2018

ab-fodbold

SH: Henrik ‘Katten’ refererer Bent J.’s fødselsdsagsfest – 75

Bent Jacobsen “Smeen”s 75 års fødselsdag

Bent havde inviteret til 75 års fødselsdag på AB og den skulle indledes med den sædvanlige tjøns. 22 friske spillere var klar på “Lille kunst” på denne flotte og lidt kolde forårsdag.

Duun havde med sædvanlig akkuratesse delt nogle “feje” hold. Kampen endte retfærdigt 7-3 til gult hold primært fordi, Tim Rishøj ikke fik fat i en “skid” , men heldigvis var Bent på det vindende hold.

Derefter ind i omklædningsrummet. hvor Bent havde sørget for “rigeligt” øl. Der blev snakket og “svinet”. som det sig hør og bør. Bent viste beredvilligt sit operationsar frem. Det skal siges. at det var meget farverigt, men ikke særlig kønt. Men sådan kan han jo lide at vise sig frem.

Bent havde bestilt den meget flotte “AB” bus og 35 Tjønsere var nu på vej ud i det blå. Bent havde skjult destinationen og vi skulle blot have pas eller anden billedlegitimation med.

Turen gik af krogede veje ud på Amager og omegn, og der blev gættet livligt på, hvor vi skulle ende.

Bussen holdt ind præcis foran Hotel Engletair??? – og der blev taget billeder af deltagerene foran det berømte sted.

Men “Smeen” havde snydt os igen og vandrede lige forbi hotellet og om bagved til Restaurant Alsace.

Her blev vi modtaget som grever og baroner af restauratør Frank, og middagen blev indledt med østers som forret og dertil liflig vin. Fantastisk.

Oven på dette, ankom der en sækkepibespillende ung mand iført kilt og strømper med kvast. Både Smeen’s og sækkepibespilleren ‘s sækkepiber hængte forneen i bare begejstring over indslaget.

Middagen fortsatte med meget lækker pighvar, som blev serveret meget kunstnerisk. Meget flot.

Frank “Junior” Jacobsen var aftenens toastmaster, og det gjorde han med bravour og krydrede det med indslag og historier fra AB’s omklædningsrum. Disse historier tåler dog ikke gengivelse i dette referat.

Derefter afsyngning af traditionelle AB sange m.m.

Bent tog ordet og fortalte om sin tid i Herlev og om hvordan han landede i AB som 18 årig ( det er kun 57 år siden) hvor han  gjorde  karriere på banen såvel  som  i bestyrelse  m.m.

Så blev det tid til en flot dessert, som blev ledsaget af lækker portvin.

Finn Willum og John A. sagde også nogle bevingede ord, men dem er der ikke nogen, der kan huske.

Bent gjorde status over, at der var indkommet pengegaver for kr. 3000 og Bent fortalte, at han doblede  op og donerede det hele  til  “SOS børnebyene”. En meget  flot gestus. Verdensklasse.

Bussen stod klar ved Hotel D . .og der blev kørt til AB med højt humør.

Stor tak til Bent for en uforglemmelig aften/nat.

Henrik ‘Katten’

Se flere billeder på 8: Tjønser-billeder > Fester og fødselsdage > Bent Jacobsen