2012

ab-fodbold

Henning Kurland: Tjønser-tatoveringer

6


TJØNSERE RIDER MED PÅ TATOO-BØLGEN

Dr. Spin

Det er jo blevet åhh…. så moderne blandt fodboldspillere at lade sig tatovere over det meste af kroppen for at signalere maskulinitet og handlekraft. Hvordan er holdningen blandt tjønserne til dette fænomen? Er det noget der også vil brede sig til vores rækker?
Tjønsere.dk har foretaget en tilbundsgående undersøgelse med overraskende resultat.

Thomas Kentorp: Jeg har overvejet at få lavet et billede af min mor på den ene overarm og Tina Lund på den anden, men tatovøren mente, det var en umulig opgave på mine spaghetti-arme.

Lauge Nilsson: I Sverige er det ikke så udbredt med tattoo. Når jeg f.eks. kløver brænde og henter vand i åen, tænker jeg tit på om……..(forkortet af red.)

Niels Remmer: Sjovt du spørger…. forleden var jeg rent faktisk til en tatovør på Vesterbro for at få lavet billeder af alle mine børn på tværs af brystet, men han måtte opgive. Mine børn ville i givet fald ville blive udstyret med hår over det hele. Og det går jo ikke, vel?

Verner Smørhår: Hold din kæft! I Jylland var vi ikke vant til sådan nogle narrestreger. Når vi gik til halbal i gamle dage, smøgede vi bare ærmerne op og gav hinanden nogle tæsk for at imponere pigerne. Det gav ret meget f….

Allan Møller: Jeg havde faktisk en lille tatovering af Amagerpigen på den ene testikel, og jeg kan love dig for, at det gjorde ondt at få fjernet den, da vi skiftede navn til BankNordik. Det var selvfølgelig nærliggende at få det nye bomærketatoveret lige i nærheden af den gamle, men det nedlagde min kone forbud imod.

Elio (og en hel masse navne): Det har aldrig ligget til italienske mænd at tatovere sig. Vi bruger andre midler, men det var måske noget for min usympatiske svoger, Niels Lindgaard. Uanset motivet vil det pynte gevaldigt.

Jan Petersen: Det kunne jeg godt tænke mig. Så skal det være menukortet fra Smakkerup kro med sovs og kartofler til alle retter – også desserterne.

Ole Gunner: Det er flot. Jeg tror, det vil passe godt til min krop, som jo i forvejen er ualmindelig maskulin. Jo flere jo bedre.

Denis Holmark: Jeg ved ikke om det lige er noget for mig, men mon ikke det er noget for Dr. Spin? Så kan han få tatoveret Karl Marx, Engels, Che Guevara, Fidel Castro, Stalin, Lenin og Villy Søvndal over det hele.

Søren Hansen: Det har jeg ikke tænkt over, men et knæbind på det ene ben kunne være ganske praktisk. Man er jo blevet lidt glemsom med alderen.

Johnny Petersen: Det vil være flot med et stort AB-logo et eller andet passende sted, men det skal i hvert fald ikke være noget med tjønsemål.

John Andersen: Det vil jeg lige tænke over……….altså, hvis det skulle være, så kunne jeg godt tænke mig at få tatoveret et Excel-ark over hele kroppen. Det vil være originalt og praktisk.

Kurt Berg: Føj for pokker! Det er noget af det grimmeste, ulækre og forfærdelige der er opfundet. Tænk, at unge mennesker ødelægger deres krop med sådan noget pjat. De tænker ikke på, at når de bliver gamle, vil de fortryde det, og så er det for sent. Jeg brækker mig over at se Daniel Agger som anfører for det danske landshold stå og synge ”Der er et yndigt Land” med sine tatoveringer op og ned af armene. Det skulle forbydes – ………….pssst, hvis jeg endelig skulle have lavet én, skal det være en lille, rød rose på den ene skulder, men du lover ikke at skrive det!