Tjønser-portrætter

ab-fodbold

SH: Finn Villumsen


FINN VILLUMSEN – ÅRETS TJØNSER-VANDREUGLE 2011

Søren Hansen

Finn, du har vundet mange mesterskaber  både i bordtennis, cricket og fodbold – hvor rangerer denne kåring som  Vandreugle-Tjønser blandt alle de andre ?

Det er svært at vurdere, især da ikke  mange kender kriterierne for kåringen som Vandreugle-Tjønser. Men den rangerer højt, da den er tildelt  af højt værdsatte tjønsere, endog en tjønser-emeritus. Bifaldets størrelse betyder jo også  noget.

Født og opvokset i Hjørring og cand.  jur. fra Københavns Universitet – hvorfor blev AB din “hjerteklub”?

Cricket var en stor sport i Hjørring,  der blev danmarksmester. De største kampe var mod AB, hvor der kunne komme op til 4.000  tilskuere. Noget mere end de ca. 300, der troppede op, da jeg spillede på Hjørrings fodboldhold i 3. og 4.  division. Desuden var AB på det tidspunkt et  verdensnavn i fodbold med store og meget kendte profiler. Så da jeg dyrkede begge sportsgrene og  skulle påbegynde studier  (fransk og tysk) på Københavns Universitet, var AB et naturligt valg,  som jeg må sige, at jeg aldrig har fortrudt.

I fodbold er du jo en udpræget  scoringsspiller – nogle hævder, du aldrig har været på egen banehalvdel – hvilken var din vigtigste scoring på  AB´s førstehold (i alt 69 kampe).

Alle mål er jo vigtige, men jeg husker  et fra en pokalkamp  mod Frem, hvor jeg flugtede bolden op i trekanten fra 25 meters afstand. Sejr  1-0. Men det mål, jeg husker bedst, er fra en  kamp mod Horsens. Vi havde Franck Soo som træner, og han havde videreudviklet “slangehugget”, og det  fik succes i Horsens, hvor jeg fra 30 meters afstand bragte os foran  1-0 med et tørt fladt “hug” tæt op af den  ene stolpe. Målmanden nåede ikke at blinke, inden bolden lå i nettet. En vidunderlig fornemmelse når det, som  man har trænet koncentreret med, lykkes. Sejr 4-0. Et morsomt mål var i en anden kamp mod  Horsens. Horsens målmand havde inde på målstregen plukket et højt indlæg ned, og da han landede, gav  jeg ham en ren skulder ind i nettet. Sejr 1-0.

Du er jo ’verdensberømt’ for en episode  på Hvidovre Stadion for mange år siden – genfortæl lige den.

Jeg havde i 1. halvleg flækket Hvidovres  venstre back og havde fået en henstilling af dommeren. I 2. halvleg flækkede jeg højre back, og dommeren ville give  mig en advarsel. Han bad om mit navn, og jeg svarede, at jeg havde nr. 9. Han spurgte to gange mere, og jeg  svarede det samme to gange mere. Herefter var det rødt kort. Prøv engang selv, det virker.

En meget lang lederkarriere har du også  bag dig – formand for AB og bestyrelsesposter i DBU, Divisionsforeningen og “Stævnet” – hvad er du mest stolt af  at have været med til at gennemføre?

Det største job var indførelsen af  professionel fodbold. Der blev afholdt utallige  møder på overordnet  niveau i DBU-regi, Divisionsforenings-regi , med  de sjællandske divisionsforeninger og naturligvis i AB-regi. Det var stort set fuldtidsarbejde i et årstid. Da AB  var en amatørklub, måtte lovene ændres, og det krævede kvalificeret flertal. Det lykkedes, men prisen var, at AB´s  fodboldafdeling tabte magten i klubben, og de fire afdelinger blev ligestillet. En anden stor begivenhed var, da vi  i  Divisionsforeningens bestyrelse indgik den første TV-kontrakt med TV 2. 75 millioner over 5 år. En kæmpekontrakt  på daværende tidspunkt og et stort gennembrud for betalt fodbold.

Du er en flittig Tjønser (her tænkes på  din deltagelse, ikke så meget dit løbepensum…….), hvorfor er tjønseriet så  vigtigt?

Tjøns er livsbekræftende. Tjøns er  kærlighed. Tjøns er social. Hvor finder man en sportsgren, hvor  mennesker med så mange forskellige kvalifikationer/fodboldevner og på så lille  plads (lille kunst) kan more sig så meget  sammen og samtidig selv  bestemme, hvor meget/lidt motion, man vil have. Selv multi-skadede deltager gang på  gang, ja selv permanent multi-skadede. Alt dette på trods af elendige  holdudtagelser og folk, der konstant hænger ude i hegnet. Lad mig hertil føje vore fremragende  julefrokoster, tjønserfesten og sammenkomsterne ved de runde fødselsdage, hvor  indsatsen på grønsværen bliver udpenslet på den mest perfide måde. Tjøns  er ikke til at komme uden om. Med hensyn til løbepensum er det  nødvendigt af forklare løberne, at man altid skal have  kraft i behold til  at spurte  fra en træt løber, inden man knalder bolden i nettet.

Hvordan skal tjønseriet udvikle sig de  kommende år?

Tjøns skal ikke udvikle sig. Det er  udviklet. Af akademiske hjerner. Det kan ikke blive bedre. Det forhindrer jo ikke fantasifulde  hoveder i at brokke sig konstant på banen, og til lykke med det, ellers ville  det jo ikke være tjøns.