2009

ab-fodbold

Vagn Ludvigsen: Mine tjønse-kamp forberedelser.

Hvordan forbereder Ludvig sig til de mange strabaserende tjønse-kampe om vinteren?

Det startede i 1955 hvor jeg  sørgede for at spille bordtennis torsdag eftermiddag kl. 15 i juniorlokalet.  Havde EuropaPoul  tilmeldninger fra et ulige antal spillere (ja dengang  skulle man melde sig til kontoret om man kom eller ej) fik jeg besked på at klæde  om og deltage i tjønsen med Poul P. Bastrup, Lundberg, Hagensen, Hyldstrup, Kai  Jørgensen m. fl.Opvarmningen var altså Bordtennis.  Senere flyttede AB til Bagsværd  og nu blev jeg hentet af Hyldstrup på Vibenhus Runddel i god tid inden play of,  så vi kunne få os en enkelt øl inden dagens tjøns. Opvarmningen var rigtig  hyggelig. Senere begyndte jeg at arbejde,  og nu blev det svært at forberede sig til tjønsen. Med det kæmpe arbejde der er  lagt på gymnasielæreres administratorer, nåede jeg sjældent ud på anlægget før  i sidste øjeblik. I kan selv se på Laust, der er superadministrator, han kommer  altid meget sent. Det eneste der undrer mig er at han altid virker så udhvilet. Efter at jeg er gået på pension  er forberedelsen blevet lagt i hel faste rammer. Hver torsdag spiller jeg ud på  golfbanen ved nitiden. Ved 7. og 15. hul tager vi os en lille skarp, men  derudover drikker vi ikke noget før vi er færdige. Jeg henter et par børnebørn  og regner matematik opgaver med dem. Det sidste sætter mig i godt humør. Forberedelsen  er altså stress og derefter afspænding. Forberedelsen er ikke slut. På  vej til AB tænker jeg meget over, hvilke trøjer, bukser og støvler jeg skal  spille i. I mange år har mine kammerater (nej, jeg bør nok blot sige med- og  modspillere) set frem til, hvad jeg nu kunne finde på at spille i af klude. Det med at være modemand er nu  slut efter at Quattrofonien, som de kalder sig, er  kommet på banen. Jeg har aldrig set så flotte striktrøjer tidligere. De  fremhæver virkelig jeres maskufemine udseende.

Ludvig den ulige.