15: Tjønser-fødselsdage

ab-fodbold

SH: John Nilsson – 75, 9. aug. 2016

John Nilsson fylder 75 år i dag, 9. aug. – STORT tillykke

John – du er in casu Tjønsernes Gentleman No. One.

På banen er du en dygtig tekniker, scorer gode mål, og så er du meget gentleman-agtig i dine tacklinger og nærkampe. Du overlader oftest, ja næsten altid, høfligt bolden til din modstander……..!

Uden for banen er du hjælpsom, imødekommende og well dressed – altid med et smil og en venlig bemærkning – mange Tjønsere kunne lære noget……

Du har mange års erfaring som Tjønser, og nu er du også en central spiller på GRAND VETERAN MASTER/70+ med kampe og efterfølgende frokost med modstanderne mandag formiddag. På dette hold brillerer du også med et højt teknisk niveau og venlighed i nærkampe over for modstanderne – måske lidt for venlig, mener nogle af dine holdkammerater!

Med dine tilpassede spurter (ikke for lange og i medium tempo) har du mange, mange års tjøns i dig endnu – det er vi meget glade for. Du er en erfaren Tjønser-kulturbærer.

Rigtig god fødselsdag – vi ses.

Søren