17: Tjønser-taler
Torben Oldenborg: John Andersen – 70 år, 2013
Johns 70 års tjønserfødselsdag – Torbens tjønsertale
Kære John
Du har jo mange navne, John.
Mr. AA, – Revisoren, – John A, – John And blandt mange flere søde ”nicknames”. – Mit eget ynglingsnavn, det er ubetinget Mr. Regneark.
Da jeg sad i lufthavnen i Zurich sent i går aftes, og skrev lidt stikord til denne tale, så dukkede der konstant disse regneark op i min bevidsthed. Overalt i min forestilling om dig, John, så dukker de regneark sgu op! Dette på den gode måde naturligvis!
Jeg siger på ingen måde, at du er firkantet sådan bogstaveligt talt, John. Men du kan jo ikke løbe fra, at du har en eller anden form for ”det sorte bælte” i regneark. Det er jo blevet til en del mails med disse ark i årenes løb, må man trods alt sige, John! For når man arbejder sammen med dig, så skal man godt nok have en god portion overskud, – altså overskudsplads på harddisken!!
Men også i den generelle måde du agerer i hverdagen på, John. Alt hvad som er muligt, putter du simpelthen ind i et regneark. Billeder, beskeder o. lign., – intet er helligt.
Dit motto: “Regneark er en god ting”, det lever du til fulde op til!
Og selvfølgelig, det at få børn, har jo også noget med celler at gøre. Så tingene hænger jo egentligt også ganske fint sammen! – Du har jo vist duelighed på den kant også..
Du har jo både fået piger og drenge, og alle er de selvfølgelig kommet godt af sted, nogle endda oversøisk.
Og uden din massive støtte, John, så havde fanshoppen på AB, jo for længst måtte dreje nøglen. Man skal lede meget længe efter så velklædte børnebørn i loungen, som når man er med farfar John til kamp, det vidner tvillingerne om. Totally dressed op fra shoppen iklædt grønt AB udstyr fra top til tå, så er man ikke i tvivl om, hvem farfar holder med! Dog din egen AB kasket, John, den er vist fra dengang ”farfar var ung” og reklamer for Carmen Curlers og Daells dameundertøj var datidens mest pikante fotos.
Din revisorbaggrund fornægter sig jo ikke. Og lige så stor fan du er af AB, lige så nidkært vogter du over AA´s ære og eftermæle. – AA ?? er det ikke ”Anonyme Alkoholikere”.
Næe, du er jo hverken anonym eller alkoholiker! Så det handler jo selvfølgelig om det nu hedengangne ”mindre” revisionsfirma Arthur Andersen, hvor du var partner og højt på strå i organisationen.
Der skal bare lige være en journalist, som vover at krølle lidt på AAs eftermæle, eller røre lidt rundt i Enronsuppen, så kan det godt nok være at Hr. And farer i blækhuset, og vedvarende som altid, fejer al modstand til side, og bider sig fast i bordkanten, til den formastelige anerkender sin brøde og bringer et dementi. Du tager jo generelt udgangspunkt i, at du altid har ret, John – så kan det jo ikke gå helt galt. En stædig rad, det er du, sgu.
Også i din tid som mangeårig næstformand i AB A/S, kunne vi se Mr. Regneark fare i blækhuset, når højt estimerede bankdirektører, politikere, samt ikke mindst finansielle journalister ind imellem formastede sig til, at begå uretfærdigheder mod det selskab, som du jo har brugt umåde megen energi, tid og økonomi på at holde flydende oven vande. Om det så var paven, ville du tage en holmgang med ham for ABs skyld, – det ved vi, John.
John, du har evnen til at forfølge sager og få ting til at ske, og det skal ingen hemmelighed være, at dit store drev kan slide hårdt på dem, du omgiver dig med. At forveksle dit kæmpedrev og initiativ med det at være ”pain in the ass”, – det skal du endeligt ikke tage personligt! Men hvis jeg selv skal have skyld for at skrive lange mails, så tager du i hvert fald prisen for at skrive de mange! Det er jo ikke det, at du skriver mange mails, men du kan jo finde på at skrive dem kl. 4 om morgenen, og så forvente svar allerede samme formiddag. For alle andre har jo i din optik, kun din henvendelse at bruge formiddagen til at forholde sig til.
Finder du en 25 øre på trappen eller sparer du lidt på valeurdagene, og det gør du jo gerne, så ændrer du prompte de rullende forecasts i nattens løb, og informerer alle tydeligt herom pr. mail.
Det minder mig om en gang, hvor jeg husker jeg skulle arrangere et møde med dig. Du kunne først efter kl. 10! Jeg tænkte, hvad pokker sover John længe? Lige til jeg fandt ud af, at du inden da om morgenen havde gået både 18 huller i Smørum og fået en morgendukkert i Øresund. – Så kendte jeg sgu ”ligesom” dig igen, John.
Vi har jo været på mange udlandsture sammen, John. Både med tjønserne til Italien samt med nogle hyggelige tjønsere på skiferier til alperne. Du er en rigtig god og beleven ven og guttermand at rejse på ferie med!
Du har jo støttet Elio og Jane med meget af selve det administrative arbejde omkring planlægning og gennemførelse af vores mange vellykkede Italiensture. Dine regneark kunne jo både indeholde tur beskrivelser, værelseskammerater samt turøkonomi i øvrigt, og ingen er i tvivl om, at din hjælpsomhed har været en stor hjælp for Elio og Jane i både planlægning og afvikling af de mange ture. Du skal jo bare høre et rygte om en tur, så har du allerede forhåndsreserveret et antal billige flybilletter, og så er vi i gang, for sådan er du bare, John! Jeg ved, at ud over os almindelige turnydere, så sætter Elio og Jane stor pris på denne indsats. Din evne til at få tingene til at ske, er ofte uvurderlig.
Som en af chaufførerne i Italien, har du været fast makker til mig i mange år. Vi har haft skiftende tredjemand. Du har også været en hjælpsom en af slagsen. Hvem husker ikke, da du kørte ”Silden” hjem, efter at denne havde ligget og jamret sig i bunden af båden af søsyge, grøn i hovedet af selvmedlidenhed og gammel bræk, trods den ellers meget beskedne søgang ved den Sicilianske kyst.
Det var jo nærmest havblik, men John tog 6 timers turen frem og tilbage i stiv arm, og kørte hjem med den AB grønne ”søsyge” patient, og nåede lige tilbage til desserten. Men du er jo også typen, som orker at køre 150 km hver vej med Niels Yde som eneste passager, for lige at lufte snorklen 10 min i Middelhavet. Du skulle bo i Amerika, John. Din store svømmeinteresse kender din gamle kollega Gert jo også til, når du hvert år besøger ham i Brasilien. Pytterne skal ikke være meget større end dem på ”Store Grus”, så hiver du straks snorkeludstyret frem. Du er en ægte vandhund.
Men der er jo også skyggesider fra turene, John. Ved flere lejligheder har du jo ment, at det at trække billet, når man kørte ind på en Italiensk betalingsmotorvej eller ud af lufthavne, det var en ganske overdreven foranstaltning. Men det lærer man jo så på den hårde måde, i hvert fald kan det hurtigt blive en tidskrævende affære, at få besværlige bomme til at gå op igen, og dette ikke uden hjælp fra et stærkt frustreret medlem af Lorenzofamilien, hvad hedder ham den lille hidsige Italienske højre kant?? Nåe ja, Eliottt!
Specielt husker jeg også en natlig hjemkørsel fra et spisested i Piemonte. Begge minibusser fulgte efter John, som påstod han havde et glimrende Olivetti-lignende GPS udstyr medbragt hjemmefra. Det var buldermørkt, og vi kørte forbi et diskotek ude på landet. Efter at have kørt i adskillige timer og ædt adskillige kilometer landevej, opdagede de bagvedkørende minibusser, at der var det samme diskotek sgu da nu igen, det som vi passerede nogle timer forinden. Det kan nok være at sovekupeen ellers vågnede, kan I høre det, ”Kiss my asss”, og John blev straks overhalet af en betydeligt fokuseret Lavet, som strøg forbi som en raket. Selv kørte jeg også forbi John, da jeg i mørket så ham på ny ville udfordre umiskendelige bjergveje trods tidligere fejltagelser. John ville jo prøve sin teori. Nå, men ellers havde vi jo ikke noget at snakke om den aften, men baren var desværre lukket da John endelig kom i mål.
Jeg har jo haft den glæde, at sammen med en del af tjønserne, at nyde nogle gode skiferier sammen med dig både i Italien og i Østrig. Det har altid været smadderhyggeligt. Lige i starten skulle smee´n måske lige slå fast, at når han havde lyst til en drinks i et vandhul, – eller måske to, så skulle du måske ikke lige stå der, og trippe med både handsker og russisk bjørneskindshue på. Som kun Bent meget direkte kan refereres ”Kiss my asssss”. Eller samme smee´ som også meget billedligt måtte fortælle dig, at selvom liften åbner kl. 8, så er det altså ikk´ ensbetydende med, at Smee´n ikke skal nå at fordøje sit morgenæg på ordentlig vis, og nå sine ritualer på ”Bratwurstinstituttet” i god ro og orden. Men du fandt dig hurtigt til rette, John, og mens vi andre ikke havde samme iver med at komme på løjperne som dig, så spildte du jo ikke tiden. Du kunne så lige nå at læse et par murstensbøger mere, plus rette et par cand. merc. aud. opgaver, hvor du jo er en flittig censor. Så alt er gået op i en enhed, og alle har været glade og nyt samværet med dig. Du er en supergod rejseven. Sidegevinsten for de tilskadekomne har jo altid været, at du kunne forsyne dem som blev nede i dalen, med lidt godt læsestof i form af en mursten eller to. Du har jo altid rigeligt med, for hvor vi andre læser linierne enkeltvis, så skimmer du jo hele sider lodret i lyntempo.
Jeg vil ikke kommentere dit skiløb, ud over at det går stærkt, – meget stærkt! I bedste regnearksstil flytter du dig fra celle A til celle B på den mest optimale måde. Det er sjældent, at man ser dig falde, bortset fra når du har travlt med at få alle os andre, dine ænder, forsvarligt ind i liften. Jo, du er meget betænksom og sørger altid for at bagtroppen er med. Det ku´ måske være noget med John And og sine ællinger…
Vi får jo mange sandheder op på disken på disse skiture. Kvinder vil misunde os al den sladder vi kan nå på en uge ikke mindst i wellnessraum. Alt sammen skal jo ikke afsløres her, men da Dunn til afterski i Ischl engang spurgte dig, om du ikke ville have en øl, erindrer jeg tydeligt, at du sagde pænt nej tak, fordi du brød dig egentligt ikke om øl.
Det fik straks Dunn i det eftertænksomme hjørne. Dunn mente, at han syntes at kunne huske, at du da altid hæmningsløst skyllede en bajer ned efter tjøns og tilsyneladende med stort velbehag!
Men så kom sandheden tørt fra John. Jeg kan egentligt ikke li´ øl, jeg syntes bare det er så hyggeligt til tjøns. – Bare du så ikke også begynder at ryge pibe, John!
Kan du ikke så meget li´ øl, så går det anderledes og betydeligt bedre med Jägertee, som selvfølgelig til afterski bliver drukket i rigelige mængder. Så bliver regneark sgu for en tid fortrængt, og John er ikke til at flå væk fra dansegulvet. Som en anden ”Dansedaisy”, må vi andre nærmest hale ham af gulvet, når vi skal hjemad mod hotellet. Måske Allan Simonsen får konkurrence snart 1234 AND!
Nu kommenterede jeg jo ikke på dit skiløb, John, og jeg vil så også undlade, at kommentere særligt meget på dit fodboldspil. Men jeg har en ide om, at du oppe i hovedet har opdelt banen i en masse små regnearkskvadrater, som derved gavner dit strategiske overblik. En af dine absolutte spidskompetancer er din fantastiske fysik. Din kondi er jo som en 20 årigs og ikke en 70 årigs. Som Thomas Tumlemus ofte siger, John du har jo ingen røv, så du må jo bruge armhulerne til at holde bukserne oppe. Har du og Ibenfelt i øvrigt noget sammen?
Det er bare op med bukserne, og som et varmesøgende missil som er fastlåst til målet. Du er røvirriterende, at have åndende i nakken. Nogen vil irriteret kalde dig lidt af en hæmoride, men når alt kommer til alt, så behersker du jo blot et fantastisk veludført og vedvarende genpres, for at blive i det moderne fodboldsprog.
At tjønse fylder jo en stor del af dit liv. Ikke så få gange har du fået rykket betydelige møder for at kunne deltage i tjønsen i stedet. Dette trods det ofte har medført stor frustration hos flere af dine bestyrelseskollegaer. Men det rør dig mindre, din tjøns er hellig! Du har nu givet stafetten videre som tjønseadministrator, jeg tror ikke nogen kan fylde den tomme celle ud efter dig på samme måde lige med det samme, John. Dine statistikker, dine mails, dine lune referater og ildhu i al almindelighed også her, har ganske enkelt været fantastisk.
Kære John, hjerteligt tillykke med 70 årsdagen, jeg tror du er en af dem, som når en rigtig høj alder uden at det kan ses.
Det er jo snart nytår, AB sælger nytårsfyrværkeri mellem jul og nytår foran stadion, kom og støt klubben, når I handler fyrværkeri alligevel, så køb det hos AB. Det kunne John godt have fundet på at sige i sin tale. Men jeg vil egentligt gerne bare bede forsamlingen om sammen med mig at sende et ordentligt lykønskningsfyrværkeri af sted til dig.. Et fyrværkeri sendt i vejret på min helt specielle måde..