2014

ab-fodbold

Jørgen Collaitz: AB’s skæbnekamp

Nedrykningskamp – DRAMA – lykkelig afslutning:

Øl og champagne

 

Hej Søren

Som du sikkert ved, rejste Eva og jeg til Lesbos den 6. juni.

Min søn Martin lovede, at han ville sende en SMS til Evas mobil med resultatet AB-HB Køge den 9. juni.

Det forløb som følger:

Martin 9-6-2014 kl. 15.34: AB  er bagud 0-2 efter 30 minutter og hos Vendsyssel og Hobro står det 0-0, så lige nu er AB nede.

Martin 9-6-2014 kl. 15.36: Horsens-Vendsyssel 0-0

Eva kl. 15.36: Det er noget L…

Martin kl.16.00: Ingen ændring ved pausen.

Martin kl. 16.29: 70 min AB har scoret til 1-2, stadig 0-0 i Horsens.

Martin kl. 16.30: 2-2 i Gladsaxe !!!!!!!!!!!!!, så lever de!!

Martin kl. 16.31: Så kom Horsens på måltavlen 1-0 over Vendsyssel.

Eva kl. 16.33: Nu er det spændende, far kan næsten ikke holde det ud.

Martin kl. 16.40: Så scorede Vendsyssel … 1-1

Eva kl. 16.41: Det var ikke så godt.

Martin kl. 16.42: Så scorede HB Køge og AB er bagud med 3-2 og Vendsyssel scorede til 2-1, så AB  er færdige hvis det holder…. Der er 5 min. igen

Martin kl.16.45: AB lavede selvmål i 86.min. FLOT !!

Martin kl. 16.50: AB scorede til 3-3, men er nede hvis Horsens ikke scorer.

Martin kl. 16.53: Kampene er slut…. AB rykker ned. Slut herfra. Gi`den “gamle” en trøsteøl og sig at han kan nu selv være med til at spille dem op i 1. div. FUCK hvor er de ringe… Nyd ferien.

Eva kl. 16.56 Far har taget sig en gravøl, tak for SMS-erne. Knus mor og far.

Martin kl. 16.58: Sig lige til ham, at Hobro vandt over Hvidovre …. ha,ha,ha  AB klarede den. Havde han virkelig glemt den kamp???

Eva kl. 17.01: Ja, det havde han, så jeg tager lige hans øl og sætter den i køleskabet igen.

Martin kl. 17.03: Nå.nå hvad drikker han så? Champagne? Du kan da ikke bare tage mandens øl !!

Eva kl. 17.05: Okay så får han den igen, men han kommer til at give en god middag i aften.

Martin kl. 17.06: Deal.

Fremover skal man nok blive hjemme, når de afgørende kampe spilles.

Med venlig hilsen

Jørgen Collaitz