VM-historier 2014

ab-fodbold

Niels Remmer

SOMMERDRØMME

Niels Remmer

Det var sommer. Jeg var en ung Teenager og for første gang havde jeg forstået, at der var WM i fodbold.

Ja. Jeg havde hørt om WM i Chile, men i 1962 havde familien ikke TV og tidsforskellen havde gjort, at resultaterne altid kom helt ude af trit med tiden.

Men nu var der WM i 1966 – og det i selve fodboldens fædreland, England.

Vi havde et lille sommerhus i Gedesby, tæt på Gedser, og Næstved senderen var ikke kraftig nok til at TV-signalet var særlig godt. Mine forældre havde ikke TV i sommerhuset, men Peters far havde taget et med til deres sommerhus og den lokale elektriker havde installeret en TV antenne hos Peters familie.

Så vi kunne se sort hvid TV med kampe fra England – og på tider, hvor vi var vågne.

Det med vi, var nu en lille skare, nemlig Peters far og mig.

Vi sad sammen og så alt hvad der var at se fra dansk TV – og når de atmosfæriske forhold tillod også fra Vesttyskland.

Jeg husker særlig en kamp. Den stod mellem Portugal og Korea (altså Nordkorea). Nordkorea havde overrasket alt og alle i kampen mod Italien og var gået videre. Nu skulle Korea spille mod Portugal.

”Det bliver en let kamp for Portugal,” sagde Peters far, der var kampflyver i flyvevåbnet, kørte bil som om han fløj og altid var villig til at lade mig se med på det lille 17 tommers fjernsyn – hans egen søn gad til faderens store sorg ikke se med.

Vi sad på terrassen med fjernsynet inde i stuen og forsøgte at følge med. Dårlige signaler, sort-hvid fjernsyn og kraftig sollys var ikke den ideelle kombination, men  Peters far var også en ivrig soldyrker så vi sad på terrassen og kneb øjnene sammen.

Det gik som lyn og torden: I løbet af nul komma fem var Korea foran 3-0. Ikke helt efter planen. ”Hvad fanden sker der?” råbte kampflyveren, der også dryssede et par kommentarer om kommunister ud over Koreas spillere.

Så tog Eusebio fat for Portugal. Jeg tror han scorede 3 mål – i løbet af 20 minutter eller så.

Den lange Torres (som jeg senere lærte blot betyder tårn på portugisisk, men dengang troede jeg og kommentatoren at det var hans rigtige navn) scorede vist et enkelt, mens jeg ikke kan huske det 5. mål.

Eusebio kom fra de Portugisiske kolonier i Afrika, blev kaldt den sorte panter og var en guddommelig spiller at se. Atletisk, korrekt og med et pragtfuldt spark var han en sand nydelse at se.

Efter kampen gik jeg hjem og mødte strandens sødeste pige, som kom på cykel. Hun stoppede og spurgte, hvad jeg lavede. Jeg forsøgte at forklare om den fantastiske kamp jeg lige havde set – helt uden interesse fra hendes side. Men hu n spurgte om vi skulle gå i vandet og det sagde jeg ja til.

Senere den sommer tabte Portugal 2-1 til England og England og Vesttyskland spillede den berømte finale. Men det er en anden historie. Jeg glemmer aldrig den varme terrasse, den forrykte kamp hvor 0-3 blev til 5-3 og ikke mindst pigens bikini.