Tjønser-fodboldungdom

ab-fodbold

Niels Yde

 Min fodboldungdom

Niels Yde

Egentlig  er det overflødigt at skrive her om min fodboldungdom,idet den allerede er  beskrevet i store træk under mit navn i 2. afsnit i Tjønser-portrætter, men da redaktøren bliver ved  med at kræve et indlæg med ovennævnte titel, har jeg været en tur på loftet og har fundet en gammel  scrapbog fra mine ungdomsår i AB.
Glæden ved at spille fodbold er nok medfødt. Det var nemlig ikke den  sportsgren, der var højst prioriteret i især min mors familie pga., at min mormors bror  døde efter en fodboldkamp, hvor han blev sparket i mellemgulvet og sprængte milten, hvilket på den tid havde en dødelig udgang. Alligevel fik jeg på et tidspunkt en rigtig  fodbold, og da mine forældre blev trætte af, at alle blomsterne omkring vores græsplæne var  mere eller mindre maltrakteret f bolden, fik jeg lov at spille i Tårbæk Boldklub, hvor jeg var en enkelt  sæson.Det jeg husker mest fra den tid, er alle hjorte-hømhømmerne og en kamp mod BIF (jeg ved ikke om Johnny P. var med), hvor  vi tabte 0-12.
Det nederlag, og den lange transporttid  gennem Dyrehaven fra Nærum til Tårbæk, fik mig til at melde mig ind i den mere nærliggende Søllerød Arbejderboldklub, som havde til huse på Rundforbi  Stadion og spillede i nogen meget flotte rød- og hvidstribede trøjer. Her  prøvede også jeg datidens udekampe, hvor man ankom på cykel f.eks. til Usserød, spillede og cyklede hjem igen som en helt naturlig ting. På trods af den flotte klubdragt var der ikke nok medlemmer i  klubben til at økonomien slog til, og man fusionerede med den konkurrerende  klub på Rundforbi Stadion, Skodsborg- Nærum Idræts Klub,SNIK, der senere igen blev til Søllerød-Nærum (og idag BSV). SNIK spillede dengang i blå bukser og gule  trøjer, og da vi lige havde tabt til Sverige, skulle jeg ikke være medlem der.

Bl.a. derfor blev det AB. Fra scrapbogen kan  nævnes:

Debut på 2. lilleput 6/4-57 kl 16 på 1903´s  bane. Jeg spillede centerforward og scorede  1 mål, men vi tabte 2-7. Efter yder- ligere 3 kampe med henholdsvis 1, 2 og 1 scoring kom jeg på 1.lilleput som venstre wing mod Fremad  Amager, jeg  scorede 1 mål og blev på 1.holdet resten  af turneringen, som det år løb over 3 halvsæsoner pga.  omlægning af turneringen til kalenderåret. Holdet  var suverænt og tabte kun een kamp regulært og een på en skrivebordsafgørelse, fordi  træneren Axel Jørgensen havde forulempet dommeren med nogle tilråb.
Som drengespiller var den største sportslige oplevelse debut i Idrætsparken i  pokalfinalen mod Fremad Amager som blev slået 3-0. På billedet ses de senere 1. holdsspillere  Bruno Christensen (Frem), Ove Carlsen, Erik  Sandvad og undertegnede, samt den senere håndboldlandsholdsspiller Benny Nielsen. Også  John Nilssons bror, Elo er med som venstre halfback.
Igen som juniorer nåede vi finalen i Idrætsparken, hvor det gik ud over ØB, som  blev slået 4-0, bl.a. på et bragende langskudsmål  af anføreren (gæt hvem det var). På dette hold  var også senere 1.holdsspillere, Flemming  Kjærsgaard og Jan Larsen samt håndboldspilleren      Steen Kalizan. Både Arne Sloth og Carl Sko udgjorde trænerteamet.
Som yngling deltog holdet med Poul Petersen som træner i en større  international turnering i Saar, hvor jeg 1. gang  stødte på nogle af datidens kendte professionelle hold. Det var spændende, lærerigt og en lille  smagsprøve på, hvad der var i vente som senior.
Udover mange gode timer på AB, bød ungdomstiden også på  andre rejseoplevelser i både ind- og udland, og på det helt personlige plan  havde  AB indirekte betydning for min udtagelse til landsjuniorstævnet,  hvor jeg spillede på hold med Chr. Andersen mod bl.a. SBU´s  stjerne Søren Hansen, og senere mødte jeg  Frits Ahlstrøm på skolelandsholdet. Jeg har  med vilje undladt at fortælle om de kampe mod henholdsvis Middelfart og B1903  hvor jeg scorede 5 mål – det gør jeg kun, hvis  redaktøren bliver ved med at kræve flere skriverier.