2014

ab-fodbold

HK: GOM-evalueringsseminar

GRAND OLD MASTER/60+:

Sportslig ledelse

 

Se så for helvede at tage jer sammen……!

Dette var konklusionen af et to-dages strategiseminar med GOM’s sportslige ledelse bestående af Katten (spilsystem-ansvarlig), Knæbind (kommunikations-ansvarlig) og Dr. Spin (uansvarlig). Det fjerde medlem af UK, Laust J. Jakobsen, var lovligt forhindret, da han havde nogle kvindelige ansøgere til sygeplejeuddannelsen på UUCCCC til personlig samtale. Det var vist noget med, at de manglede nogle point i at blive optaget på noget kvote 2 – eller sådan noget lignende.

Agenda:

  1. Hvorfor har vi ikke vundet flere kampe?
  2. Hvem har skylden?
  3. Hvad er straffen?
  4. Hvordan kommer vi videre?
  5. Evt.

Referat fra mødet:

Pkt. 1. Knæbind lagde ud med  vise nogle kampstatistikker på sin overhead, mens Katten og Dr. Spin tog sig en dobbelt morfar i liggestolene.

Pkt. 2. Derefter kom vi til spørgsmålet om skylden til det ringe resultat i foråret. I modsætning til tidligere år, hvor Katten har fået al skylden, blev vi hurtigt enige om, at alle andre end UK må bære ansvaret. Også nogle, der slet ikke har spillet, fx O.G., Lauge, Kurt og især Jørgen Frost – og så selvfølgelig Elios usympatiske svoger, Niels Lindgård.

Pkt. 3. Straffen kunne vi ikke blive enige om. Katten slog til lyd for dødsdom, mens Knæbind og Dr. Spin var mere stemt for gabestok i nogle måneder.

Pkt. 4. Under punktet ”Hvordan kommer vi videre” faldt Knæbind i søvn, mens Katten og Dr. Spin hurtigt blev enige om at  vores holdkammerater skal tage sig gevaldigt sammen i efteråret.

Pkt. 5. Det blev diskuteret, om vi skal samles i rundkreds umiddelbart inden kick-off og råbe et kampråb for at piske  stemningen op. Forslag som: ”Hvem er det, der skal ha’ røvfuld i dag, fordi de er nogle forpulede røvhuller!” og ”Hvad skal de ha’….. tæsk, tæsk, tæsk ,tæsk, tæsk og flere tæsk!”  blev drøftet, men punktet blev udsat.

Seminaret sluttede med en fem-retters-menu på en dyr restaurant. Udgifterne til ophold og fortæring vil blive krasset ind til den første kamp i efteråret den 11.08. mod HB/Østerbro.

Referent: Dr. Spin