17: Tjønser-taler

ab-fodbold

Henrik Duun: Povl ‘Silden’ Kjøller – 80 år, 2012

Jeg kan konstatere, at fødselsdagen er lovlig indkaldt. Den har været omtalt mand og mand imellem og indkaldt via mail i tjønser-kredsen.
Alle har betalt entreen på 20 kr. I dag og fremover vil alle møder, mærkedage og højtider blive ledet via denne klokke, som venligst er doneret af Kurt. Jeg er sikker på, at vi får en dejlig aften med taler og sang. Hvis nogen, udover dem jeg allerede har talt med, ønsker ordet – så giv mig lige et vink…!  Det kan endvidere oplyses, at jeg har set Povl’s nye dankort til udløb i 2016, så vi kan godt give den gas i aften. Ligeledes har han solgt værdipapirer for at finansiere denne aften og bliver i tillæg hentet af sin søn. Så der er al mulig grund til at slå sig løs.Herefter går vi over til næste punkt på dagsordenen, som er forretten.Talen til Povl:80 år er jo ingen alder. Se blot på Hagensen, Verner og dig selv.
Hagensen er 92 og still going strong og er et omvandrende eksempel på, hvad tjønsen kan føre til.
Verner er videreførelsen af charmøren Preben Marth, som overbeviste Verner om Brylcreme’s fortræffeligheder: ”Det fedter ikke før, det kommer ud af tuben”.
Og så til dig Povl. Du fratræder i dag som manager for alle disse prægtige tjønsere og jeg vil i forlængelse heraf sige, at der vil ske mindre tilpasninger i kommunikationen
Med Tjønserne. Manageren kan nu nås digitalt når som helst og hvor som helst på mail og mobiltelefon. Det skal også være slut med løgnhistorier, lortehold og pralerier i omklædningsrummet.Så vidt jeg husker, er der 12 år mellem dig og Hagensen. Jeg konstaterer også, at der er 12 år mellem dig og mig, så alle på 56 år i dag – watch out!!
Povl og jeg deler  begejstring for Jon Stewart på DR2 og hans zenmoment fra forleden om valg af ledere passer fint på stormagter som Kina, Rusland og Tjønserne:” Eneste kvalifikation,  at man er gammel og det er en meget svæver inderkreds, som bestemmer arvefølgen.”
Povl du er i mine øjne mr. Perfect. Altid velklædt i de sidste nye mærkevarer. Du er slank, muskuløs og ser godt ud. Dit spil på banen er karakteriseret af:1. svær at komme uden om

2.velplaceret kommer aldrig over midterlinien

3. enkelte gange lidt indolent i dit spil, hvor du lader modstanderen passere uhindret.

Uden for banen er du livsnyder med rolig og sen badning og sauna. Iskager efter tjøns ved bane 1 om sommeren er også et must. Vi lever begge en pensionist-tilværelse i ”strid medvind”, dog var vi ikke helt tilfredse, da Helveg indførte udlignings-skatten for os pensionister, selvom alle ved du har et radikalt hjerte. Du er som bekendt fra Bornholm, men du fandt hurtigt ud af, at øen var for lille til dig. Pedersker får nu kun besøg af dig et par gange om året. Saunasnak om gamle dage har vi haft mange af, hvilket fører mig til et indlæg om de nye folk fra en afdød tjønser, som jeg så forleden:

” Forleden besøgte jeg tjønserne for at møde gamle kammerater og fornemme den helt specielle stemning i omklædningsrummet. Min skuffelse var stor. Naturligvis var der mange nye folk.  Nogle har jo opgivet af helbredsgrunde og andre er døde. Jeg mærkede straks en slags slaphed. Man daskede rundt og hvor vi andre gik ud til tiden, ja,  så havde nogle rigtig god tid.
Der var slet ikke den stemning, som når Trikkeren, Alki, Palle Flemming og i al beskedenhed mig selv rullede os ud. Der blev overhovedet ikke talt om ”hornmusik”. Hvor var ”perronversionen”?
Hvor var en ”von hinten werfer mit alles”. Der blev ikke talt om ”store garderhuer, sadeltasker og askeskuffen” og alle de andre stærkt kulturelle indslag før og efter tjønsen.
Jeg må opfordre de gamle Tjønsere til at lære de unge mennesker, hvordan man taler og opføre sig. En livsstil, som kun findes på AB”.

Og efter denne opsang direkte til det vigtigste – gaverne.  Den første er 6 flasker rødvin i anledning af din fødselsdag. Den anden er 3 flasker hvidvin, som tak for mange års ledelse af tjønserne.
Den tredje en personlig flaske champagne fra mig til dig.
Povl længe leve:  3 korte og 1 langt.
Tak.