2009

ab-fodbold

Niels Torp: ALKI fylder 75

ALKI, – hvem fan er  det.?
Birger  C.
Jo, – hans borgerlige  navn er Erik Abildstrøm.                     Han kom til AB i 1957……..og er lige rundet de 75 år.!
Dengang sagde man ”De” til formanden.                     Han hed Edwin Hansen og var landsretssagfører.                     Når vi havde banket efter turneringsafslutning cirkulerede  han mellem bordene i ingeniør-foreningen og spurgte høfligt, – ”må jeg hilse på  bordet”.? Han var et venligt menneske.
Men der var forskel på folk i 1957 og der arriverede så en  ung talentfuld fodboldspiller. – ALKI. Han kom fra fodboldskolen i  arbejderklubben Fremad Amager over 1.drenge, – 1.junior, – 1.ynglinge, –  K.B.U., – mv. debut på Fremad Amager´s 1.hold som 18-årig. Som 23-årig søgte  han nye udfordringer i AB, – men det kunne man jo ikke bare lige, når man ikke  var student. Man måtte optages som ”Novice”…(begynder), – uanset at man var  indskrevet på handelshøjskolen.!                     Sådan en bonderøv fra Amager, – og modtagelsen var da også  langt fra inspirerende. ”Hvad år er du student fra?” – spurgte man…ALKI var  hurtig i replikken og svarede.: ”Samme år som du spillede på 4.ynglinge B”. Måske var ham ALKI ikke nogen bonderøv alligevel.!                     Nå men talentet fejlede ikke noget og han blev ordinært  medlem og debuterede omgående på AB´s 1.hold, – et hold med 10  landsholdsspillere, – hvoraf 9 var akademikere! Det blev til i alt ca.90 kampe  for ALKI på AB´s 1.hold fra 1957 til 1964…og ALKI er i dag  livsvarigt medlem af AB.                     Han nyder sit otium i Rågeleje, – hvor han lever efter  devisen.:
”Tak for en dejlig dag, – om vi får i morgen er en  anden sag.!”
Foruden foldboldkarrieren har han også siddet med i AB´s  bestyrelse, – samt flere andre bestyrelser. For ikke at skille sig for meget ud  fra studenterne uddannede han sig til merkonom i organisation og var undervejs  i 10 år salgsdirektør i Danmarks dengang største bilfirma, Dana Ford, med 600  mio i omsætning, 300 ansatte og salg af 6000 biler pr.år.
Men hvor kom navnet ALKI fra.?  I en akademisk klub kunne man ikke have et  medlem der blev kaldt ”ABE”, – og det var ellers det han blev kaldt i Fremad  Amager…her var ”Abild” blevet til ”Æble” og ”Æble” til ”ABE”, – men det kunne  man som sagt ikke hedde. Så det ændrede (doktoren) Knud Lundberg til ALKIBIADES,  – en hærfører fra 404-450 f.kr. der dengang skiftede parti og gik over til  fjenden, – som ALKI gjorde fra Fremad Amager til AB, – året efter  skiftet, bankede AB Fremad Amager med hele 5-1, – og ALKI scorede 3  dejlige mål,
– hvorefter BT i en overskrift skrev.:
”AB´s største  gevinst har navnet Erik Abildstrøm!”
Så kære ALKI, – et stort  tillykke med de 75 … og held og lykke  fremover…