26: MASTER-turneringer

MASTER/50+ sommer 2003

MASTER SOMMERSÆSON 2003
Spillerbeskrivelser SH Henning Kurland Henning er en relativ nydelig ældre herre, som på sine rynkefrie dage (sjældne) kan minde en smule om Dustin Hofmann. Positivt kan det siges om Henning, at han går varmt klædt og er god mod dyr og børn. Ingen af holdets øvrige spillere kan helt forstå, hvordan han har sneget sig med på holdbilledet, idet han er en meget udpræget marginalspiller, der oftest sidder (hele kampen!) på bænken. Han er sidst set løbende i sin afskedskamp på AB’s divisionshold på Vanløse Stadion i 1976. Da hans teknik er udpræget mangelfuld, og da hans taktiske forståelse er at sammenligne med gennemsnitsspillere i alderen 3-5 år på Grønland, vil han også i fremtiden få meget begrænset spilletid – altså bænkevarmer. Niels Yde Niels er efter en lang og flot karriere på AB’s førstehold og landsholdet nu èn af støtterne på dette attraktive AB MASTERS hold. Sine lidt store bevægelser og noget forudsigelige finter, som han har haft held med som udpræget forsvarspiller, forsøger han nu at sofistikere på midtbanen og i angrebet. Denne videre udvikling (af nogle ’kammerater’ kaldt omskoling) tager imidlertid lidt længere tid end beregnet. Han ankommer derfor altid i sidste øjeblik til kampene, da han først skal klare sin mentale træning og sine mange kvindelige fans (de fleste nu i alderen 70-80). Flemming Nielsen Flemming – af mange kaldet ’Fyrværkeren’ – er én af holdets stamspillere. Simpelt hen fordi han nægter at sidde på bænken og aldrig lader sig skifte ud. Han er opfinderen af ’fodbold-hørespil’, idet han aldrig (ALDRIG) lader en mulighed gå fra sig mht. at fortælle sin uforbeholdne mening om sine medspilleres præstationer. Flemmings karriere kulminerede, da han i 1960 i OL-semifinalen i Rom mod Ungarn sparkede et straffespark så langt ved siden af målet, at kontrollørerne (nu alle plejehjems beboere) fortsat leder efter bolden i 3 holds skift. Til gengæld har hr. Nielsen lige siden (42 år!!!) krævet at sparke samtlige fri- og hjørnespark – samt at kaste samtlige indkast. Det er blevet til mange gennem årene – også (alt!!) for mange mener hans utallige medspillere, som i øvrigt resigneret har valgt at leve med den gamle mands luner. Men en lang præcis aflevering, det magter han fortsat. Sten Lawaetz Sten – er holdets sommer manager. Med stor flid og autoritet udtager han holdet til hver kamp, og prøver – med samme autoritet – at sætte holdet og lægge taktikken. Det sidste mislykkes næsten hver gang. Som regnskabschef og talakrobat synes han ikke altid at gennemskue de sociale magtkampe på holdet. Han har til gengæld et veltrimmet venstreben – og et absolut iskoldt højreben. Hans store force er løb uden bold – samt ind- og udskiftninger (som de færreste adlyder). Johnny Petersen Johnny er lejlighedsspiller – dvs. når han ikke er træner i en anden klud, så tilbyder han sine kvaliteter, som i øvrigt bliver færre og færre med årene. Hans tidligere store force, fri- og straffespark – har han dog bevaret. Det er de færreste danske fodboldspillere, der som Johnny kan skrue en bold uden om muren og direkte ind i krogen. Løbe – det gør han af princip ikke mere. Han lunter rundt og snerrer venskabeligt af med- og modspillere. Han har mange lidenskaber – deriblandt Lily – og han mener, at han fortsat er den smukkeste mand i verden. Kresten Bjerre Kresten er også én af holdets tidligere stjernespillere med mange landskampe og karriere i udlandet. En ubønhørlig tackler og fighter, der fortsat kan finde på at jagte en modspiller over ¾ banelængde for at jorde ham til sidst. Albuerne prøver han i hovedstødsdueller at holde langs siden – de fleste gang lykkes han! Sparker rent, lang og flot – oftest til en medspiller. Mener at fodbold kun er for mandfolk, hvorfor han også er blandt dem, der uddeler skideballer til tøsedrenge. Jørgen Collaitz Jørgen – der tidligere lød navnet Hestbæk – er med sin spinkle fremtoning (1,70 m. i højden og 62 kg. i drøjden) af udseende en letvægter. Men tag endelig ikke fejl – Jørgen er Nordeuropas hårdeste tackler, hvilket mange centre forwards har måttet mærke. En super fighter der aldrig tillader en modstander at komme forbi ’i levende live’. Har det beskedne handicap, at han aldrig har lært at spille korte afleveringer, hvilket betyder, at alt og alle altid får én på ’godaen’ med afleveringer på min. 60 m. Det kan være forfriskende, men det tager ofte lidt for lang tid at finde bolden ude i buskadset, og drible ekvilibrist bliver han nu nok aldrig. Henrik Duhn Henrik er vinter manager og har altid spillet højre back. Enkelte gange har vi forsøgt at flytte ham fra denne plads, men han er dels tryghedsnarkoman, dels bliver han let rundtosset, så omskoling til en mere konstruktiv rolle er nu endeligt blevet opgivet. Har med sin slanke og atletiske skikkelse og sin Ulf Pilgaard ’look-a-like’ fremtoning haft mange succeser både på og uden for banen. Bestyrer med generøs hånd den svulmende spillerkasse, så der altid er bajere nok efter kampene. Niels Torp Niels er også vinter manager og en glimrende venstrefodsspiller – nogle vil sige lidt kejtet. Har i flere år forsøgt at nærme sig Flemming Nielsens oratoriske begavelse mht. at kritisere sine medspillere – må dog lære lidt endnu. Niels er fra Nord Jylland og har derfor et lidt trægt og vemodigt sind, dog meget generøs med kommentarer i alle retninger. Er en solid og herlig fighter, der aldrig misser en chance til at fortælle sine modstandere, hvad han mener om deres fodboldkvaliteter. Henrik Vestergaard Henrik er ubetinget verdens bedste målmand – uden sammenligning. Også kaldet ’katten’ på grund af smidighed, snilde og lette bevægelser. Skud på mål har aldrig været hans stærke side, og spillet i målfeltet overlader han gerne til sine forsvars-mod-spillere. Han er aldrig set længere væk fra mållinien end 32 cm. Henrik – tidligere DM-mester med Hvidovere – kulminerede i sit målmandsspil på en skolebane i Hvidovre i midten af ’70-erne, hvor han forsøgte sig med en dribling. Denne mislykkedes ikke uventet. Er meget skarp og skrap i replikken, hvilket han ikke altid slipper lige godt fra. Erik Storm Erik er i bogstavelig forstand en tank centreforward. I tacklinger og angreb på modstandernes målmand har han altid kroppen bag. Kan på meget kort tid råbe de værste ukvemsord efter modstandere og dommer, men er altid efter kampen blid som et lam. Er optaget i Guinness Rekordbog, som den spiller i hele verden, der oftest er løbet off side. Er i sit civile liv bogtrykker, og kæmper samtidig med at forbedre sit savtehandcikpa. Scorer mange mål på (rigtigt!!!) mange chancer og er holdets tøjsponsor med dertil hørende rettigheder om aldrig at starte på bænken. Vagn Nielsen Lad det være slået fast med det samme – Vagn er ikke biologisk fra til Roberto Carlos. Selv om deres spillestil, sublime teknik, knald hårde frispark er ’næsten’ identiske, må vi aflive denne myte. Den store forskel ligger imidlertid i, at Vagn er meget, meget hurtigere i sine overlap langs sidelinien, hvor han generøst tilbyder sig som en extra afleveringsmulighed. Men meget få – som det også er tilfældet med hans storebror ’Fyrværkeren – forstår de sande kvaliteter i hans spil. Vagn – skriverkarl på Ekstra Bladet – har haft én solonyhed i sin lange karriere: Gunnar Nu’s ansættelse i Radiofonien i 1932. Jan Ivar Nielsen Jan Ivar – en gang stopper altid stopper – er hovedspillets mester. En god gammeldags stopper, lidt tung i røven, og ikke meget for at løbe for langt ud i siden – ”Hvad skal jeg dog der?”, som Jan Ivar rigtigt siger. Hans spillestil er en tro kopi af den stoute centre half fra AGF Hans Chr. Nielsen. Jan har mange supplerende interesser som også omfatter det alternative køn i menneskeracen. Hans tilbageløb – hvis han en sjælden gang skulle være blevet afdriblet oppe på banen – er i et gentleman lignende behersket tempo. Birger Christensen Birger er berømt og især berygtet for sin kontante spillestil. Modstanderne laver de mest underfundige ’flik-flakker’, når Birger er i nærheden. Stille, venlig, sympatisk og tilbageholdende uden for banen, men til tider en sand ’terrorrist’ på banen. Skal holdes i venskabelig kort snor af medspillerne, der heller ikke tør komme tæt på Birger, af frygt for at få en tur i karrusellen. Slipper ofte for advarsler, udvisninger og andre reprimander af den simple årsag, at dommerne ikke tror deres egne øjne. John Petersen John er en glad og stilfærdig skolelærer fra Frederikssund, der er trådt ind i en mandeverden (hørm i omklædningsrummet) fuld af myter, pralerier, ukvemsord og pinlige overraskelser. Det påvirker ikke John – han er den samme glade smilende og hårdt arbejdende medspiller, der ikke ’knyr’, selv om han bliver sat på den ene nye plads på holdet efter den anden. Han spiller lige godt på alle pladser – som man nu kan forvente af en skolelærer fra Federikssund. Claus Ulrik Strømmen Claus – den mest berømte spiller i det forrige århundrede der nægtede at aflevere bolde under 35 meter – er en solid og meget erfaren midtbanespiller. Fra at være opdraget som højre halfback har han de senest mange (rigtigt mange) år spillet på midtbanen. Han prøver fortsat at plagiere Franz Beckenbauer i sin afleveringsstil – præcisionen er dog fortsat under udvikling. Har uofficiel verdensrekord i 2.-holdskampe: 28.714. Træner sin søns hold i Søllerød – de er alligevel (overrsakende!?) gode. Stig Herlet Stig – af de fleste kendt under navnet Pylle – er en decideret rundkørselsspiller. Ingen kan som Pylle løbe rundt om sig selv. Selv efter modstanderne for længst har taget bolden løber Pylle rundt i cirkelbevægelser. På AB har Pylle forbud mod at spille på samme bane to gange i træk i samme uge af hensyn til græsset – det bliver for hurtigt slidt ned. Pylle er en defensiv midtbanespiller af den gamle skole – få fat i bolden og aflever den til en modspiller. På den måde holdes spillet i gang og alle har det fint. Bjørn Larsen Bjørn har et mindre handicap, når han løber. En skade fra banen i Lundtofte, også i det forrige århundrede, er svær at komme af med i så sen en alder. Jørgen spiller på sympati fra modstanderne, så han kan lykkes med sine noget pladskrævende driblinger. Er en super markeringsspiller. Ingen slipper forbi uden skrammer. Har fået sin fodboldopdragelse i Herlev, men er ellers både flink, sød og rar. Teknikmærket – selv i bronze – bliver det nu nok aldrig til. Laust Jakobsen Laust er et pudsigt mix af en teknisk ubegavet spiller med store ambitioner om at score mål. Det lykkes imidlertid ofte, idet han formår at kante sig igennem modstandernes forsvar, komme på skudhold. Målmanden forventer nu et velplaceret indersideskud i den ene side, men overraskes meget ofte at vildfarende ’strømpeskaftskud’, der lander i målet. Laust – arbejder også som fodboldpolitiker i AB’s bestyrelse – har mange ambitioner. Den største er at løbe ind på Gladsaxe Stadion i AB’s grønne farver omkranset af læke AB super babes chear leaders og høre sit navnt nævnt i højtaleren. Det vil (måske!) ske en dag. Allan Bidsted Allan er endnu en supermålmand på dette hold. Havde sit Europæiske gennembrud på AB’s førstehold i 1974, da han klarede en sikker 2-1 sejr hjem i en kamp mod Hansa Rostock. Forsvandt umiddelbart efter i det østtyske natteliv, og er først kommet tilbage for et par år siden. Stadigvæk adræt og forudseende. Har et mindre handicap som målmand, da han kun er 1,68 m. høj og har forholdsvis korte arme. Men gribe bolden – det kan han (en gang i mellem). Allan har ikke helt taget den nye regel til sig med at målmanden må holde bolden i 6 sek. – så længe kan han nemlig slet ikke løbe! Søren Hansen Søren er en fremragende fodboldspiller, teknisk højt begavet, fantasifulde driblinger, kanon hårde langskud og med en sublim – nærmest poetisk – taktisk forståelse. Han konverserer altid på venskabelig vis med modstanderne og er altid dommernes sande ven. I det hele taget beskeden og sympatisk af natur. Til gengæld er han ikke altid lige troværdig.

MASTER SOMMERSÆSON 2003

Spillerbeskrivelser

SH

Henning Kurland

Henning er en relativ nydelig ældre herre, som på sine rynkefrie dage (sjældne) kan minde en smule om Dustin Hofmann. Positivt kan det siges om Henning, at han går varmt klædt og er god mod dyr og børn. Ingen af holdets øvrige spillere kan helt forstå, hvordan han har sneget sig med på holdbilledet, idet han er en meget udpræget marginalspiller, der oftest sidder (hele kampen!) på bænken. Han er sidst set løbende i sin afskedskamp på AB’s divisionshold på Vanløse Stadion i 1976. Da hans teknik er udpræget mangelfuld, og da hans taktiske forståelse er at sammenligne med gennemsnitsspillere i alderen 3-5 år på Grønland, vil han også i fremtiden få meget begrænset spilletid – altså bænkevarmer.

Niels Yde

Niels er efter en lang og flot karriere på AB’s førstehold og landsholdet nu èn af støtterne på dette attraktive AB MASTERS hold. Sine lidt store bevægelser og noget forudsigelige finter, som han har haft held med som udpræget forsvarspiller, forsøger han nu at sofistikere på midtbanen og i angrebet. Denne videre udvikling (af nogle ’kammerater’ kaldt omskoling) tager imidlertid lidt længere tid end beregnet. Han ankommer derfor altid i sidste øjeblik til kampene, da han først skal klare sin mentale træning og sine mange kvindelige fans (de fleste nu i alderen 70-80).

Flemming Nielsen

Flemming – af mange kaldet ’Fyrværkeren’ – er én af holdets stamspillere. Simpelt hen fordi han nægter at sidde på bænken og aldrig lader sig skifte ud. Han er opfinderen af ’fodbold-hørespil’, idet han aldrig (ALDRIG) lader en mulighed gå fra sig mht. at fortælle sin uforbeholdne mening om sine medspilleres præstationer. Flemmings karriere kulminerede, da han i 1960 i OL-semifinalen i Rom mod Ungarn sparkede et straffespark så langt ved siden af målet, at kontrollørerne (nu alle plejehjems beboere) fortsat leder efter bolden i 3 holds skift. Til gengæld har hr. Nielsen lige siden (42 år!!!) krævet at sparke samtlige fri- og hjørnespark – samt at kaste samtlige indkast. Det er blevet til mange gennem årene – også (alt!!) for mange mener hans utallige medspillere, som i øvrigt resigneret har valgt at leve med den gamle mands luner. Men en lang præcis aflevering, det magter han fortsat.

Sten Lawaetz

Sten – er holdets sommer manager. Med stor flid og autoritet udtager han holdet til hver kamp, og prøver – med samme autoritet – at sætte holdet og lægge taktikken. Det sidste mislykkes næsten hver gang. Som regnskabschef og talakrobat synes han ikke altid at gennemskue de sociale magtkampe på holdet. Han har til gengæld et veltrimmet venstreben – og et absolut iskoldt højreben. Hans store force er løb uden bold – samt ind- og udskiftninger (som de færreste adlyder).

Johnny Petersen

Johnny er lejlighedsspiller – dvs. når han ikke er træner i en anden klud, så tilbyder han sine kvaliteter, som i øvrigt bliver færre og færre med årene. Hans tidligere store force, fri- og straffespark – har han dog bevaret. Det er de færreste danske fodboldspillere, der som Johnny kan skrue en bold uden om muren og direkte ind i krogen. Løbe – det gør han af princip ikke mere. Han lunter rundt og snerrer venskabeligt af med- og modspillere. Han har mange lidenskaber – deriblandt Lily – og han mener, at han fortsat er den smukkeste mand i verden.

Kresten Bjerre

Kresten er også én af holdets tidligere stjernespillere med mange landskampe og karriere i udlandet. En ubønhørlig tackler og fighter, der fortsat kan finde på at jagte en modspiller over ¾ banelængde for at jorde ham til sidst. Albuerne prøver han i hovedstødsdueller at holde langs siden – de fleste gang lykkes han! Sparker rent, lang og flot – oftest til en medspiller. Mener at fodbold kun er for mandfolk, hvorfor han også er blandt dem, der uddeler skideballer til tøsedrenge.

Jørgen Collaitz

Jørgen – der tidligere lød navnet Hestbæk – er med sin spinkle fremtoning (1,70 m. i højden og 62 kg. i drøjden) af udseende en letvægter. Men tag endelig ikke fejl – Jørgen er Nordeuropas hårdeste tackler, hvilket mange centre forwards har måttet mærke. En super fighter der aldrig tillader en modstander at komme forbi ’i levende live’. Har det beskedne handicap, at han aldrig har lært at spille korte afleveringer, hvilket betyder, at alt og alle altid får én på ’godaen’ med afleveringer på min. 60 m. Det kan være forfriskende, men det tager ofte lidt for lang tid at finde bolden ude i buskadset, og drible ekvilibrist bliver han nu nok aldrig.

Henrik Duhn

Henrik er vinter manager og har altid spillet højre back. Enkelte gange har vi forsøgt at flytte ham fra denne plads, men han er dels tryghedsnarkoman, dels bliver han let rundtosset, så omskoling til en mere konstruktiv rolle er nu endeligt blevet opgivet. Har med sin slanke og atletiske skikkelse og sin Ulf Pilgaard ’look-a-like’ fremtoning haft mange succeser både på og uden for banen. Bestyrer med generøs hånd den svulmende spillerkasse, så der altid er bajere nok efter kampene.

Niels Torp

Niels er også vinter manager og en glimrende venstrefodsspiller – nogle vil sige lidt kejtet. Har i flere år forsøgt at nærme sig Flemming Nielsens oratoriske begavelse mht. at kritisere sine medspillere – må dog lære lidt endnu. Niels er fra Nord Jylland og har derfor et lidt trægt og vemodigt sind, dog meget generøs med kommentarer i alle retninger. Er en solid og herlig fighter, der aldrig misser en chance til at fortælle sine modstandere, hvad han mener om deres fodboldkvaliteter.

Henrik Vestergaard

Henrik er ubetinget verdens bedste målmand – uden sammenligning. Også kaldet ’katten’ på grund af smidighed, snilde og lette bevægelser. Skud på mål har aldrig været hans stærke side, og spillet i målfeltet overlader han gerne til sine forsvars-mod-spillere. Han er aldrig set længere væk fra mållinien end 32 cm. Henrik – tidligere DM-mester med Hvidovere – kulminerede i sit målmandsspil på en skolebane i Hvidovre i midten af ’70-erne, hvor han forsøgte sig med en dribling. Denne mislykkedes ikke uventet. Er meget skarp og skrap i replikken, hvilket han ikke altid slipper lige godt fra.

Erik Storm

Erik er i bogstavelig forstand en tank centreforward. I tacklinger og angreb på modstandernes målmand har han altid kroppen bag. Kan på meget kort tid råbe de værste ukvemsord efter modstandere og dommer, men er altid efter kampen blid som et lam. Er optaget i Guinness Rekordbog, som den spiller i hele verden, der oftest er løbet off side. Er i sit civile liv bogtrykker, og kæmper samtidig med at forbedre sit savtehandcikpa. Scorer mange mål på (rigtigt!!!) mange chancer og er holdets tøjsponsor med dertil hørende rettigheder om aldrig at starte på bænken.

Vagn Nielsen

Lad det være slået fast med det samme – Vagn er ikke biologisk fra til Roberto Carlos. Selv om deres spillestil, sublime teknik, knald hårde frispark er ’næsten’ identiske, må vi aflive denne myte. Den store forskel ligger imidlertid i, at Vagn er meget, meget hurtigere i sine overlap langs sidelinien, hvor han generøst tilbyder sig som en extra afleveringsmulighed. Men meget få – som det også er tilfældet med hans storebror ’Fyrværkeren – forstår de sande kvaliteter i hans spil. Vagn – skriverkarl på Ekstra Bladet – har haft én solonyhed i sin lange karriere: Gunnar Nu’s ansættelse i Radiofonien i 1932.

Jan Ivar Nielsen

Jan Ivar – en gang stopper altid stopper – er hovedspillets mester. En god gammeldags stopper, lidt tung i røven, og ikke meget for at løbe for langt ud i siden – ”Hvad skal jeg dog der?”, som Jan Ivar rigtigt siger. Hans spillestil er en tro kopi af den stoute centre half fra AGF Hans Chr. Nielsen. Jan har mange supplerende interesser som også omfatter det alternative køn i menneskeracen. Hans tilbageløb – hvis han en sjælden gang skulle være blevet afdriblet oppe på banen – er i et gentleman lignende behersket tempo.

Birger Christensen

Birger er berømt og især berygtet for sin kontante spillestil. Modstanderne laver de mest underfundige ’flik-flakker’, når Birger er i nærheden. Stille, venlig, sympatisk og tilbageholdende uden for banen, men til tider en sand ’terrorrist’ på banen. Skal holdes i venskabelig kort snor af medspillerne, der heller ikke tør komme tæt på Birger, af frygt for at få en tur i karrusellen. Slipper ofte for advarsler, udvisninger og andre reprimander af den simple årsag, at dommerne ikke tror deres egne øjne.

John Petersen

John er en glad og stilfærdig skolelærer fra Frederikssund, der er trådt ind i en mandeverden (hørm i omklædningsrummet) fuld af myter, pralerier, ukvemsord og pinlige overraskelser. Det påvirker ikke John – han er den samme glade smilende og hårdt arbejdende medspiller, der ikke ’knyr’, selv om han bliver sat på den ene nye plads på holdet efter den anden. Han spiller lige godt på alle pladser – som man nu kan forvente af en skolelærer fra Federikssund.

Claus Ulrik

Strømmen Claus – den mest berømte spiller i det forrige århundrede der nægtede at aflevere bolde under 35 meter – er en solid og meget erfaren midtbanespiller. Fra at være opdraget som højre halfback har han de senest mange (rigtigt mange) år spillet på midtbanen. Han prøver fortsat at plagiere Franz Beckenbauer i sin afleveringsstil – præcisionen er dog fortsat under udvikling. Har uofficiel verdensrekord i 2.-holdskampe: 28.714. Træner sin søns hold i Søllerød – de er alligevel (overrsakende!?) gode.

Stig Herlet

Stig – af de fleste kendt under navnet Pylle – er en decideret rundkørselsspiller. Ingen kan som Pylle løbe rundt om sig selv. Selv efter modstanderne for længst har taget bolden løber Pylle rundt i cirkelbevægelser. På AB har Pylle forbud mod at spille på samme bane to gange i træk i samme uge af hensyn til græsset – det bliver for hurtigt slidt ned. Pylle er en defensiv midtbanespiller af den gamle skole – få fat i bolden og aflever den til en modspiller. På den måde holdes spillet i gang og alle har det fint.

Bjørn Larsen

Bjørn har et mindre handicap, når han løber. En skade fra banen i Lundtofte, også i det forrige århundrede, er svær at komme af med i så sen en alder. Jørgen spiller på sympati fra modstanderne, så han kan lykkes med sine noget pladskrævende driblinger. Er en super markeringsspiller. Ingen slipper forbi uden skrammer. Har fået sin fodboldopdragelse i Herlev, men er ellers både flink, sød og rar. Teknikmærket – selv i bronze – bliver det nu nok aldrig til.

Laust Jakobsen

Laust er et pudsigt mix af en teknisk ubegavet spiller med store ambitioner om at score mål. Det lykkes imidlertid ofte, idet han formår at kante sig igennem modstandernes forsvar, komme på skudhold. Målmanden forventer nu et velplaceret indersideskud i den ene side, men overraskes meget ofte at vildfarende ’strømpeskaftskud’, der lander i målet. Laust – arbejder også som fodboldpolitiker i AB’s bestyrelse – har mange ambitioner. Den største er at løbe ind på Gladsaxe Stadion i AB’s grønne farver omkranset af læke AB super babes chear leaders og høre sit navnt nævnt i højtaleren. Det vil (måske!) ske en dag.

Allan Bidsted

Allan er endnu en supermålmand på dette hold. Havde sit Europæiske gennembrud på AB’s førstehold i 1974, da han klarede en sikker 2-1 sejr hjem i en kamp mod Hansa Rostock. Forsvandt umiddelbart efter i det østtyske natteliv, og er først kommet tilbage for et par år siden. Stadigvæk adræt og forudseende. Har et mindre handicap som målmand, da han kun er 1,68 m. høj og har forholdsvis korte arme. Men gribe bolden – det kan han (en gang i mellem). Allan har ikke helt taget den nye regel til sig med at målmanden må holde bolden i 6 sek. – så længe kan han nemlig slet ikke løbe!

Søren Hansen

Søren er en fremragende fodboldspiller, teknisk højt begavet, fantasifulde driblinger, kanon hårde langskud og med en sublim – nærmest poetisk – taktisk forståelse. Han konverserer altid på venskabelig vis med modstanderne og er altid dommernes sande ven. I det hele taget beskeden og sympatisk af natur. Til gengæld er han ikke altid lige troværdig.