31: Nekrologer

ab-fodbold

Nils Mortensen (Niels Torp)

Nils Mortensen t. h. her i selskab med Jørn Finnich

Nils Mortensen – 85 år

Nils var en dygtig og alsidig idrætsmand, der udfordrede flere forskellige sportsgrene.

Han blev 1.september 1946 meldt ind i Akademisk Boldklub på Nørre Alle i København, hvor han i begyndelsen spillede både fodbold, cricket og tennis.

Det var hovedsagelig indenfor cricket-sporten, at han opnåede de bedste præstationer, da han spillede over hundrede førsteholdskampe på AB bedste hold. Han var med til at sikre klubben to danske mesterskaber i 1953 og 54, hvor han var en dygtig holdspiller, som både kunne score points ved gærdet, kaste habilt og var en ypperlig fielder. Han spillede også en del kampe mod stærke engelske hold, som MCC, Cambridge og Oxford, hvor han altid præsterede gode innings. Det var tydeligt, at han med en meget anglofil indstilling, nød disse kampe i fulde drag.

I gennem årene overværede han ofte en del cricketkampe på verdens mest berømte bane, Lords Cricketground, i London, hvor det ofte er blev til hyggelige sammenkomster med “venner”, der overværede nogle af verdens bedste cricketspillere i aktion!

Foruden aktiv deltagelse i cricket-afdelingen, så var Nils Mortensen også involveret i klubbens bedste fodbold, som i halvtresserne var blandt de dominerende herhjemme. Han overvære de fleste hjemmekampe i ”Idrætsparken”, hvor der altid var 25.000-30.000 tilskuere.

I 1967 vandt AB det seneste danske mesterskab i fodbold. I denne betydningsfulde sæson for klubben, var Nils et meget vigtig aktiv, da han fungerede som holdleder, der med rutine og med store menneskelige egenskaber, var en ballast for de mange ”unge” spillere, hvoraf en del blot var i begyndelsen af tyverne. Flere af dem, blandt andet, anføreren, Niels Yde, Johnny Petersen og Finn Villumsen, er stadigvæk aktive på AB, hvor de spiller fodbold blandt klubbens grand veteran masters, hvilket er for spillere over 70 år.

Nils var også meget aktiv i disse år, hvor AB var med i Europa Cuppen for mesterhold og spillede en del kampe i udlandet og klarede sig flot. Desværre røg det unge mandskab ud efter nederlag samlet over to kampe til AEK Athen i efteråret 1968. Efter uafgjort i den første kamp i Grækenland, blev returkampen i København tabt med 1-3. Den blev præget af voldsomme uroligheder, hvor mange danske venstreorienterede demonstranter løb ind på banen, og kampen afbrudt i længere tid. Det var en protest mod det diktatoriske militærregimet i Grækenland.

Nils Mortensen spillede også en del tennis gennem en årrække både på anlægget på Nørre Alle – og senere da klubben flyttede til Bagsværd i 1965. Han spillede både single og double og var meget socialt engageret i denne afdeling.

I de senere år var det også golf og sejlads, som havde hans interesse. Det gode boldøje kom ham også til gode i golfsporten, hvor han fik et acceptabelt ”handicap” og spillede en del – også med Maria.

Det var også fælles om sejlsport, som de begge friluftslivet og bølgernes skvulpen på de mange herlige ture i de danske farvande, hvor en del kystbyer blev besøgt og hyggelige bekendtskab med de øvrige sejlere, opstod.

Nils var en dygtig og afholdt sportsmand, som altid satte fairplay og sportsmandsship højt – og det betød, at han var meget respekteret i vide kredse indenfor det hjemlige idrætsverden!

Med venlig hilsen/

Niels Torp