17: Tjønser-taler

ab-fodbold

Thomas Kentorp: Tale til Niels

Niels Yde – 70 års fødselsdag 

Af Thomas Kentorp den 5. februar 2015 

Kære Niels

Når vi har været på vores dejlig Italiens ture, har du på mange af rejserne stødt til fra forskellige steder i verden. Det er sjældent, at du bare har taget med os andre fra Københavns Lufthavn og taget med hjem igen. Du er kommet og gået på disse dejlige ture arrangeret af Elio.

Du lever en international tilværelse sammen med din kone Ulla med hus i Spanien og hus i Danmark. Efter at du afhændede tandlægeklinikken på Ny Østergade til din dygtige søn Nicolaj, har der været dømt globetrotter. Du stiller ofte op her om vinteren flot solbrændt og kunstigt blegede tænder. Et rigtigt tandlægesmil.

Det står sådan lidt i kontrakt til dine yngre år, hvor du så vidt jeg er orienteret, havde chancen for at få en professionel karriere, ligesom dine holdkammerater på 1967 holdet, der vandt DM guld, Johnny Petersen, Kresten Bjerre, Flemming Kjærsgaard og Finn Wiberg. (Hvorfor blev du ikke professionel Finn Villum?) Men Niels – du prioriterede din tandlægeuddannelse og etablering af klinik højere end den usikre karriere som betalt fodboldspiller. Det var jo meget fornuftigt.

Jeg har sådan et minde fra 1967 holdet, hvor jeg var så lille, dvs. 10 år, at jeg kun fik lov at se søndag eftermiddagskampene i Parken (Den gamle Idrætsparken), men ikke aftenkampene. Det blev for sent. Det betød, at jeg for at se resultatet næste morgen måtte liste ned i entreen, hvor min fars Berlingske Tidende lå ny og fin, og så luske siderne op og hen på sporten, for at se hvordan det var gået AB. Den gamle hustyran af min far ville ikke have, at hverken min mor eller jeg så i avisen, før han selv havde se den. Hvad mener I? Ren terror. Nogle gange ringede jeg til Ritzaus Sportsavis på 0052 i stedet – og fik fodboldresultaterne ad den kanal. Det kunne han ikke checke: Gunnar Kentorp.

Nå, men der var så denne her AB-KB kamp i Parken, hvor der var foto i avisen af, at alle spillerne, både mod- og medspillere, der gik og ledte efter Niels Ydes fortand. Og i teksten var der en lang sang om, at Niels var tandlægestuderende, og at det nok ikke var så sjovt at være tandløs tandlæge etc. Tanden blev vist nok fundet igen og smidt ind i Niels Ydes overmund igen. Hvad blev kampen – 0-0 eller uafgjort eller noget andet? ( Nej 4-3 til AB.)Det husker jeg selvfølgelig ikke. Men det med tanden, det husker jeg.

På vores ture til Italien siger jeg altid til de italienere, som vi spiller mod. Ham derovre med det flotte smil har spillet 10 kampe på det danske fodboldlandshold i 1960’erne. Så bliver de meget imponerede og giver os efterfølgende bank i fodbold. Men holder det nu med de 10 kampe? Ja, på sin vis gør det. På DBU’s hjemmeside fremgår, at Niels Yde, som er født 4. oktober 1944, har spillet 15 landskampe, 6 på A-landsholdet og 9 på U-landsholdet. Ingen B-landskampe. Det var kun Bent Ib Jørgensen, der havde sådan nogle på CV et. Alle Niels’ landskampe foregik i perioden 1966-68, så var det bal forbi. Men Yde fortsatte ufortrødent på AB’s 1. hold og havde i mange år kamprekorden med 400 et eller andet kampe, og så kom først Peter Frandsen forbi og senere Peter Rasmussen. Alle 3 sådan nogle møver betonede spillere, der levede på fysikken og hårde tacklinger. En tanke værd i en teknikerklub som AB.

Niels – jeg husker din 60 fødselsdag på Alsace inde i Pistolstræde. Masser af pindemadder, hvidvin og dine kendte fodboldvenner fra Stjerneholdet, hvor du har slået dine folder i mange år. Ole Ernst var der også. I aften har du slået dig sammen med Søren Hansen. To pæne velholdte mænd – tilsammen 140 år. I holder jer godt og bliver sikkert 200 år tilsammen. I Povl Kjøllers Politiken forleden stod der, at der p.t. er 437 personer i Danmark, der er over 100 år, og der bliver flere, især af dem, som holder sig i form med fodbold. Og det er jeg.

Tillykke med de 70 år Yde og lad os skåle.