2017

ab-fodbold

SH: Henrik Duun om SkiTur

TjønserSki

Det er mandag den 20. februar. Klokken er 13:00. Bent og John A. har sat skifolket stævne i Priority Lounge efter indcheckning af kuffert, skistøvler og ski. Man siger, at godt begyndt er halvt fuldendt. Det skulle senere vise sige at være rigtigt.

TjønserSki har eksisteret siden 2007, hvor den første tur gik til Sølden. Siden hen kom Ischgl, Livigno, Kitzbuhel, Schladming, Wagrain og nu Grossarl til. 

Fly med forsinkelse.

Udkald til tiden for LH 829 til Frankfurt. Ved planmæssig ankomst til Frankfurt skulle det vise sig, at det med halvt fuldendt skulle holde stik i form af et aflyst Austrian-fly til Salzburg.

Ombooking via Wien til Salzburg med over 3 timers forsinkelse. Det går bare ikke , når John A. er med. Han er alle luftfartselskabers skræk, og han giver ALDRIG op. Under turen til Wien er John allerede i gang med klagen på mail til Austrian. Vi har fundet ud af, at ved forsinkelser over 3 timer ved aflyst fly siger EU reglerne, at hver rejsende skal have 250 euro i kompensation= 1865 kr. En ganske god forretning, når hele flyrejsen t/r kostede 2165 kr. Resultatet af klagen foreligger allerede. Austrian betaler uden brok. Det kunne Alitalia lære noget af. John A. vinder altid!

Hjemturen gik i øvrigt planmæssigt.

Tilbage til skiløbet

Gruppen bestod i år af: Bent, Sten, John, Torben og Henrik. Hotellet hos frau Seer var fint med halvpension, pool, sauna og dampbad. Skibus lige udenfor døren. Afgang hvert 15 min. Grossarl ligger mellem områderne Wagrain og Gastein, så der er mulighed for at løbe i begge områder.

Bent’s fødselsdag 21 februar – 74 år.

‘Smeen’ med den lokale krovært Franz – det er ‘Smeen’ til højre….. (SH)

‘Smeen’ bekendte allerede ved morgenbordet, at dagen var på hans regning, men så ville han også bestemme, hvad der skulle ske. Når ‘Smeen’ er i det hjørne. ved man aldrig…! Ganske rigtig – champagne på tom mave før morgenmaden. Så var stemningen lagt. Højt til loftet. Spænd hjelmen! Efter morgenmaden var der bestilt taxi til Wagrain. Op med hovedliften. Lidt rundt i området og derefter til frokost i hytten hos Franz, hvor Bent er den mest kendte dansker…!

Dejlig mad og masser af rotwein, obstler og bier betød, at vi med slingrende ben lige nåede den sidste lift hjem. I løftet stemning tog taxien os sikkert hjem til festmiddagen kl. 19:00 med Zander fisk som hovedret. I alt 4 retter med udsøgte østriske vine. Derefter åben bar og ved midnat god nat til en flok trætte Tjønsere. What a day!

Skiløb

De næste 5 dage bød på skiløb af forskellig art. Regn, slud, sne og flot solskinsvejr, så vi fik prøvet lidt af hvert. Liftkortet gav adgang til et stort område, alle typer skiløb, fra blå til sorte pister. Et rigtig carving område med brede og lange pister. Afterski starter ved frokosttid i de forskellige hytter, når tørsten og sulten melder sig, og kan fortsætte til helt ud på eftermiddagen/aftenen med jagerte, øl og den allestedsværende schlagermusik.

Kombinationen af skiløb og fodbold er ideel. Stærke ben og lyske. God balance og vant til fald går godt i spænd. Det ved vi fra Institut for Idræt.

Ved både ankomst som hjemrejse blev vi hentet og bragt i en VW transporter, hvor vi alle 5 kunne være komfortabelt med kuffert, støvler og ski. Begge gange med kvindelig chauffør, som høstede megen Tjønser-ros for kørslen.

Ved hjemkomsten til Kastrup var al bagage og skiudstyr med hjem, og Jeanette Oldenborg bragte generøst Bent og undertegnede lige til gadedøren, mens John A. tog metroen hjem  til Frederiksberg og Sten var taget til Alicante via London.

Marts 2017

Henrik Duun