2010

ab-fodbold

John Andersen: Har vi et hold 60+?

Emne: GOM – har vi et hold???

Med det arbejde, jeg pt har for blot at samle 11 mand til  kampe, der har været annonceret længe, så er det for mig et helt åbent  spørgsmål, om vi skal kaste håndklædet i ringen og erkende, at GOM hos AB ikke  er i stand til at stille hold til Vinterturneringen. Og hvis jeg fortsat skal stå for at sætte hold (læs:  indsamling af afbud), så kræver det, at jeg kan tro på, at alle spillere klart  melder sig i god tid, så hold kan udtages blandt tilmeldte, og jeg kan regne  med, at de udtagne kan og vil spille.  Kommentarer modtages meget gerne fx til kampen i morgen  eller til tjøns torsdag – før jeg svarer.  Jeg vedlægger til orientering for alle den opdaterede  liste, hvoraf det fremgår, at der til i morgen er 11 tilmeldte spillere –  herunder Olhoff og Kaysen, som begge er skadet og helst kun spiller 12. mand  (hvad vi ikke har) og at Strøh vil prøve at nå frem til 2. halvleg for at se,  om der stadigt er 11 mand på banen – og afløse de trætte/skadede. Jeg har  desuden spurgt Erik Bruun om han kunne møde frem, så Kaysen måske kan starte  ude, så med lidt held bliver vi 12 mand + Strøh.  Men prøv at se på næste kamp, hvor der pt kun er 4, der  positivt har meddelt mig , at de kan spille på mandag den 27/9 kl 1730 i  Gentofte – det er jo ikke noget, der ligefrem opfordrer til at tro på, at vi  alle har lyst til at spille – og stille op.

Med venlig hilsen og på gensyn onsdag og torsdag John