2008

ab-fodbold

Niels Remmer: En tur i det blå…

EN TUR I DET BLÅ

Juli 2008 – Niels  Remmer
Det er en herlig dag på AB. Solen skinner, skovbrynet  nærmest lyser grønt, skyerne glider i spredt formation langsomt over himlen.  Græsset er nyslået og der er plads til at stille vores særlige tjønsermål hvor  græsset er kort og hvor selv Henrik Duun ikke kan ønske målene flyttet.  Vinden er en let brise, og vi er 16 mand til tjøns.  Holdene bliver sat. De ser retfærdige ud. Lige mange løbere  på hver side og lige mange bevægelsesøkonomer på de to hold.
Kampen går i gang.
Der kommer en bold på tværs  hen mod mig med lige præcis tilpas fart og  retning. Et kort klip med højrefoden og bolden suser i nettet. Det kan ikke  blive bedre
” Ønsker herren en drink mere inden maden” lyder det  pludseligt på engelsk. Jeg rejser mig op i sædet og svarer høfligt ” ja tak. En  gin og tonic ville være fin”.
Jeg er slet ikke på AB og jeg løber ikke rundt i korte  bukser. Jeg sidder i et fly på vej fra Europa til Montreal i Canada. Over mig  står halvt foroverbøjet en nydelig stewardesse fra SWISS, der blot ønsker at  jeg skal have en behagelig tur med selskabet.
Det er fint med en frisk gin og tonic, og stewardessen er køn  og ganske pænt drejet. Men det havde nu været bedre at være på AB. Men jeg  burde – selv i søvnens favntag – være klar over, at det var en drøm, jeg var  havnet midt i.
Det burde være fuldstændig klart, at det måtte være en drøm  :  Kurt Berg var tilfreds med holdene og  Niels Torp løb rundt og kom med opmuntrende tilråb til sine medspillere. Ja han  roste ligefrem Jørgen Frost for hans indsats. Og ikke nok med det:   Henning Kurland var en høj flot fyr, Vagn Ludvigsen havde hurtige  bevægelser, Laust skød med venstrebenet, Palle Flemming havde ikke sat korrupte  hold og spillede i korte bukser, Kentorp var ikke skadet, jeg løb fra unge  Allan og de gule veste duftede nyvaskede..
Det måtte være en drøm. En dejlig drøm, men en drøm ikke  desto mindre.
Jeg forsøgte at forklare min kollega i sædet ved siden af  mig om min drøm, men måtte indse, at han ikke helt var modtagelig for mine  betragtninger om tjøns, AB og drømme. Hvordan forklarer man, hvor dejligt det er at tage ud til en  samling galninge i moden alder, blive svinet til af medspillere og desperat  forsøge at spille ordentlig fodbold. Hvordan forklarer man regler, der næsten  ikke findes, hvor frispark, straffespark, indkast og hjørnespark ikke  eksisterer. Hvordan forklarer man, at det er morsomt og livgivende at høre på  fuldstændig vanvittige tilråb fra med- og modspillere. Det kan  ikke forklares. Det skal opleves
Min kollega smilede venligt og sagde, at han forstod jeg nød  det meget. Han var jo  en underordnet medarbejder,  så han ville vel ikke sige lige ud, at det lød fuldstændig tåbeligt. Én ting forstod han dog. Betragtningerne og fortællingen om  den vigtige tredje halvleg.  Han kan  nemlig også godt lide øl  !!
Inden maden kom forsøgte jeg at drømme lidt videre. Nu var  der tale om rent dagdrømmeri, for jeg var stadig vågen  Og selv om jeg med lidt besvær kunne  drømme, at ”Lavetten” tacklede og nød  kropskontakten med modstanderne, selv om jeg kunne forestille mig at Jacobsen  var der til tiden, og selv om jeg kunne se det for mig, at Søren knæbind  kæmpede som en løve, selv om han var bagud med mange mål, så blev det ikke det  samme som den første drøm. Rigtige drømme er altid bedre end dagdrømme. Så det  blev ved drømmen. AB var langt borte og afstanden blev stadig øget.
Men det var en fortrinlig  rødvin SWISS serverede til bøffen.
Copyright © ab-tjønsere.dk/sh.