2010

ab-fodbold

Johnny Petersen: Festen i detaljer

 

AB-tjønsernes  årlige nominerings- og kåringsfest d. 20/1 2011.

“I  forgot to remember, what I forgot” så derfor er det med at komme i gang med  dette referat.

Torsdagstjønsen  gav i dagens anledning det imponerende antal af 29 tjønsere, der tørnede sammen  på Danmarks eneste grusbane. Intet kunne ødelægge humøret, heller ikke selvom  det var en lortekamp og det med den forkerte vinder som sædvanlig. Efter den  meget hyggelige 3. halvleg skulle vi så i den grad hygge videre til selve  tjønserfestarrangementet. I  restauranten blev vi mødt af et meget smukt dækket bord, der blev lidt  flottere, da Allan pyntede med julebryg.

Der  var på forhånd udsendt et udførligt program, så Søren Tovholder gik hurtigt i  gang med dagsordenen:

1:  Søren, igen i år i konfirmationstøj, bød velkommen og kunne her berette, at vi  sad 45 tilmeldte ved bordene – vildt imponerende. Derefter fortalte han om  sponsorerne bag aftenens menu, der igen i år var Inge og Allan. Fantastisk,  ganske enkelt. Lækker sild, velsmagende gule ærter samt pandekager med is.  Dertil også kaffe. Bent J. fik heldigvis takket med blomster og gave, for det  er en gave for os at støde på en sådan imødekommenhed. Derudover havde Allan  Bidsted i et øjebliks glædesvanvid over den nyvundne pensionisttilværelse  besluttet at sponsere 2 flasker snaps. Flot.

2:  Laust’s sang: ”AB er den bedste klub, vi kender” blev sunget med fuld patos og  det uden klaver. Af alle de syngende sjæle er det vel især Christian A. og  undertegnede, der virkelig kan bekræfte titlen. Mange ville måske nikke lige så  genkendende til titlen: ”AB er den eneste klub, vi kender” Nå, men jeg havde  ståpels, så smuk var tekst og sang.

3:  Henrik D. havde som en nyskabelse inviteret Peter Krustrup til at foredrage  over emnet: ”Hvorfor er AB-tjønserne så smukke og raske?” Peter fortalte  utrolig spændende og særdeles oplysende smukt underbygget af billeder, grafer  og film. I meget korte træk kom han ind på flg:

  • Hjertefunktion,  herunder blodets iltning
  • Forebyggelse,  altså godt for blodtryk, kolesteroltallet, balanceevne mm
  • Muskelopbygende
  • Fodbold  for socialt udsatte, den særdeles gavnlige virkning
  • Fodbold  på arbejdspladser (i pauser)

Han fortalte endvidere, at fodboldspillet  samlet set er den bedste træningsform og fodbold samt intervalløb giver mest  på konditallet. Referenten kom på dette tidspunkt til at sige halvhøjt: ”og så  giver det en enorm sexlyst”  Jan P. der  på dette tidspunkt var ved sin yndlingsbeskæftigelse, nemlig tæt på et stykke  medisterpølse, mente tørt: Sexlyst og sexlyst, jeg får bare lyst til at bolle”

4: Så kom vi til den første vigtige kåring  – Årets Tjønserugle. Uglen, der uddeles, er fundet på et loppemarked. Ole G., Verner og Hagensen, de 3 tidligere vindere, havde i samråd fundet frem til  årets Tjønserugle. Vagn blev udpeget med flere forskellige begrundelser, men  hovedårsagen var noget med manglende fart. Vagn takkede for prisen, selvsikkert  og elegant. Fart i hovedet mangler han ikke. Tillykke med prisen.

5. Årets torsdagstjønser er en robust type,  der ikke plages af skader, arbejdstider eller kvinders klynken, men sætter alt  ind på at komme til tjøns hver torsdag. John A. (regnearksmesteren) havde  regnet sig frem til, at det maksimale antal torsdagstjøns skulle være 45. Årets  vinder blev kåret med 40 gange. Stort tillykke til Niels Torp, der fik den helt  rigtige sidepræmie, nemlig en pose Hold-Kæft bolcher. Bare nu posen holder de  næste mange år!

6: Årets Krønike: Kronikør var Laust. Det  er meget længe siden, at referenten har hørt en så revolutionerende tale.  Morsom, humor på højeste plan, ironiserende – ja, der kunne bruges mange flere  tillægsord. Jeg opgiver at referere, da jeg grinede så meget, at det her  bagefter er svært at huske i detaljer. Da jeg selv var en af de berørte  personer, kan jeg med 100% garanti love Laust og øvrige, at jeg er og vil  fremover blive helt ude af stand til at sætte lige så dårlige hold som Vagn.  Derudover kan jeg ikke forestille mig, at andre berørte personer vil lade Laust’s  Krønike stå alene.

6: Årets tjønser: Denne meget fornemme pris  uddeles ikke efter nogen bestemte kriterier. Der er ingen facitliste, men som  Bent J. i sin prisuddelerrolle forklarede, så var der i år lagt vægt på at give  prisen til en person, der i den grad gør et stort stykke arbejde for at holde  sammen på en så uregerlig størrelse, som Tjønserne jo udgør. Derudover var det  med i bedømmelsen, at årets Tjønser har Danmarks bedste retningsbestemte  tæmning med tåen. STORT TILLYKKE til John A. med prisen. Klapsalverne vidnede  klart om, at den rette var kåret.

Et hjertesuk fra referenten. Hvor er det  trættende at høre om dårlige betalere (givere). Bare tænk på Henriette Kjær, men også i vore Tjønser-rækker. Det bliver trukket frem ved hver festlig  lejlighed. Kan de, der holder øje med det, ikke bare sige det til vedkommende!  Det er en selvfølge, at man giver fødselsdagsbajere – ellers må man squ holde  sig fra kassen, når andre giver.

Denne aften gentages næste år 2012 den  tredje torsdag i januar, husk det Kurland, så sæt kryds i kalenderen allerede nu. I mellemtiden tjønser vi videre, fortæller løgnehistorier, snakker fodbold  på et højere plan og drøfter som altid et andet hovedemne: Kvinder! Mange har sikkert ikke brug for disse råd, men så kan I give dem videre til jeres sønner, så de ikke begår fejl, for det er squ vigtigt.

De 5  hemmeligheder for at finde den rigtige kvinde:
1. Det er vigtigt at finde en kvinde som ordner husholdningen,  som laver mad, rydder op, og også har et job.

2. Det er vigtigt at finde en kvinde som kan få dig til at le.

3. Det er vigtigt at finde en kvinde som du kan stole på, og  som ikke lyver.

4. Det er vigtigt at finde en kvinde som er god i sengen, og  som elsker at have sex med dig.

5. Det er ekstremt vigtigt at disse fire kvinder ikke kender  hinanden.

Afslutningsvis må det siges, at  Tjønser-festen var en stor succes. Med Søren, velforberedt, velfriseret,  velkomponeret, velklædt i sit konfirmandtøj og i strålende værtform. Stort tak til Søren for denne aften.

Dette er, hvad jeg husker fra en fantastisk Tjønser-fest.

Med Tjønser-hilsen

Johnny Petersen