17: Tjønser-taler

ab-fodbold

Henning Kurland: Thomas Kentorp – 50 år, 2006

Thomas Kentorp 50 år
Af Henning Kurland

Kære Thomas. Tak for invitationen. Når man ser på fremmødet i dag, ser det
ud som om du er brændt inde med flere gode bemærkninger. Jeg hentyder selvfølgelig til din udødelige talemåde, som du jo nærmest har gjort til
dit varemærke eller brand, som det jo hedder nu om dage.
Jeg gjort mig den umage at nærlæse din invitation og opdagede, at du har prydet den med et ungdomsbillede af Prince Charles på kostskole og nederst et billede af Søren Lerby…… det kræver vist en forklaring.
Thomas! Jeg vil ikke prøve at tage kampen op med dig som taler. Det mestrer du jo helt suverænt. Du kan som ingen anden hudflette andre med din spidse tunge og nogle sjove bemærkninger, som vidner om en dejlig skæv humor og et talent for formidling. Du har dét, som kendetegner en rigtig AB’er: bidende sarkasme og højt til loftet.
Thomas! Far, morfar og nu igen ungkarl.
Jeg vil i denne lille tale koncentrere mig om:
Din barndom
din arbejdsmæssige karriere,
din sportslige karriere
og dit forbrug af kvinder.
Som ganske ung slog du dine folder
på Bagsværd Kostskole
vi ved jo alle, at karaktererne til Realeksamen
var ligefrem proportionalt med forældrenes indkomst.
Man tog ikke en eksamen – man købte den.
Der var ikke noget med at gå med aviser her
eller være bybud
Ikke når man som dig vågnede om morgenen med
udsigt over Bagsværd sø
Født på solsiden
Lidt bleg i huden
Ingen sår på knæene
en smule overbeskyttet
iført lange underbukser
og med Aldershvile slotspark i baghaven.
Studenterhuen blev pakket ned
På med slipset og jakkesættet
Karrieren tog fart
FL Smidt – cement og asbestose
som speciale.
Ålborg blev din faste base et par år
indtil du havde kørt forretningen i sænk
og pådraget den en række retssager.
Fritiden tilbragte du med at trække vod
i Jomfru Ane Gade –
Ja, efter nogle måneder var der vel nærmere
tale om Ane Gade.
Tilbage i København røg du på Posten
Og straks derefter steg portoen
Der blev lukket det ene posthus efter det andet
Der forsvandt enorme mængder af post-
og kort efter
luskede du ud af bagdøren
direkte ud i Kastrup Lufthavn
hvor du fik luft under vingerne
var vel nærmest flyvende
Indtil du fik sat gang i løjerne med lange køer ved skrankerne,
pilotstrejke og andre sjove ting
for at genere passagererne
Man kan sige
du foretog en mellemlanding
inden der atter var afgang til nye græsgange.
Vej & Park i Københavns kommune
blev næste stop
Og det varede ikke længe før den også var gal her.
Søren Pind fik du afsat som borgmester
Og turisterne klager over svinske tilstande på gader og stræder
Wonderful Copenhagen – min bare røv!
Et nyt jobskifte ligger og lurer
Hvad mon bliver det næste?
Danmarks Radio eller DSB?
Mon ikke du er lige lovlig sent på den
med de problemer de allerede selv har skabt?
Det var din arbejdsmæssige karriere – eller fra slot til skrot
Din sportskarriere er lang – men jeg har kortet den ned
til udelukkende at omfatte højdepunkter.
Du blev medlem af AB – det var det første højdepunkt.
Du kunne ikke bestemme dig til
om det skulle være fodbold, håndbold, tennis eller cricket
Så det blev sådan noget la,la.
Lidt motionshåndbold
Og cricket på klubbens eneste hold
Det var det andet højdepunkt
Lidt 3-holds- og sekundafodbold
Før du var fast mand på adskillige lukkede hold –
Altså sådan en slags John Poul Revival
Du spillede old boys inden du var gammel nok
Du spillede veteran inden du var gammel nok
Men nu er du endelig blevet gammel nok til at
spille Masters helt lovligt
Det var det tredje højdepunkt
Det var din sportskarriere!
Så kommer jeg endelig til det mest interessante…
Dit forbrug af kvinder
Nr. 1 i den sammenhæng er helt uden konkurrence
din mor
Hun betyder rigtig meget for dig
Ikke mindst fordi hun laver dejlig mad.
Krebinetter med ærter og gulerødder og
skøjtesikker sovs fire gange om ugen
Der er ingen grund til at lave mad selv.
For nogle år siden gik vi en del i byen sammen
Du havde en klar taktik, når det gjaldt om at score damer:
Gå aldrig efter Miss Danmark eller hendes lillesøster
Find hellere nogle uafhentede billetter i baren omkring panik-tid.
Den gi’r pote hver gang.
Før var det på Anabels og Park i selskab
med yngre modeller
Nu hænger du ud på Hviids Vinstue og Palæ Bar
og bager på mormødre fra Hundige Strand og Vallensbæk.
Thomas! Jeg taler på vegne af en lille forening
kaldet Quadrofonien, som består af Søren, Laust,
Vester og mig selv. Tre fallerede skolelærer og en
brugtvognsforhandler.
Vi ved, du meget gerne vil optages i logen
Jeg skal hilse og sige, at det
ALDRIG vil ske.
Thomas! Til lykke med fødselsdagen.

Tilbage til toppen