2008

ab-fodbold

Henning Kurland: Div. donationer…

 

Tjønsere blander sig i donordebatten

Diskussionen om organdonation har nu også ramt Tjønserne, og den utrættelige Dr. Spin har taget pulsen på nogle markante AB-tjønsere for høre om deres holdning til det aktuelle emne.
Bent Smeen Jacobsen: – Jeg donerede i år 2000 i anledning af årtusindeskiftet hele min krop til Det Fynske Dyrskues bankospil, men trak hurtigt mit tilbud tilbage, da jeg opdagede, at jeg kun var udloddet som sidegevinst.
Kurt Berg: –  Jeg har prøvet det der organhalløj – det virker ikke…
Poul Silden:  Jeg må for en gangs skyld give Kurt ret. Organdonation virker overhovedet ikke. Jeg fik en gang indopereret en ny tunge fra en københavner, uden at det ændrede ved min bornholmske accent.
Søren Knæbind: – Begge mine knæ fik jeg fra en tidligere Brønshøj-spiller, der måtte lade livet efter en hård tackling af Palle Flemming. For sent opdagede jeg, at han var født med knæbind, (altså Brønshøjspilleren – ikke Palle Flemming).
Thomas Krølben Kentorp– Jeg meldte mig som organdonor for snart et år siden i håbet om at gøre en god gerning. Det kom desværre til at koste dyrt, da lægerne gik frem efter hak-en-hæl-og-klip-en-tå-princippet. Jeg har ikke spillet en kamp siden.
Christian Andersen: – Nu skal jeg sige dig en ting. Jeg er pisse sur. For en måned siden donerede jeg min venstre hofte til en syg mand langt ude i familien – det vil sige, vi byttede hofteskål og lårben, men hvad fik jeg ud af det? For det første skete der en fejl, så jeg nu har to højreben, og for det andet halter jeg, så jeg bliver helt søsyg, fordi mit nye ben er meget kortere end det gamle. Det er kraftedme noget lort, og jeg mistænker Flemming Østergaard for at stå bag…..(knas på linien)…sagsøger ham….idiot….!!&?+#§$!!
Henrik Katten Vestergaard: – Jeg har allerede lagt billet ind på et par nye hænder, mindst ét nyt knæ og en ny kasket.
Lauge Nilsson: – Organdonation? Lad mig lige se….så vidt jeg ved (forkortet af red.)
Niels Remmer: – Min unge, smukke kone er ganske godt tilfreds med……..nåh, det gælder også andre organer! Jamen, så vil jeg da gerne være så storsindet, at jeg vil donere mit ”Rya-tæppe” til en herboende fattig medborger af anden etnisk herkomst end dansk, der mangler et bedetæppe.
Vagn Ludvigsen: – For mange år siden forsøgte jeg at donere min venstre hjernehalvdel bort, men i ”Direktoratet for Donation af venstre hjernehalvdele”, var man ikke interesseret. Det forstod jeg ikke, dengang…..!
Palle Flemming: – Organdonation er en glimrende ting. Så kan man flæske løs uden at få dårlig samvittighed over, at én eller anden tøsedreng mister en nyre eller får revet milten ud.
Bent Strøh: – Det tager jeg ganske roligt. Som du ved har jeg et komplet reservedelslager gående rundt i form af min tvillingebror Carl, så når jeg har et defekt organ, rejser jeg og Carl af sted til Professor Schnittenfroh’s klinik i Zürich, og så er den sag ordnet.
Dr. Spin