17: Tjønser-taler

ab-fodbold

Thomas Kentorp: Julefrokost – 2006

Julefrokost 2006
Af Thomas Kentorp
Jeg kan lige så godt sige med det samme – at der bliver ikke nogen mega gennemgang af samtlige spillere på vores tjønsehold i år. Konceptet er blevet lidt slidt – og der har udviklet sig en tendens til – at
der er lidt genudsendelse over det. Det er sikkert ikke alle – der kan huske det – men jeg ved det. Samme gamle røverhistorier. Og så der er også nogle – der ikke helt kan klare mosten. Så i år vil jeg blot lige fortælle forsamlingen lidt om udviklingen i vores gamle klub AB siden sidst – og der vil også lige blive kort karakteristik af de nye yngre spillere på vores hold.
AB – vores dejlige klub har haft hjemme på
dette vidunderlige anlæg ved Hareskoven i 40 år. Det betyder selvfølgelig, at der har været en del slidtage undervejs. Så lige i øjeblikket er vi i gang med at få renoveret hallen og omklædningsrum og det hele. Kommunen betaler gildet – og det skal nok blive godt til sidst. Men det har jo reelt set været lidt af et mareridts sæson i år. Vi er blevet kastet rundt fra omklædningsrum til omklædningsrum. Og det har specielt været svært for Verner Nielsen, der har benyttet de samme to knager i 40 år til sin sorte skindjakke – som også er 40 år gammel – og til sine grå underhylere med høj talje. I forvejen har Verner problemer med at finde ud af – hvad vej hans hold angriber efter pausen – så er det da helt håbløst at forlange – at Verner skal finde over i damernes omklædningsrum for at få at klæde om. Nå – men det er lykkedes Verner at finde frem. Det ved vi – fordi vi kan følge de cigaretskod og cigaretpakker – som Verner smider fra sig undervejs derover. Ja – I tror nok – at det er de unge – der går og sviner på vores anlæg – nej det gudhjælpemig Verny og lignende – der ikke lige gider finde en skraldespand – er det løgn Niels Torp?
Det er jo ikke kun hallen og omklædningsrummene – der trænger til en kærlig hånd. Den er også helt gal med vores vinterbaner, dvs. grusbanerne. De klubber – som vi ønsker at sammenligne os med – har nu alle fået dejlige nye kunstgræsbaner, som kan benyttes i al slags vejr – og hvor vandet løber fra ligesom på en Nordjysk motorvej etc. Hvad har vi? En sur grusbane – hvor vandet bliver liggende – og hvor Ole Gunnar skal vaske den hvide træningsdragt efter hver træning – fordi det sprøjter – når alle de hurtige folk løber forbi ham. Når Ole Gunnar går i bad – ser det i øvrigt ud som om han har beholdt den hvide træningsdragt på. Nå – men nu har John Andersen også sat en indsamling i gang for at få skrabet de 3-4 mio. kr. sammen – der skal til for at få en kunstgræsbane. Det går vist ikke helt så let – som den gang – der blev samlet ind til – at AB skulle på aktier – og have et godt førstehold i Superligaen. Den gang i 1998 blev der hurtigt samlet 90 mio. kr. sammen over Fondsbørsen – men disse penge skulle i hvert fald ikke gå til materiel og hardware i form af kunstgræsbaner og lignende. Nej – der skulle investeres i spillere og ledere. Selv Henning Kurland fik penge for at sige sin mening om fodbold – hvor langt kan man komme ud. Det med hardware er dog en sandhed med modifikationer – der er flere – der klagede over – at der i sin tid blev brugt penge på at bygge loungen om på Gladsaxe Stadion – hvad skulle det nu til for? Det ville da have været bedre – hvis man havde arrangeret – at Bubber kunne komme og lege med børnene før kampene yderligere 3-4 gange – inden kassen var tom.
Efter min mening – så er det egentlig det eneste vi har tilbage fra de glade fondsbørsdage – en flot lounge – som AB selskabet trods alt kan forsøge at leje ud til arrangementer i dag. I sandhedens tjeneste er der vistnok også noget med et meget flot boldskur – herovre ved hegnet på bane 2 – der blev lavet til Ole Mørch. Til orientering så var Ole Mørch træneren i AB – der førte AB til sejr i pokalfinalen i 99 over AaB og senere på sæsonen fik bronzemedaljer hjem til klubben – men så var det også ud. Sådan en lortetræner – det var guld – han var ansat til at skaffe og så kommer han med bronze. Han måtte videre til Trelleborg.
Nå – men tilbage til kunstgræsbanen. Der går rygter om, at det kun er Finn Villumsen, John Nilsson og John Andersen selv – der har købt en anpart på 10.000 kr. i den nye kunstgræsbane. Finn Villum har solgt en af sine grunde oppe ved Sjællands Odde – og hvad er mere naturligt end at give lidt af overskuddet til den gamle klub. Tak for det Finn.
Povl Kjøller er i tænkeboks og har ladet det gå i udvalg hos sine søde døtre. Synes I – at jeres far skal smide 10.000 kr. ud af vinduet til AB’s kunstgræsbane? Hvad tror I svaret er? Nej vel – AB skal ikke regne med en skid fra den bornholmske kant. Så er der selvfølgelig Knud Møller-Jensen – der kunne give en skærv til sin københavner klub – vi ved jo godt – at han også er AaB’er på den måde, som han pumper rundt på en fodboldbane efter bolden. Det er altså ikke AB stilen at løbe så meget Knud. Nå – men Knud skal i første omgang have betalt sit kontingent til AB – inden han bevæger sig ud i det med kunstgræsbanen. Knud står såmænd skrevet på den sorte liste i omklædningsrummet over manglende betaling til AB. Det er godt nok kun med 50 kr. – men alligevel. Det var lidt sørgeligt at se den gavmilde Knuds navn samme med de fattige studerendes på listen – vi må have fat på Svend Erik Mangepenge – der må være en bagatelgrænse. Nå – men Knud vi er glade for – at du stadig er medlem.
Vagn Ludvigsen er også lidt i tænkeboks med hensyn til at give lidt af gymnasielærerpensionen til en kunstgræsbane. Nu havde Vagn en forholdsvis billig tur til Piemonte – hvor han kom gratis til fodbold – og hvor hans rigtige venner sørgede for at han ikke fik slæbt en hundelort med ind i minibussen. Så Vagn – se på hvad John Nielsson har gjort – han har taget konsekvensen af de gratis fodboldbilletter til Inter – Cievo – og har overført penge til kunstgræsbanen.
Det var så her, at jeg ville have sagt lidt om Kurt Berg – men for ikke at blive trukket i Byretten i Skovlunde – så udgår dette afsnit. I stedet kan jeg fortælle, at vi har fået nye folk med på holdet. AB’s restauratør Inge C. unge søn Allan er gået ind på holdet på flotteste vis. Allan kender den indirekte vej til vores hjerter. Den går nemlig via pungen og til maven og så hen til hjertet. Sådan en lækker gratis italiensk middag og så mange omgange øl undervejs – det er vejen frem. Og så betyder det mindre – at det unge mand stadig har lidt svært ved at slippe bolden og en gang imellem tillader sig at lave et enkelt frispark. Men efter et par Niels Torp skideballer – så vil Allan hurtigt lære at få sluppet rouladen.
En anden yngre spiller på vores hold Claus Berner Møller gør store fremskridt på banen. Claus er senest blevet udtaget til at spille med på et rigtigt 11 mands fodboldhold. 0-0 mod Fremad Valby forleden. Hvem skulle have troet det? Første gang vi havde Claus med til tjøns – tonsede han planløst rundt på banen – iført gummisko og en kæmpe benskinne for at holde sit springerknæ på plads. Der er virkelig sket noget på et par år. Vi er mest vant til – at vores spillere bliver dårligere og dårligere – men ikke Claus – han laver både mål og alt muligt.
Palle Flemming bliver vel hverken bedre eller dårligere end han altid har været. Han har stadig alt for meget tøj på – når han spiller. Det er jo ikke til at bevæge sig med 3 par træningsbukser på. Men Palle er til gengæld blevet dårligere til at sætte hold. Der har virkelig været nogle kiksere i denne sæson. Og Palle sørger ikke en gang for selv at komme på det stærke hold. Nej for en måned siden satte Palle nogle hold på den store grusbane – hvor han selv var med til at tabe 7-1. Og han grinede bare. Det er en ren skandale.
Niels Torp er rigtig god til at sætte hold – men det sker desværre først – når kampen allerede er i gang. Så er der ikke grænser for de gode forslag. Ellers sørger Niels for at være så sent ude på banen, at han ikke bliver involveret i holdsammensætningen. Man skulle jo nødigt blive svinet til bagefter – hvis det er nogle lortehold.
Elio er ikke en af de yngre spillere på vores hold – men han opfører sig meget ungdommeligt. Elio bliver ungdommeligt fornærmet – når han får skældud på banen – og Elio forsøger ungdommeligt at ændre vores systemer udenfor banen. Elio vil have – at vi skal melde afbud – hvis vi ikke kommer til bold om lørdagen osv. Det er fordi Elio en enkelt gang, har stået sammen med 4 andre – og så måtte gå hjem uden at spille. Herregud Elio – det kan jo ske en enkelt gang. Man kan godt mærke, at Elio har været direktør for et fint firma. Der skal være orden i sagerne. Der var en af Elios ansatte i Italien – som vi mødte på en af vores ture – jeg må hellere lade være at sige hvem – der fortalte – at Elio en gang tog ud og besøgte en sygemeldt medarbejder. Elio gjorde det selvfølgelig udelukkende af bekymring for manden – men det var jo også meget rart lige at se om det unge menneske overhovedet var syg.
Elio – vi er bare så glade for, at du styrer vores Italiensture med hård og kyndig hånd. Og vi glæder os allerede til den næste tur i begyndelsen af september til næste år. Der sker jo trods alt en produktudvikling over årene. Nu vil der blive en længere tur for efterlønnerne og pensionisterne og så støder det arbejdende folk til senere. Desuden skal vi nu til at have udsigt til byens torve og cafeer og ikke vinmarkerne. Men vi har haft godt af at prøve lidt af hvert.
Til allersidst lige en tak til Povl Kjøller for at fronte vores hold. Povl holder jo en fantastisk balance mellem fortid og nutid. Vi holder på mange traditioner i form af fødselsdagssange og sure gule overtræksveste. Men vi er også åbne overfor den nye verden fx i form af at gerne ville spille på kunstgræsbane – hvis det lykkedes John Andersen at få skrabet penge sammen. Hvis der er nogen problemer John – så sælger Villum blot en grund på Odden til – og så er vi klar til fodboldkunst på kunstgræsbanen.
Tilbage til toppen