2014

ab-fodbold

HK: Hacker angreb på kendt Tjønsers computer

Hacker-angreb på kendt Tjønsers computer

 

Som bekendt er der folk, der er så nysgerrige efter at rode i andre folks ”papirer”, at de risikerer hårde fængselsdomme. Således er Per Gottfrid Svartholm Warg (en svensk hacker og en af personerne bag BitTorrenttrackeren The Pirate Bay), og en dansk 21-årig tiltalt for gennem næsten 5 måneder at have udnyttet en sårbarhed i it-systemerne hos statens største it-leverandør, CSC.

Under retssagen er det kommet frem, at de også har været inde på Vagn Ludvig Ludvigsens computer og bl.a. fundet spørgsmålene og svarene til den kommende jule-quizz.

På spørgsmålet om, hvordan Vagn Ludvig reagerede, da han fik nyheden overbragt, svarede han: – Jeg gik fuldstændig i chok, da det gik op for mig, at ”nogen” havde været inde og rode i min computer – og det gjorde min hund, Ludvig den XIV, også. Nu kan jeg bare håbe, at quizz’en ikke bliver offentliggjort, for så er hele julefrokosten jo ødelagt. 

Tjønsernes utrættelige redaktion har fået fingrene spørgsmålene (og svarene), og er man interesseret, skal man blot aflevere et passende beløb i en lukket kuvert til undertegnede – helst inden frokosten. 

Kan vi ikke løfte sløret bare en lille smule? Jo da! Vi kan sige så meget, at Denis, Verner, Søren Ribben og ikke mindst Niels’erne: Yde, Remmer, Torp, Olhoff, Helveg og Lindgaard er kommet under kærlig behandling. Især Elios …….. svoger, Niels Lindgaard, gør klogest i at melde afbud til festen. Men ellers er det som sædvanlig ikke til at finde hoved eller hale i spørgsmålene. Det gør det mere oplagt at være velforberedt.

Dr. Spin