2010

ab-fodbold

Vagn Ludvigsen: Kampreferat SIF/HIK – AB GOM/60+

Uddrag fra Lyngby Gentofte avisen

Af journalist Ludvig Ludvigsen

Vores udsendte medarbejder fra Lyngby Gentofte Avisen NTA og andre lokalaviser  overværede en meget spændende kamp mellem SIF/HIK mod AB i mumierækken. De to selvskrevne mumier S. Hansen og Dr. Spin var grundet manglende farlighed (eller førlighed efter egen vurdering)  sat af holdet, til fordel for Tommy Andersen og Vagn Ludvigsen, og der kom dog også mere glid i spillet. Efter mange vilde skud fra angiberne tog Laust sig sammen, og sparkede med et blandet vrist og inderside spark bolden i mål.
I anden halvleg reducerede  SIF/HIK til 1-1 og så ud til at få styr på vores hold. NTA fik gang i mundtøjet, da han troede at AB var ved at tabe.Han stoppede først da Vagn Ludvigsen, som en kat sneg sig gennem deres forsvar efter en løs bold. Da bolden var længere væk end straffesparkspletten fintede han et skud, og da han havde genvundet balancen ved målfeltets grænse,kom han i tanke om, hvorledes Hagensen havde lært ham at sparke med indersiden. Bolden sad hårdt og præcist  til venstre for målmanden, til den side målmanden havde benprotese.
John Andersen viste senere at han også kan sparke med indersiden. Han holder den dog ikke ved jorden og det var heldigt. Han sparkede bolden over modstanderne og her nåede Erik at prikke bolden i mål.

Den glade Redaktør