Elio Acunto-de Lorenzo: Italienerturnering 2015

ab-fodbold

Elio: Oplæg

Tak til medtjønsere, italiensfarere og gode, forstående og tålmodige kammerater,

I 1974 fik jeg for første gang, med min lille 7-årige pode, lov til at stille op på det flotte anlæg og fik lov, for første gang i mit liv, til at sparke til en fodbold på en fodboldbane, først som menigt medlem, siden som formand i daværende og velfungerende Forældreforening og endeligt som medlem af det fornemmeste selskab, tjønserne, i den gamle klub !

Det har været over 40 år med mange oplevelser og glæder, som har haft og har en meget stor betydning for mig.

I de sidste par år måske endnu mere har jeg følt det fællesskab,som har ladet mig bevare illusionen om ” at jeg var med” ikke alene i tredje halvleg, men også som hjørneflag på højresiden…

Jeg vil gerne opfordre alle dem , som kan , til at deltage i et planlagt kort møde den 30.april kl. 18,30 i restauranten om den internationale turnering , som finder sted på AB 11.juli 2015, med deltagelse af 2 AB 7 mands hold, et hold, vi har mødt i Catania og en italiensk særudgave af ”Elios Boys”, som optræder for sidste gang.

11. juli er jo ikke en heldig dag, midt i den danske sommerferie, men det var den eneste mulighed for folk fra Catania for at få nogle billige flybilletter.

De to holdkaptajner vil gøre alt for at hjælpe, og jeg håber på bekræftelser og jeg håber på, at Søren kan nå at sende indbydelsen til dem, som Erling og Mads, som har været med enkelte gange og været til stor hjælp i Ålborg eller Catania.

 

TIMING 

En sang, jeg altid har holdt meget af, er ” New York, New York”, sungetaf Liza Minnelli med passion og styrke. Stor var derfor Jane’s og min glæde, da vi i Palermo kunne se plakaterne, som reklamerede for hendes optræden på ”Teatro della Verdura” i byen en dag i vores ferie!

Men endnu større var vores skuffelse, da vi var tilskuere til et tykt, alkoholiseret vrag uden stemme, som blot skulle samle nogle penge ind, uden at kunne skænke os oplevelser.

Dårlig timing, hvis man skal slutte en flot karriere sådan, ikke sandt ?

En dag for et par år siden besluttede vores elskede formand, Povl Silden, at overgive sin teokratiske magt over samtlige tjønsere til Henrik Duun, men forblive som menigt medlem i kredsen og som flittig venstre back. Han vil gerne sikre sig en yngre og duelig efterfølger, men også fortsætte som en del af fællesskabet.

Rigtig god timing, Povl !

Det er derfor, at den sidste Italiens tur HAR fundet sted til Ortigia og den sidste turnering med italienere og deltagelse af en sidste og speciel udgave af ”Elios Boys” finder sted

11.7.2015 med så mange deltagere som muligt på den lidt ”uheldig” dato. 

Det ville glæde mig meget, hvis nogen – ligesom Henrik – fik lyst, tid og mod på at fortsætte så succesfuld en tradition med turneringer og rejser og er det Frankrig eller Italien, som er målet, vil jeg gerne støtte med råd og materiale.

Andet kan jeg ikke klare mere og fiasko er der ikke plads til i MIN timing.

Elio