2008

ab-fodbold

Denis Holmark: Lov og orden hos Tjønserne

Lov og orden hos tjønserne
Denis Holmark, 10.  nov. 2008.
I de seneste år har der blandt tjønserne vist sig adskillige  områder og situationer, hvor der, p.g.a. manglende regler eller manglende  kendskab til gældende regler for acceptabel opførsel, er opstået konflikter af  mindre og større omfang.
Som følge heraf har der været diskussioner i  omklædningsrummet, ligesom der har været indlæg på AB-tjønsernes hjemmeside af  den ene eller anden art.
Da ledelsen (læs Silden) ikke agter eller ikke magter at  tage sig af sådanne forhold, må andre tage initiativ. Derfor dette indlæg.
Jeg skal i det efterfølgende gennemgå forskellige væsentlige  områder.
Hentning af øl
Der har på det seneste været adskillige eksempler på, at  giveren af en omgang selv har hentet øllerne i restauranten. Dette er klart i  strid med de gældende regler. På dette område er reglerne ganske klare. De  ældgamle regler er præcist beskrevet i Bjørn Elmquist’s doktor-ball-disputats,  dateret den 27. november 1987. Ved denne disputats erhvervede Bjørn titlen dr.  ballosophiae.
Jeg kan referere afsnittet om hentereglerne som følger, idet  jeg dog korrigerer for en eventuelt efterfølgende ændret praksis:
Som helt overvejende hovedregel og princip sender giveren  ganske efter eget valg en fra det andet hold. Herefter påhviler det den  pågældende det fulde ansvar for, at der bliver foretaget korrekt indkøb.
Undtagelse 1: Den, der udpeges til at hente omgangen, er  allerede kommet over tærsklen til baderummet. Jo hurtigere vedkommende, efter  ankomsten til omklædningsrummet, forlader resten af holdet for at gå i bad,  desto dårligere kammerat er vedkommende dog. Undtagelsen fra pligten til at  hente gælder ikke i tilfælde af, at man går i bad inden for 30 sekunder efter  ankomsten til omklædningsrummet.
Undtagelse 2: Den først udpegede giver selv omgangen og  sender en anden efter eget valg.
Reglen om at udpege en til at hente ligger så fast, at det i  disputatsen nævnes som en enestående afvigelse, at en vis Ole Gunnar Nielsen  (O.G.) skærtorsdag i 1962 hentede en omgang selv.
Hvornår har målmanden  taget med hænder?
Dette område har været aktuelt, så længe jeg kan huske.  Senest torsdag i sidste uge. John Andersen stod på mål for det ene hold og  Katten på det andet.
Først tog John med hænder – ganske klart. Han benægtede  omgående. Hvad andet kunne man forvente. Han er oplært af Verner. Han benægter  alt, selv om han skulle blive taget direkte på åstedet.
I kampens sidste minutter tager så Katten med hænder. Som  den pæne – men ud i tjønsen uerfarne – mand han er, indrømmer han med det  samme. Selv om jeg efterfølgende, overfor ham påpegede den praksis, der havde  udviklet sig, specielt under indflydelse fra Verner, insisterede han på, at han  nødvendigvis måtte være ærlig. Har man hørt mage.
Denne situation er ganske uholdbar. Nogen må påtage sig at  udarbejde nogle præcise regler for, hvornår der er taget med hænder. Der skal  nok som bilag udarbejdes nogle skitser. Opgaven er ganske indviklet, men så  meget desto mere vigtig.
Pli på banen
Herunder hører regler for, hvem der må råbe op og svine  medspillerne til på banen. Hvilke hændelser skal kunne være anledning til  acceptabel tilsvining?
Kommentarer under processen med holdsætning er efterhånden  meget udbredte. Hvad kan tolereres?
Regler for hvilke konsekvenser, der skal gælde for spillere,  der forlader banen i utide. Og hvornår er ”utide”?
Mødetid på banen
Gennem de seneste år er der sket et skred i disciplinen med  hensyn til at stille omklædt på banen torsdag kl. 16.30 og lørdag kl. 13.30.  Dette bemærkede også Swen Sanyo, da han var på uanmeldt eftersyn på AB kort før  han døde, jfr. hans indlæg herom på hjemmesiden under tjønserkommentarer.
I starten forsøgte Silden at træde i karakter. Det gik ud  over Kai Sørensen. Han blev afvist og sendt ind fra banen, da han en dag kom  for sent, og holdene var blevet sat. Han blev så fornærmet, at han begyndte at  spille sammen med bonderøvsstudenterne.
Ganske vist mangler bonderøvsstudenterne altid spillere, men  det kan ikke være meningen, at vi skal være leverandør af spillere til dem.
Vi mangler nogle regler, der er almindeligt respekterede af  tjønserne. Det kan ikke være rigtigt, at det er de samme, der altid bliver  forhindret i at møde til tiden.
Afrunding
Der kan sikker findes områder, der ikke er medtaget. Der er  sikkert også visse, der synes, at det er for meget, at der skal gælde regler  for noget, der blot er leg. Men når man hører diskussionerne under og efter  kampen, så lyder det som om, det er en alvorlig leg.
Det forhold, at Bjørn Elmquist ligefrem har skrevet en  disputats med en formelle titel: ”Codificering af reglerne for uddeling af  fidusen samt for afhentning af de af fidus-modtageren indkøbte genstande  o.lign. til fortæring for holdkammeraterne” vidner om, at legen er blevet taget  alvorligt. Eller hvad?