Johnny Petersen: Min debut på GRAND OLD MASTER

Johnny Petersen: Min debut på GRAND OLD MASTER

Måløv d.  10/11 2007.

Emne: Grand  old Masters kamp: AB – Tårnby

Nys kommet  hjem fra min første foldboldkamp på dette hold sidder jeg her og skriver, ikke  fordi jeg har lyst, men Danmarks svar på den mest velklædte mand, (Dansk  Herremoderåd tager sjældent fejl) har bedt mig om det. Hvem kan sige nej til  Søren Hansen?

Debut på Grand old Masters. Ja det sætter sørme nogle tanker i  gang, specielt fordi det gamle skrog ikke vil det samme som hjernen kommanderer  den til. Men til begyndelsen:

Flemming  Nielsen ringede og fortalte, at jeg var udtaget til holdet – altså debut til  JP. Som alle ældre mænd glædede jeg mig til kampen, og allerede fredag aften  blev tasken pakket. Jeg glædede mig til at komme på AB, til at gense alle de  gamle gutter og specielt glædede jeg mig til alle løgnehistorierne i 3.  halvleg. Det kommer vi tilbage til!

Debut er et  godt ord – for en gang skal jo være den første. Den første gang jeg skulle  kysse en pige, var jeg ved at smadre hendes fortænder. Den første gang jeg  ville noget rigtig frækt med en pige, ja det har jeg glemt – også hendes navn,  men min debut på AB’s førstehold glemmer jeg aldrig. Vi skulle spille mod AGF i  Parken i sommeren 1966. Benene bævrede lidt på vej ned af vindeltrappen, for  det var bare stort. Vi vandt 3-1, jeg scorede et flot mål og selveste Knud  Lundberg skamroste mig næste dag i avisen. Man kan næsten sammenligne det med  min debut på Grand old Masters. Benene bævrede lidt på vej ind i AB’s  omklædningsrum, men de gamle gutter tager squ imod en, som om man har spillet  kamp sammen et par dage før, selvom det vel er 3 år siden, at jeg har spillet  med i en kamp – primært på grund af føromtalte gamle skrog. Vi vandt 3-0, og  ligesom i min debutkamp fik jeg scoret et mål, inden min satans akillessene  igen sagde stop. Skønt at spille med de gamle gutter.

3. halvleg  formede sig igen/igen som en stor gang skamros. Vidunderligt! Collaitz  brillerede med sin første korte aflevering siden 1969, Frost blev vendt 3  gange, så han ikke blev solskoldet, men størst af alle på dagen var  allestedsnærværende Søren Hansen. Spilleren, der er leveringsdygtig i samtlige  slags varme- og fugtighedscremer på det danske marked (bare kig i hans skab).  Søren har altid ment, at han spiller bedst, når min kone Lilli står på  sidelinien og kigger. I dag var hun der ikke, men Søren og jeg – specielt jeg –  blev så enige om, at han kun spillede så godt og scorede 2 mål, fordi han klart  fornemmede, at jeg ville gå hjem og fortælle Lilli det.

Vel Søren,  det har jeg gjort. Jeg har også fortalt, at kampen blev spillet i et utroligt  højt tempo, med mange sjældent set tekniske detaljer, flotte  enkeltmandpræstationer, samt at vi skulle kæmpe helt afsindigt for at slå en  modstander, der ”stod” godt på banen og havde lagt en meget klog taktik mod os  – men som vi jo blev enige om i 3. halvleg, så var Tårnby oppe mod overmagten.

Tak for en  god og hyggelig dag.                   Johnny  Petersen