2010

ab-fodbold

Henning Kurland: Tjønsernes julegaveønsker

Dr. Spin har med sine sædvanlige spindoktor-evner set i nogle af de Tjønser-ønskesedler, der er sendt til julemanden – nedenfor et udpluk af de spændende sager.Tjønser-siden ønsker alle Tjønsere og Masterspillere en rigitg dejlig jul med masser af andesteg og rødkål. Motionen omkring juletræet vil komme alle til gode, når vintersæsonen fortsætter efter nytår. Vi gør opmærksom på de traditionelle jule- og nytårstjønsarrangementer, hvor børn, børnebørn, hunde og katte er velkomne – Lillejuleaften kl. 16.00 og Nytårsaftensdag kl. 11.00: ”Det bli’r så hyggeligt…..!”Alle bedes også notere traditionen med at kåre årets Tjønser, Tjønserugle og Torsdagstjønser – festen med et stort, varieret program og rigtig Tjønsermenu er den 20. januar kl. 19.00. Invitationer mailes i uge 1.

Et udvalg af Tjønsernes juleønsker 2010

Dr. Spin

Julen har også i år også ramt Tjønserne med et brag. Julefrokosten var igen i år en stor succes – ikke mindst Luvig Ludvig Ludvigsens svære quiz. Nu venter juletjønsen forude, og således rustet går vi nogle hårde uger i møde med glögg til knæene og klejnerne galt i halsen. Samtidig er det tid til at gøre status over tjønsernes julegaveønsker:

Dennis Holmark: Jeg har 7 børnebørn og har fordrevet det meste af november og december med at købe legetøj til dem, så nu ønsker jeg mig ikke flere børnebørn. Kan I høre mig? JEG ØNSKER MIG IKKE FLERE BØRNEBØRN!

Søren Knæbind: Mit gamle knæbind er slidt op, så jeg ønsker mig et nyt.

Lauge: Vi skal holde juleaften i Sverige…(forkortet af red.)

Jørgen Frost: Jeg ønsker mig noget frostvædske. Var den ikke god? (vi lader den stå et øjeblik/red.)

O.G.: Det var et svært spørgsmål. Kan jeg få det igen?

Niels Rema 1000 Remmer: Jeg ved ikke rigtig…….en slåbrok og nye sutsko, måske.

Henrik Katten Vestergaard: Jeg ønsker mig nogle længere arme, større hænder, ørevarmere og nogle bedre holdkammerater.

Niels Lingaard (Elios usympatiske svoger): Jeg kunne godt tænke mig at ligne en anden. Jeg er ikke helt tilfreds med mit Carøe look a like. F.eks. er Sidney Lee helt vild sej. Ham vil jeg meget hellere ligne……eller Stig Tøfting…. eller bestyrelsesformanden i Brøndby (hold nu kæft!/red).

Ludvig Ludvig: Nu er konkrete spørgsmål af den art ikke lige min kop te, men dengang jeg var vicer på et eller andet gymnasium, som jeg ikke lige kan huske navnet på……(forkortet af red.)

Finn Villum: Nu spiller jeg jo egentlig mere golf end fodbold, men jeg savner, at man kan drible med golfkuglen, lave en finte og trille den i hul. Så…. ja, en regelændring i golf vil være en dejlig julegave.

Palle Pumpgun Flemming: Julegaver? Det rager mig en skid!

Niels Torp Andersen: Jeg ønsker mig en sparkedragt.

Elio Il Duce: En ny svoger.

Thomas Krølben Kentorp: Jeg kunne godt tænke mig en udretning af mine skæve ben, men min læge siger, at jeg så skal regne med at blive 3,45 m høj, og det er måske lige i overkanten.

Allan Møller: Jeg kunne godt tænke en ny bankpakke (så stopper du!/red.)

Bent Smeen: Jeg ønsker mig nogle viie underbukser (hvad taler han om?/red.)

John Excel Andersen: Puh, ha…. den er svær. Et nyt Excel-ark, måske.

Dr. Spin: Ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår!