29: World Cup 2022

ab-fodbold

29: World Cup 2022

World Cup i Roskilde 2022
Der var Hawaii, Osaka, covid aflyst Seattle og så endelig WM70+ i Roskilde, internationale
samlingspunkter for alle over 70, der elsker fodbold. Et livsbekræftende sammenrend af spillere, for
hvem alder er uden betydning, når bare bolden ruller under fodsålen.
Selvom knirkende knæ og slidte hofteskåle signalerer at kroppens ydeevne nærmer sig udløbsdato, er der stadig plads til hårde brutale tacklinger, højt løftede albuer i nærkampe og højtråbende,
engagerede protester, når dommerkendelsen går én imod.
Rammerne var helt i orden i Roskilde. Et gigantisk stykke logistisk arbejde for at 23 hold med 320 spillere og 125 ledsagende hustruer fik hele turneringen til at gå op i en højere enhed omkring det lille runde.
AB stillede med to hold, begge med spillere udefra.
75 Plus
75 plus fik driblestærk støtte fra fod ekvilibristen Jesper, venligst udlånt af Skovshoved IF og
nærtliggende hospital. Så var der også en læge til stede, hvis noget skulle gå galt. Hvad der senere viste sig at være en fordel. 75 plus holdet, også nævnt som John Andersens hold, da han spiller alle pladser – hele tiden.
John fik hjælp af Pelle, Erik P, Niels Kamper og en hårdt arbejdende, løbestærk Niels Yde.
Holdet, der i den forløbne sæson ikke har vundet kampe, fik smagt sejrens sødme ved at tæve et amerikansk hold, Santa Clara – AB 0 – 8.
Men ellers var alt ved det gamle trods ihærdigt løbearbejde fra alle, tætsiddende Yde tacklinger og mange, lange finurlige, dribleture kreeret af Jesper, blev det alligevel til nogle nederlag.
AB – Brønshøj/B93 1 – 5, Wales – AB 3-2. Finalen blev vundet af B93, der slog Roskilde 5-3.
70 plus
70 plus med 9 mand fra Niels Torps hjemegn, Ålborg Chang i 20 mands truppen. Uden tilføjelsen
på 9 mand fra Ålborg var det ikke muligt for 70 plus at stille med 11 kampklare mand til de
garanterede 5 kampe over tre dage på stor bane. Noget som tjønserspillerne anså som barbarisk. Og
det hjalp heller ikke at temperaturen lå på 25 til 30 grader, hver eneste dag. Men spilles skulle der.
Første kamp mod Roskilde endte 2-2 og senere samme eftermiddag fik holdet høvl at et kropsnært
spillende amerikansk hold fra USA, med et par raketter i front med skud i støvlerne. Benny Nielsen
meldte sig klar til kamp, men selv med sine fiffige driblinger og snedige afleveringer, blev han
totalt lukket ned. De spillede godt, som et hold, lød hans vurdering.

Efter to minutter var holdet nede med 2- 0. Bjørn gispede allerede, ”ham der kan jeg sgu ikke følge med”. Senere blev den 4-0 inden en tilfældig reduktion til resultatet 1-4. Holdet vandt senere finalen over Roskilde med 2-1.
Næste morgen da de stive lemmer var løsnet op, og skadestallet opgjort til én, fik holdet endnu et uafgjort resultat, som let kunne være blevet til en sejr. Ellers træfsikre Ålborg Chang spiller Henrik brændte et straffespark i anden halvleg. Det blev fatalt, da vi med en sejr var endt i kvartfinalen. Senere på dagen bankede vi HIK/Skovshoved med 3-0. Vi burde have vundet med det dobbelte, men den gode Henrik formåede at brænde den ene kæmpe chance efter den anden. Det var så slemt, at dommeren lovede Henrik en øl, hvis han scorede. Det gjorde han så med en tilfældig stiv tå i klumpspil til slutresultatet 3-0.
Dommeren holdt hvad han lovede en dejlig kold fadøl til Henrik. Også på hjemmefronten var spillerne mærket. Laust fortalte senere, at han end ikke kunne drikke et glas rødvin, da han kom hjem efter første dag. ”Jeg faldt om i sofaen og var helt færdig”, sagde han.
Dagen efter ren beskæftigelsesterapi. En kamp uden betydning for noget som helst. Men garanti for
fem kampe er garanti for fem kampe. Ordnung muss sein.
Georgia United uden point var modstanderen. Mon ikke vi kunne slippe hjem lidt hurtigt, vi havde
trods alt vundet én, tabt en og spillet to uafgjorte. Ikke dårligt.
Knæ og lyske protesterede mod endnu en fight, der heldigvis blev spillet på en fremragende
kunstbane med maksimale internationale mål. Det var ikke alle der synes det var fedt. Så der skulle
løbes. Dog havde, linieoptegner manden fra Roskilde kommune glemt at tegne straffesparkspletten.
Det viste sig senere at give dommeren ekstra arbejde.
Kampen var præget af flere lysken skader og en enkelt spiller fra Ålborg Chang måtte følges til lazarettet efter en underløbning og et lodret fald hvor nakken bankede mod jorden. Her var det godt vi havde en læge tæt på, der kunne konstatere, at det skulle nok gå, da spilleren ikke var bevidstløs. På et tidspunkt sad fire mand ude med skader.
Ingen mål og omkamp i to gange fem minutter, så tidligt hjem., kom vi nok ikke. Nul mål i omkampen, og så var der straffespark turnering, hvor dommeren måtte have øjemål og skridttæller frem
for at placere straffepletten rigtigt. Efter et brændt amerikansk straffe, var Laust i stand til at banke bolde så højt over mål, at han var tæt at ramme grill-og ølbiksen tæt på stadion bagved. 4-4. Så var der ”sudden death”.
Steen snuppede det næste, og Ålborg chang målmanden med grøn AB trøje, sendte bolden til højre for den amerikanske målmand, som i øvrigt talte flydende dansk. Han gik til den rigtige side, men fumlede bolden ind over stregen tæt på stolpen. 5-4, og vi kunne alle tage hjem.
Finalen blev vundet af CT United, der slog Roskilde 2-. CT United tabte vi knebet til. Pokkers.
De friske blev og overværede resten af turneringen og banquetten bagefter med taler og optræden.
Tysk harmonika spil uden Lederhosen og amerikansk skønsang. Hvor WM skal holdes næste år er
uafklaret. Det kræver organisatoriske og økonomiske muskler efterhånden som begivenheden ser
ud til at vokse og vokse. Wales bød sig til i 2024. Men 2023 vides ikke, måske kræver
arrangementets omfang at det kun holdes hvert andet år..
Ovenævnte artikel er baseret på Steen Christiansens subjektive betragtninger undervejs.
Fotos: Kim Matai Leland