2008

ab-fodbold

Henning Kurland: Ole Gunner i Kaukasus

Ole Gunner udsat for hån – i Kaukasus.

Dr. Spin rapporterer fra Kaukasus (21. febr. 2008), hvor Ole Gunner er det helt store samtaleemne.
Den utrættelige Dr. Spin er rejst ud i verden for at udbrede kendskabet til AB-tjøserne og deres betydning for fodbolden før og nu: ”Ikke alene i Armenien, men også i Georgien og Azerbaijan ryster de på hovedet over, at gamle, gigtplagede mænd gider rende rundt og spille fodbold, når man kan sidde hele dagen og drikke sig kam-stiv i vodka. Det er meget bedre for helbredet, som de siger…..”
Men Dr. Spin stødte også på andre chokerende ting på sin rejse.
”Overalt, hvor jeg kom frem hang der plakater med tegninger af Ole Gunner, kendt i hele Kaukasus som Profeten Ole Gunner”, fortæller en ivrig Dr. Spin og fortsætter, ” på husmure, ved busholdepladser og på skoler stod der med stor skrift: Profeten Ole Gunner fra Danmark kan helbrede…og nedenunder en tegning af Ole Gunner i stramtsiddende tøj med åbenstående gylp.”
Det viser sig, at der for længe siden har været en artikel i en avis om Ole Gunners helbredende evner. Det påstås, at han kan helbrede (især) kvinder for spiseforstyrrelser, PMS, rengøringsvanvid, m.m. Der var adskillige beretninger om kvinder, der efter blot en enkelt konsultation på briksen hos O.G. vågnede op og var som genfødte.
Nu er det sådan, at i disse lande har man følt sig meget stødt over Muhammed-tegningerne, og som en tilfældig forbipasserende kommenterede: Så kan I måske forstå, hvordan vi føler det…….!
Dr. Spin
Tbilisi