Denis Holmark

Tjønsernes fodboldungdom

Denis Holmark

Det er prisværdigt, at Søren vrider hjernen for at fostre  ideer til stof på tjønsernes hjemmeside. Hjernevridningen har denne gang ført  til opfordringen til først Johnny P. og dernæst undertegnede om at fortælle om  vores fodboldungdom. Johnny gjorde det godt og jeg skal da også gerne forsøge. Til Søren er jeg dog nødt til at sige, at selv om ideen  lyder som indlysende god, kan den dog kun udfoldes i en kortere periode. En forudsætning for at en tjønser kan levere bidrag til serien er nemlig, at  vedkommende har haft en odboldungdom og denne forudsætning indskrænker feltet  af egnede ganske væsentligt. Så vidt jeg kan se (målt på præstationer), er der  kun ganske få emner til yderligere indlæg. Ingen nævnt, ingen glemt.

Nå, men til sagen. Jeg er født i Brumleby, som den gang var et lille samfund i  samfundet. Hvad angår fodbold, var kun to klubber gangbare. B 93, hvor f.eks.  Boston og hans brødre spillede og Skjold, hvor min fætter Nierl spillede og  Skjolds kasserer, Hjort, en fin mand, boede også i Brumleby. En anden fætter,  Tonny Klysner (senere tjønser), ville hellere spille i ØB, men han boede heller  ikke i Brumleby. Det viste sig, at man skulle være 10 år for at kunne blive  medlem af ØB og da jeg kun var 8 år gammel   blev jeg meldt ind i Skjold. Jeg husker ikke meget fra den tid, men da  jeg fyldte 10 år havde Tonny reklameret så meget med Carl Åge Præst og Helge Bronée  fra ØB, der var blevet professionelle i Juventus efter de olympiske lege i 1948  i London, at jeg meldte mig ind i ØB samtidig med ham.

Vi havde en herlig tid. Træneren hed Dahl og han var en  voksen mand, der forstod at skabe respekt og vilje hos drengene til at yde en  indsats. Da jeg begyndte at spille på hold spillede jeg højre innerwing og  Tonny spillede højre wing. Han var fandens hurtig. På fælleden spillede vi på  bane 7, lige ved søen og musiktribunen. Når vi skulle spille på udebane f.eks.  mod Rødovre eller Hvidovre, foregik transporten samlet på cykel. Ikke mange fædre  havde bil den gang. På et tidspunkt kom en repræsentant fra KBU for at se om der  kunne være emner til fællestræning til et udvalgt KBU hold. Jeg tror, at det  var Leo Helge, som nogen vel har oplevet som dommer, der mødte op. Jeg blev  udtaget, men nåede kun én træningssession inden jeg blev sendt hjem igen.     I min ØB-tid spillede vi af og til mod AB. Som jeg husker  det, mødte AB`erne op i uens og uvaskede spilledragter og opførte sig  anderledes end andre hold. Dette kan være en erindringsforskydning, måske  påvirket af senere oplevelser.

Tonny og jeg blev af vores mødre sendt på danseskole, der lå  på Øster Alle, helt oppe ved Trianglen. Det skete tit, at vi gik direkte fra  fodbold til danseskolen og der kunne man på vores våde hår se hvor vi kom fra.  Vi måtte ind i mellem høre danselæreren sige at fodbold var helt åndssvagt.  Tænk at man kunne få folk til at ræse rundt på banen for at få fat i fodbolden  for derefter omgående at sparke den væk igen. Jeg stoppede med fodbold, da jeg var omkring 20 år gammel.  Jeg skulle etablere familie, arbejde og studere. Jeg nåede et par kampe i  Københavns-serien eller var det mon Mellemrækken.