2012

ab-fodbold

Elio Acunto-de Lorenzo: Tjønsemål

Kære medtjønsere,

Jeg har lige læst NL´s melankolske hymne til tjønse målene og har fået lyst til at komme med et bidrag. Hymnen skulle komme på nettet snart.
Det er ikke nemt for mig, som foretrækker at udtale mig om det, jeg er kompetent i.
Og dette gælder, som bekendt, ikke fodbold.
Min optagelse i kredsen skyldes ikke boldmæssige kvalifikationer, men udelukkende et rimeligt gennemført stykke arbejde for ungdommen i AB i sin tid, som medførte, at jeg opdagede, at det var sjovt at sparke til en bold….

Men her er der tale om det sociale tjønse begreb og ikke om faglige elementer ved fodbold spillet.
Derfor tror jeg, at min mening er berettiget, sammen med en
opfordring om kun at søge konfrontationer (læs afstemninger), HVIS
det er – absolut nødvendigt – i sådanne private “hygge” sager !
Erfaringen viser, at afstemninger ender med “tabere” og “vindere” og det er ikke nødvendigvis den rette måde at løse tingene på i en social kreds.
Jeg husker stadigvæk diskussionen om spilletidspunktet om lørdagen !

Vi har gjort rigtigt i at optage yngre. Alternativet er at tjønsen på AB dør, efterhånden som vi gamle falder fra på grund af sygdomme og død. Så enkelt er det.

Vi har gjort rigtigt i også i kredsen at optage erfarne, yngre fodboldspillere.
Det medfører at spillekvaliteten forbedres, og at der holdes en vis fart på spillet. Til gavn for alle.

Det er ikke altid sådant, at disse ” yngre fodboldspillere” forstår, at de er blevet optaget i en gruppe, hvor formålet er at spille sammen og ikke kun at pleje deres ego i forhold til andre, som både er ældre og ringere.
På det seneste om torsdagen har der også været en kedelig tendens til at lade disse spillere være på samme hold.
Dette har mærkelig nok ikke medført flere mål eller sejre, men en mere langvarig ensidig boldbesiddelse på midten af banen og tilsvarende mindre variation.

Jeg forstår glimrende, at man helst vil spille sammen med gode spillere, man kender, men det har man vel gjort i den “professionnelle” aktive tid, har man ikke ?
Holdene skal ikke alene være – så vidt muligt – lige, men også varierede, så at de forskellige tjønsere gennem året får mulighed for at spille med de øvrige.
Personligt har jeg ikke noget problem, fordi jeg skal cleares til sidst, men jeg kan iagttage det, som foregår, med den omtalte bekymring.
Når vi er mange kommer det til at spille en meget stor rolle, fordi jo bedre og hurtigere en spiller man er, jo mindre plads behøver man for at spille bolden.

Nu skal vi ikke glemme tjønse målene, som fortjener stor opmærksomhed.

Bredden og højden af disse mål gør det muligt for “målmænd” at føle, at de er deltagere i spillet.
Det skal her siges, at det er et fåtal af spillere, som tilbringer længere tid på mål, medmindre der er skader….Disse spillere skal også have fornøjelse af deltagelsen.
For at lave mål skal man med tjønse målene, vi har fået lavet specielt, kæmpe sig igennem et forsvar, og “målmanden” har en reel chance for at redde med fødder og hoved og for at komme ud i en begrænset radius og føle sig nyttig.
Der kan laves mål med skud langtfra, men det kræver held og præcision.
Og den går ikke hver gang.
Bruger man større mål, bliver målmand pladsen ganske uinteressant for de relativt få, som oftest beklæder posten en hel halvleg.

Glæden ved at kunne skyde på store mål bevares jo intakt for alle dem, som spiller turnerings- og venskabskampe rundt omkring.

Jeg synes ikke, at vi skal bruge de større mål som en regel.

Jeg synes ikke, at vi skal gennemtvinge en afstemning, hvis det kan undgås.Det har vi ikke gode erfaringer med. Vi har mulighed for at være vindere og tabere hver uge på banen, er det ikke nok ?
De store mål står på banen, og føler kandidaterne til at stå på mål , at det er en oplevelse, de ikke kan være foruden, kan de jo bruges, og så kan disse “målmænd” få deres lyst styret.

Vi er ofte mange om torsdagen, undertiden måske for mange på kunststof banen.
Men det er en lille pris, vi skal betale, for at kunne være så stor en flok, at vi oftest er nok og for at vide, at vores fravær ikke forhindrer de andre i at spille, når vi selv ikke kan være med.
Det er den pris, vi skal betale for – som regel – at kunne være i
tilstrækkeligt antal om lørdagen.

Tjønse målene udgør en fleksibel løsning : de kan bruges med fordel, når vi er mange og når vi er få, ved at gøre selve banen mindre.
Lad os bare fortsætte uden at deles i 4 hold, hvis vi er for mange med det resultat, at endnu længere tid vil gå med at få holdene delt op, og at nogle vil være tvunget til at spille med de meget ubehagelige lave mål.

Jeg tror ikke, at det er en god idé at dele holdene, hvis vi er over et vist antal.

Og jeg synes ikke om, at der skal stemmes om det.
Jeg er ikke bange for konflikter, hvis det har en mening. Kan vi i dette tilfælde ikke nøjes med argumenterne ????

Mit forslag er, at vi fortsætter som hidtil, at vi deler holdene med større omtanke, og at vi tager hensyn til samtlige tjønsere, også dem, som ofte påtager sig målmands hvervet..

Forresten : kom talrige til tjøns i morgen, lørdag !

På gensyn
Elio