Flemming Nielsen

ab-fodbold

Niels Torp og Bent Jacobsen

 

Flemming Nielsen 84 år – stor personlighed er død

Langt de fleste på AB havde et positivt forhold til Flemming Nielsen også kaldet ”fyrværkeren”, som var en fremragende fodboldspiller – og et generøst og meget socialt menneske.

Af Niels Torp

Flemming sammen med Jørgen ‘Pilot’ Nielsen (81 år) Aalborg Chang ved World Cup 70+ i sommer

(Helsingør) Torsdag nat sov Flemming Nielsen ind i hjemmet i udkanten af Helsingør omgivet af sine nærmeste. Han var træt af dage og havde svært ved at forstå, at sygdom lige pludselig skulle ramme ham på de ældre dage.

Han havde været privilegeret det meste af livet, og langt hen ad vejen levet et liv på førsteklasse i henholdsvis Danmark, Italien og Skotland. Det skyldes ikke mindst en fantastisk og loyal opbakning fra hustruen, Birthe, som altid har sørget for, at baglandet fungerede optimalt.

Flemming Nielsen startede sin fodboldkarriere i B93 i centrum af København – og tæt ved Idrætsparken. I klubben mødte han for øvrigt den ”smukkeste” tennispige på anlægget, og det var Birthe – og hende løb han senere af med!

Skiftede til AB

Han skiftede til AB i slutningen af halvtredserne, og det er vi mange, som har haft stor glæde af gennem et halvt hundrede år. Han spillede over hundrede førsteholdskampe og var en offensiv og effektiv midtbanespiller, der foretrak angrebsfodbold og nogle gange glemte de defensive pligter. Han var den første herhjemme, der øvede timevis i lange indkast, og han smed ofte bolden til modsatte stolpe og det til stor overraskelse for modstanderne.

Frispark og skruede ydersidespark var også et varemærke og ofte lagde han afleveringerne med millimeters præcision. Et af hans store idoler med den sublime sparketeknik var brasilianeren, Didi, på Brasiliens VM-hold i 1958.

OL-sølv

Flemming Nielsen fik 26 landskampe, og var med på det berømte OL-hold i Italien i 1960, som meget overraskende sikrede sig sølvmedaljer, da de tabte finalen mod Jugoslavien. Efter en eminent indsats for Danmark, så skiftede han til Atalanta i Bergamo i 1961, hvor han havde tre forrygende sæsoner, som blandt andet betød, at klubben vandt den italienske pokalturnering i 1963. I 2013 var ”fyrværkeren” tilbage i Bergamo, hvor hovedparten af spillerne fra triumfen blev kørt i åben vogn gennem byen til imponerende hyldest fra unge og ældre. Flemming Nielsen opnåede også den store ære, at blive udtaget til det italienske liga-landshold (udenlandske spillere i Italien) og spillede blandt andet på et udsolgt Wembley mod England, og senere mod Skotland på Hampden Park med knap 100.000 tilskuere i begyndelsen af tresserne.

Efter den imponerende fodboldkarriere så trappede Flemming Nielsen ned på AB`s Old Boys, Veteran og Master-hold, som under hans kommando og positive tilråb vandt næste alt, hvad de deltog i. På et tidspunkt vandt holdet to rækker og ved sæsonafslutning i den ældre remise på Blegdamsvej sagde, ”fyrværkeren”, hvis I ikke stopper med at håne os, så stiller vi også op i Old Boys-rækken til næste år. Det skal siges, at de fleste af spiller var langt oppe i halvtredserne.

Sommerture

Også på de såkaldt sommerture til Blokhus og senere Bornholm gennem 10-15 år var Flemming Nielsen i sit es. Knud Lundberg og ”fyrværkeren” klarede midtbanen og de blev suppleret af nogle unge løbestærke atleter. Tilskuerne flokkes til kampene, hvor de glade kassere i de mindre idrætsklubber gned sig i hænderne, da de blot skulle bøde med lidt øl og en bid brød. Han var hyggelig rent socialt bagefter kampene – og ofte med et væld af vittigheder, ligesom han også havde et ”blødt” hjerte overfor børn – og ikke mindst dyr!

En god ven af Flemming, Bent Jacobsen, fortæller om det generøse menneske, da han på et tidspunkt blev inviteret til villaen i Fredensborg hos Flemming og Birthe. Fik foræret en stor sæk – næsten nyt tøj – og nogle fodbolde til sønnen, Frank, og på det tidspunkt faldt det på et tørt sted til familien i Herlev.

Flemming Nielsen vil blive savnet i Akademisk Boldklub – og der bliver mere stille i omklædningsrummet på Skovdiget. Der kommer til at mangle hans smittende humør, munter sarkasme og ikke mindst snakken om de mange fodboldrejser til både ind- og udlandet!

Ære være Flemmings minde!