2017

ab-fodbold

SH: Henrik V. refererer fødselsdagsfest for Thomas K. (60) og Jørgen E. (50)

Lørdag kl. 10.00 havde Thomas Kentorp og Jørgen Evers inviteret til tjøns på AB.

I dagens anledning var tjønsen henlagt til “Store kunst”, da der var tilmeldt over 20 friske Tjønsere. De feje hold blev fordelt, og det var helt efter beregningerne, at gult hold fik en snitter på 4-0. Tim Rishøj var deres bedste mand. Han rørte overhovedet ikke bolden i samtlige 60 minutter.

Nå, øllerne i omklædningsrummet kunne ikke ødelægges og der var høj stemning, hvor “Smeen” dukkede op og overrakte sin festtale til Søren Hansen. Bents kalender var vist kollideret med en fætter/kusine fest på Fyyyyen og så ved man jo godt, hvem han foretrækker.

Efter tjønsen var der fælles transport til Ristorante Da Claudio på Godthåbsvej og Jørgens Evers (også kaldet ” Lui”) bød velkommen. Vi var nu kommet op på ca. 35 deltagere, som var villige til at spise gratis mad. Men sådan er det jo.

Herefter tog Tjønser-formand Henrik Duun over og fortalte, at de 2 fødselarer blev 110 år tilsammen og der diskuteres stadig om hvem af dem, der er ældst. Lui er vores yngste Tjønser, og Thomas er den med de tyndeste ben og de hvideste.

Niels Torp tog over og holdt festtalen for Thomas, og det var ikke for sarte sjæle. Torp fortalte, at Thomas bl.a. havde været formand for Danmarks Criketforbund, og, at det var på en rejse i dette regi, at der var blevet rullet så kraftigt med kuglerne, at Thomas blev far til en engelsk pige ca. 25 år efter hans ” Hole in one”. DNAet siger, at det med 99,9 pct sikkerhed er Thomas, der er “gravøren”, men han mener fortsat, at tvivlen skal komme ham til gode. Den går ikke Thomas.

Thomas arbejdsmæssige karriere blev kort omtalt, om hvordan han har lukket adskillige af de arbejdsplader, han har været ansat på. Vej og Park venter nu på ” dødsstødet”, men han er godt på vej. Niels Torp havde sågar været på besøg hos Thomas’ mor i Bagsværd for finde noget pænt at sige, men det ville hun ikke, eller også var der ikke noget. Blod er jo tykkere end……  vand.

Søren Hansen tog så over og skulle holde Bents tale til Lui. Bortset fra indholdet, var det den bedste tale Bent Jacobsen har holdt i årevis og tilmed den korteste. Lui er holdets “Babytjønser” med en alder på kun 50 år. Til gengæld har han nået meget. Selvstændig med store biler og andel i en golfbane og meget mere, og hvad ikke mindst er interessant: Hele 3 koner!

Forrygende.

Desuden har han også, som den eneste Tjønser, en tatovering. Han har stående et “BJ” på indersiden af låret (meget meget højt oppe) og han hævder selv at det står for “blow job”, men vi ved jo alle, at det dækker over noget med Bent Jacobsens fingerfærdigheder. Fy for satan.

Henning Spin Kurland fortalte noget om Thomas Krølbens lange hvide underbukser og om Thomas’ forsøg med at udbrede asbestose til den danske befolkning , men heldigvis blev han stoppet i tide.

Herefter takkede Thomas af, og der var almindeligt opbrud og enighed om, at de 2 fødselarer havde lavet et formidabelt arrangement med god italiensk mad og gode vine og med et oplagt selskab, der, som sædvanligt, gjorde det til en fest at være med som Tjønser.

Stor tak til begge.

Henrik ‘Katten’