15: Tjønser-fødselsdage

ab-fodbold

HD: Claus Berner Møller 60 år

Af Henrik Duun

Claus Berner Møller, 60 år den 13. sept. 2021

Tjønserne har fået en ny benjamin efter, at formand Bjørn har gennemgået tjønserlisten.
Vi har nu et span på 30 år mellem yngste mand, Claus, og vor aktive grand old man Povl Kjøller. Det kalder jeg rummelighed!
Claus har fået sin fodboldopdragelse i Herlev i B73, hvor han begyndte at spille fodbold i en park sammen med andre, som ikke var tilknyttet et hold. Opvarmningen bestod for de fleste af et kraftigt sug i piben og en elefantøl. Det betød, at man var halvbedøvet og ikke kunne mærke smerte – så der blev gået til stålet. Claus har sidenhen lært, at øl er bedst EFTER kampen.
Som tjønser kommer du altid i sidste øjeblik, da du er en af de 4, som er arbejdsramt.
Omklædningen sker hurtigt uden knage for derefter, som den eneste, at putte tøjet ned i tasken og tage det med ud på banen. Claus du er ikke i Herlev mere! Lad det bare blive inde, for det er kun Remmer, der kan passe det, og han stjæler ikke tøj.
Claus går ikke ad vejen for en for en god herretackling, dog fortæller han: “Jeg har mødt min overmand i Remmer – fantastisk tackler!”. For at styrke mit knæ, træner jeg på motionscyklen i kælderen eller ifører mig stramt cykeltøj og finder racercyklen frem.
På trods af sit dårlige knæ har Claus fortalt Tjønser News, at: ”Tjønsen er en times koncentreret liv, og det er ufattelig dejligt at mærke fællesskabet og alle lykkestofferne komme brusende”.
Da Claus er den yngste tjønser, kan han godt begynde at forberede sig på formandshvervet om mange år. Indtil da håber alle de gamle tjønsere, at du vil blive i ATP, og dér sørge for forsat store afkast på vor pension.

Tjønserne ønsker et stort til lykke med de 60 år.