2021

ab-fodbold

Dr. Spin: Melodi Grand Prix 2021

Endelig noget at glæde os til……..hurra!

Så kom der endelig en glædelig nyhed i denne kolde tid uden tjøns og øl. Sangerne og artisterne til dette års Danske Melodi Grand Prix 2021 er i dag blevet offentliggjort. Det er helt vildt dejligt og meget overraskende.
Den 6. marts bliver det afgjort, hvem der skal repræsentere Danmark ved det Internationale Grand Prix senere på året.
Vi kan glæde os til at gense Mike Tramp, som vandt det danske Grand Prix for 60 år siden med “Boom Boom”, men desværre stiller hverken Birthe Wilke og Gustav Winkler op grundet noget vrøvl med bentøjet. Heller ikke Otto Brandenburg, Dario Campeotto, Peter Belli og Gry Johansen (hende med rejehoppet) stiller op, da de alle mener, at ungdommen skal have en chance.

Internationalt har man holdt fast i at Rumænien stadig ikke skal deltage, før de har betalt den bøde på 100 mill. kr., de blev idømt i 2016.
Heldigvis”, udtaler tjønsernes Grand Prix ekspert og talsmand, Niels Lindgaard, “vi gider ikke at have sådan nogle fattigrøve med, Men lidt ærgerligt er det nu alligevel. De plejer at sende nogle meget letpåklædte dansepiger, der godt kan få mine joggingbukser til at blafre”.

Sidste gang, Rumænien deltog, var med sangen “Hjop, hjop arăți ca un cal” (“Stille hjerte”, red.) med sangerinden Sofia Ceaușescu, grandatter af den tidligere diktator Nicolae Ceaușescu, som blev skudt og klynget op i en lygtepæl i 1989 sammen med sin kone. Dengang var delte meninger om netop den sang.

Verner Nielsen: – Jeg husker de første udsendelser i sort/hvid. Birthe Wilke og Gustav Winckler med ”Skibet skal sejle igen” var helt fantastisk, og jeg sætter den på grammofonen hver søndag, når vi spiser frokost. Så kommer man i så godt humør. Jeg synes, det er godt, at Rumænien er blevet udelukket. Man kan jo ikke forstå, hvad de synger.

 

Formand Duun: – Rumænien, Bulgarien, Polen, Rusland, Slubenien, Azerbajdjanski, Krapylien, Langtbortistan og hvad de ellers hedder, skal slet ikke deltage, hvis du spørger mig. De stemmer kun på hinanden, og så har vi ikke en chance for at vinde. Efter min mening skal Grand Prix’et kun være for de nordiske lande. Eller måske kun for Danmark og Sverige. Alle de andre lande er nogle slyngelstater, som vi helt vil være fri for. For mig var det største øjeblik, da Gry Johansen sang ”kloden drejer” og lavede sit rejehop. Det kunne jeg mærke helt ned i gabardinebukserne. Hun fik også toppoint fra Sverige, skal jeg hilse og sige.

Ud over Mike Tramp er resten af deltagerfeltet helt ukendte artister, som er blevet siet fra inden optagelserne til X-factor, men nu får de en ny chance, hvem ved – de har måske lært at synge rent i mellemtiden. Spændende bliver det unægteligt.

Dr. Spin