2018

ab-fodbold

SH: Referat

Tjønser-julefest 2018

Før julefesten spillede vi den sædvanlige torsdags-tjøns med resultatet 1-1. Bjørn L. og Niels Y scorede de 2 hovedstøds-mål i den meget jævnbyrdige kamp. Henrik ‘Katten’ udviklede igen sit spil som forstopper, og Bent S. markerede sin tilbagekomst med præcise tacklinger og stort løbepensum.

Forventningerne var som tidligere meget store fra deltagerne – 53 tilmeldinger fra Tjønsere og fruer.

Tjønser-formand Duun bød veloplagt velkommen og introducerede aftenens program. Belinda – den nye restaurant forpagter – præsenterede indholdet af aftenens buffet. Duun overrakte gaver til Tim R. (den første der havde meldt sig til festen, 6 min. efter den var lanceret), Verner N. (AB-Tjønseren med flest A-landskampe) og Steen C. (det nyeste medlem af Tjønser-gruppen).

Da den største sult havde lagt sig, sang vi Laust JJ’s 100-års-jubilæumssang fra 1989: AB er den bedste klub, vi kender. Povl ‘Silden’ ramte flot tangenterne på klaveret – både de hvide og de sorte.

Senere i menuen gennemførte Duun sin lodtrækning med flotte sponsorgaver.

Så var tiden kommet til aftenens suverænt største højdepunkt – Vagns quizz. Alle var kolossalt spændte og efter en introduktion vedr. reglerne fra Vagn, som et fåtal forstod, kunne gruppearbejdet begynde. Resultatet blev, efter den sædvanlige debat om de rigtige svar, at gruppen med Merete, Tommy A., John A. og Bent J. (i sin fantastiske julehabit)vandt.

Vagn blev ‘klappet af banen’.

Vi fortsatte med at spise, drikke og hygge – og Niels Y. satte sig til klaveret og ramte også (selv med lukkede øjne) meget fint alle tangenterne.

Tak til alle for en IGEN!!! meget dejlig Tjønser-fest. En særlig tak til formand Duun for et super flot arrangement.

Mange flere billeder på 18: Tjønser-julefest > 2018 > SH/HK: Billeder

Søren