2015

Niels Helveg på Gladsaxe Stadion

Fodbold på Gladsaxe Stadion

Niels Helveg

Kristi Himmelfartsdag 29.maj er der fodbold på Gladsaxe Stadion kl. 15.00. Fodboldklubben AB, som er min klub, møder Hvidovre i en kamp, der kan være afgørende for, om AB rykker ned fra 1. til 2.division.

Nedrykning er ikke godt. Der står meget på spil for begge klubber. Taber AB er det stadig muligt for AB at klare skærene, men så begynder det at se besværligt ud.

Jeg er på plads på Gladsaxe Stadion i god tid før kampstart. Sammen med 3 børnebørn: Albert (14), Nikolaj ( 14) og August ( 12).

Solen skinner; tilskuertallet er over 1700, stadionrekord for i år, også en del Hvidovrefolk har indfundet sig.

Drengene får sodavand, jeg drikker en fadøl.

Kampen går i gang. De første 20-25 minutter kan jeg ikke lide, hvad jeg ser. Hvidovre har godt greb om midtbanen, AB forsøger sig med lange bolde frem til angriberne.

Langsomt begynder det at se bedre ud. AB fremtvinger et hav af hjørnespark, et par farlige situationer opstår, men målene udebliver. Pludselig er der hul. Efter endnu en af de lange bolde frem ad banen, vinder en AB forward nærkampen med en modspiller, slipper fri og scorer fladt i det lange hjørne. Et glimrende mål og glæde i AB lejren.

10 minutter senere scorer AB igen. En AB angriber får pludselig en løs chance efter en forsvarsfejl. Han skyder fra spids vinkel, rummer underkanten af overliggeren, hvorfra bolden slår ind i nettet. Denne gang: Stor jubel blandt AB tilhængere. 3 points ville lune godt.

Pause med pølse til drengene, som står i kø i 25 minutter, før de noget forgrinte vender tilbage med en beretning om, at de , da de endelig var nået frem til pølsedisken, i første omgang havde fået frosne pølser og frossent pølsebrød. Fejlene blev korrigeret, dog kunne August dokumentere at den nederste del af hans pølse stadig var iskold. Knægtene var ikke imponerede . Dem, der ekspederer, får nok ikke mange penge for det, mente de.

2. halvleg er i gang. Spillet bølger. Hvidovre er nødt til at presse spillet frem. ABs målmand står en glimrende kamp, er god både på stregen og når han skal ud af målet.

Midt i 2. halvleg puffer August til mig : ”Farfar, det her er altså hyggeligt!”

Hvidovre får intet ud af anstrengelserne , til gengæld betyder presset, at deres forsvar slår revner. Kort før tid scorer AB til 3-0 og kampen er afgjort. 3 points er hjemme ; 5 minutter før tid forlader vi tilskuerpladserne. Jubel fra tilskuerne fortæller, at AB scorer endnu engang til slutresultat 4-0.

Vi har brugt 2 gode timer. Alt er foregået fredeligt og ordentligt. Trafikken hjem er problemløs.

Glæden ved at se en fodboldkamp med 1.700 tilskuere er ikke mindre end glæden ved storkampe med titusinder, hvor der er støj og trængsel både til og fra kampen.

Men hvor betjeningen ved pølseboderne nok er mere professionel.

Glæde ved fodbold er der også, når man spiller selv. I mere end 25 år har jeg, når der har været tid, spillet fodbold lørdag eftermiddag med jævnaldrende AB’ere – Tjønserne. Der spilles udendørs året rundt.

Glæden ved fodbold er også at spille selv. Siden foråret 1977 har jeg spillet fodbold med jævnaldrende herrer i AB. Der spilles torsdag sent på eftermiddagen og lørdag eftermiddag. Når man er optaget i gruppen, kommer man, når man kan – man behøver ikke at melde til eller fra. Normalt er vi en lørdag eftermiddag 14-16 stykker; om torsdagen nogle flere. Der spilles efter særlige regler, hvis formål er, at bolden hele tiden er i spil – det er jo et motionsspil. Ingen dødboldsituationer. Vi spiller ikke med hjørnespark, målspark , straffespark eller indkast. Der kan en sjælden gang dømmes et frispark. Der spilles bag om målene ligesom i ishockey. Fodbold efter dette regelsæt kaldes »tjøns« og er udviklet gennem årtier.

For mit eget vedkommende er det langt fra hver lørdag, jeg har mulighed for at »tjønse«. Pudsigt nok er det blevet til mindre »tjøns«, efter at jeg er blevet pensionist – for pensionister har jo så travlt med rejser og alt muligt andet.

31. maj var jeg til »tjøns«. Sandheden i ære: Jeg spillede dårligt. Det gør jeg sådan set altid, hvilket mine fodboldkammerater gerne og til overflod vil bekræfte. Jeg brændte at par store chancer, hvoraf en var oplagt.

Men så skete der noget. På et indlæg fra højre steg jeg til vejrs – hvis man kan bruge den talemåde om min beskedne springkraft – ramte bolden rent med pandebrasken og sendte den i trekanten med et brag. Herligt.

Fortrængt bliver nu afbrænderne. Glæden over den ene, gode målgivende detalje overstiger ærgrelserne. Det var en god eftermiddag.

Glæden ved fodbold er selvfølgelig også glæden over at se de bedste spillere udfolde sig. Sammen med hundreder af millioner af andre mennesker, mest mænd, glæder jeg mig til VM-slutrunden i Brasilien. Vi kommer med sikkerhed til at overvære øjeblikke, hvor det bedste ved fodbold kommer til udtryk : Intens spænding og uforudsigelighed, eminent artisteri i boldbehandling og driblinger, flotte angreb og store målmandspræstationer.

Hvem der vinder? Et latinamerikansk hold er det mest sandsynlige, og blandt dem må Brasilien være favorit. Men også et af de store europæiske hold kan vinde. Spanien, Tyskland og Frankrig ser stærke ud. Italien har det med at overraske, Belgien stiller med et ungt, lovende hold.

Svaret blæser i vinden, og det er fodboldens væsen. Hvem der vinder afhænger af, hvilket hold der »rammer dagen«, som Morten Olsen har sagt – med et udtryk der er ejendommeligt, men også præcist, for det bedste hold i en turnering af denne art er det hold, der kulminerer i nogle få uger denne sommer og som har det fornødne held.

Jeg tror, at glæden ved fodbold er særlig stor blandt ivrige amatører i alle aldre. Hos alle os, der af personlig erfaring ved, hvor svært det er, hvad de bedste spillere præsterer, og hvor uendelig langt, der er fra deres niveau og til, hvad amatøren kan.

Til uforudsigeligheden i fodbold hører dommere og linjevogtere. Dømmes de rigtige straffespark eller de forkerte, de filmede. Får vi de rigtige off-sidekendelser ? Belønnes de grove tacklinger, gives de rigtige advarsler?

Et stort ansvar ligger hos dommere og linjevogtere. De vil begå fejl, det kan ikke undgås, slet ikke med det høje tempo i spillet. Men forhåbentlig bliver det ikke forkerte dommerskøn, der bliver afgørende for, hvem der ender med at være det bedste hold.

Nøj, hvor jeg glæder mig.