2017

ab-fodbold

HK: Tjønsernes #MeToo

Også Tjønsere har været udsat for overgreb og sexchikane

132 klassiske sangerinder – danske eller udlændinge med erfaring fra at arbejde i Danmark – melder sig nu under hashtagget #metoo. Det er første gang, at så mange kvinder står frem om krænkelseskultur mellem chef og medarbejder i Danmark, og kommer i kølvandet på de pinlige afsløringer af ledelseskulturen på filmselskabet Zentropa.

Nu er turen så kommet til Tjønserne, som redaktørens udsendte Dr. Spin har været i kontakt med. Flere af de adspurgte kunne ikke huske noget fra hverken i dag eller i går, men kunne berette om saftige episoder fra forrige århundrede. Andre benægtede alt og andre igen ønskede, at der havde været mere lir på arbejdspladsen – meget mere – og nogle få er i gang med at oprette en Facebook-gruppe under hashtagget #notmeunfortunately.

Her er et uddrag af henvendelserne:

Jørgen Frost: – Jeg husker tydeligt en julefrokost på Roskilde Løgn-og Latinskole. Hen på de små timer var der kø uden for kopirummet, så da det endelig blev min tur….(forkortet af red.), …og mere husker jeg ikke.

Thomas Kentorp: – På Københavns Rådhus er der jo foregået ét og andet i tidens løb, mest før min tid, desværre, men da jeg arbejdede på eternitfabrikken i Aalborg fik jeg mange tilnærmelser fra unge damer i Jomfru Ane Gade i weekenderne. Jeg tror, det var fordi, jeg talte lidt anderledes end de sædvanlige fulde bonderøve, de ellers var ude at danse med. Jeg var nok lidt eksotisk og interessant – i deres øjne. Direkte overgreb var jeg kun ude for én gang. Jeg havde driblet en lokal dronning med hjem for at forklare hende reglerne i cricket, men pludselig….(forkortet af red.)

Lauge Nilsson: – Jeg kan huske…(forkortet af red.)

O.G. Nielsen: – Som fhv. skolepsykolog har jeg stadig tavshedpligt…..

Henrik Katten Vestergaard: – I al min tid som brugtvognsforhandler hos Ford med speciale i lastvognsalg til polske langturchauffører har jeg ikke udsat nogle af vores kunder for sexkrænkelser. Jeg er heller ikke selv blevet udsat for noget i den retning. Arrrh….hvis vi altså fraregner den gang……(forkortet fred.). 

Laust Jakobsen: – Kan du ringe senere. Jeg har meget travlt nu….dut..dut..dut. 

Jan Ivar Nielsen: – Jeg har ikke tid lige nu…hmm..hmm.. Jeg sender en mail i morgen.

Egon Friis Christensen: – I mine unge dage kunne jeg ikke gå i fred for kvinder. Det hang måske sammen med, at jeg altid præsenterede mig som den yngste bankdirektør nogensinde i Danske Bank. Jeg var kun elev, men de hoppede på den gang på gang. Forleden skulle jeg lige prøve, om mit gamle trick virkede endnu. Det gjorde det ikke….

Dr. Spin