det lykkedes ikke UK på sidelinjen at finde den forløsende opstilling, som kunne dirke modstandernes forsvar op.

Sidste kamp var mod vores gamle arvefjender fra KFUM København, og her plejer vi at kunne komme op og presse dem, så vi kunne komme på tavlen.  Selvom vi havde skiftet flittigt ud, var der ikke mere benzin på flere af spillerne, og vi prøvede endda med Bjørn Larsen på midtbanen, hvilket var en klar styrkelse, men desværre gik Niels Yde i stykker, og dermed måtte Bjørn igen ned i centerforsvaret. I denne kamp var vi dog alligevel tæt på at komme på tavlen, idet Kentorp pludselig fandt lidt speed (nej ikke den slags), og trak sig forbi sin direkte modstander, og fra baglinjen lagde han en sukkerball til Storm, som det stort set alene for den 7,32 x 2,44m store målflade lykkedes at løfte svesken over overliggeren, en mandfolkepræstation. Imens hang Kentorp bøjet over banden omkring banen og trak luft ind.   KFUM fik et lortekasse lige efter pausen som sædvanligt, og vi havde ikke noget at svare igen med. Niels Lindgaard fik dog en friløber som det lykkedes ham at lave om til en tilbagelægning til KFUMs målmand, som var stor, skaldet og lidt frygtindgydende. Han hed Flemming, og Kentorp mente, han havde spillet i AB. Så var vi heldigvis færdige med at spille fodbold, og der var kolde øl inden badet.

Til den fine aften buffet havde Chang entreret med en kok, som forstod at lave mad til fodboldspillere (ikke for meget salat), og det var en meget hyggelig middag med taler (Olhoff du må gerne gøre det kortere næste gang og med knap så mange holdopstillinger) og et par gode løgne historier fra det nordjyske, så alt var som det skulle være.  Så skulle vi til byen og være sammen med de øvrige hold på et hollandsk skib og ellers give den AB-gas, som vi plejer, men folk var lidt trætte efter den megen bold (dog ikke Tim Rishøj som havde fingeret en skade under hele turneringen), og skibet lå lidt langt fra der, hvor musikken var.  Næste morgen ved morgenbuffeten kunne man dog høre de sædvanlige historier om nogen, der havde givet den lidt rigeligt med håndgas, men det anser jeg for at være overdrevne rygter, og der var i hvert fald ikke nogen, der sov hele vejen hjem i bilerne.  Alt i alt var det sportsligt en sørgelig affære, og socialt var det et arrangement i topklasse. Stor ros til Torp, som sammen med Chang har lavet arrangementet og stået for det sociale i turen, og jeg tror, at alle er villige til at gentage succesen, skulle vi igen blive inviteret til et lignende arrangement. Jeg selv er først nu ved at komme mig ovenpå de fodboldmæssige strabadser formentlig på grund af for megen gelato i det italienske og for lidt motion, men vi skal være klar til en anden halvdel af den ordinære turnering snart, så det er med at komme i form.  Tak for en dejlig tur og forza AB. 

Lene & Kjeld Romer Larsen