2013

ab-fodbold

Niels Remmer: En smuk tjøns….

 En mand kan gøre en forskel

Niels Remmer

Tjøns lørdag den 24. august på det smukke anlæg ved Hareskoven.  12 glade og forventningsfulde spillere og et herligt fodboldvejr. Kort sagt forudsætningerne for en uforglemmelig lørdag eftermiddag på AB var til stede.

2 hold blev delt. På det ene hold var stærke folk som Allan Møller, Henrik Duun og Niels Yde stærkt sekunderet af jernmanden Verner Nielsen, hurtigløberen Ole Kaysen og fighteren Denis Holmark.

Det andet hold bestod af Laust, Niels Torp, Lawaetz, Smeen Bent Jacobsen,  silden Povl Kjøller samt undertegnede.

Forespurgt af holdsætteren om holdene var i orden og rimelige svarede holdet med Duun og Yde,  at det nok ikke kunne gøres meget anderledes, hvilket var det klareste udtryk for at holdene var skæve, og vel at mærke skæve til deres fordel – troede de.

Men de undertippede ville det anderledes.  På klogt spil og en stringent taktik holdt de modstanderne fra at score i hele første halvleg, skønt Niels Yde havde besluttet sig for at skyde på alt og teste træværk (ja aluminium, men det lyder så fjollet) samt målmandens evner. Torp tog sig af det, der ikke ramte stolperne og stormen blev redet af, men Yde fik også vist, at han stadig kan sparke med begge ben.

I 2. halvleg viste det sig en mand kan gøre en forskel – og i denne kamp var det Niels Torp, der utrætteligt førte sit hold frem til sejren. Med positive og konstruktive tilråb til sine medspillere – især Silden – opildnede han sine holdkammerater til en fight uden sidestykke.

Povl Kjøller udtalte efter kampen, at han aldrig vil glemme Torps medvirken til den indsats, som Silden lagde for dagen: ”Jeg blev båret frem af Torps  aldrig svigtende engagement,” kunne han have sagt efter kampen.

Ved halvleg stod det 0-0, og alt var stadig åbent. Men så skete der ting og sager!!

Ole Kaysen scorede et fint mål på hovedstød, Denis (vistnok)  et mærkeligt kludemål, mens Torps legionærer scorede forunderlige og smukke mål. Undertegnede et med venstre, Laust ligeledes med venstre og Lawaetz i kampens døende minutter med højrebenet til slutresultatet 3-2. Med andre ord alle disse tre mål blev scoret med spillernes favoritstøtteben. Det kan man kun, når man bliver båret frem af sine medspillere!

I omklædningsrummet var der efter kampen en god stemning. Sejrherrerne var dejligt – nærmest smukt – ydmyge og taberne indså at de på dagen havde mødt et bedre hold. Ingen hån – ingen tårer, kun smuk opvisning i den rette sportsånd.