For et par uger siden spurgte manager Povl Kjøller mig – om jeg ikke havde lyst til at sige et par ord til denne julefrokost – ligesom sidste år. ’Du kan jo bare holde den samme tale igen – der er alligevel ingen – der kan huske hvad der blev sagt’, sagde Povl Reumert Kjøller. Men det er altså helt forkert Povl – torsdags / lørdagstjønserne husker glimrende – problemet er sådan set mere – at der er rigtig mange – der ikke hører så godt længere – så jeg må tale højt og tydeligt.
Derfor har jeg forsøgt mig med nogle nye vinkler på vores torsdags og lørdags hyggebold. Der er jo tale om en broget flok. Nogle har engang været rigtig gode fodboldspillere og kan stadig ramme bolden – andre har aldrig kunnet spille foldbold – hverken som unge eller som gamle – men der skal ikke sættes navne på her i dag.
Problemet er imidlertid – at der hver torsdag og lørdag skal deles to retfærdige hold – og det er ikke let. Palle Flemming er nok den – der er bedst til at sætte hold. Palle tager sig rigtig god tid til det. Går rundt med de sure gule veste og tænker sig godt om – clearer de forskellige spillere – som det hedder – mens vi alle sammen står og dukker os – for ikke at få den gededuftende vest på. Palle Flemming har selv været en rigtig god fodboldspiller som ung – det blev til flere kampe på Københavns udvalgte ynglingehold – og Palle har stadig noget af tøjet fra dengang og er i øvrigt stadig en meget fornuftig spiller, der sjældent smider bolden væk. Palle spiller i hvide fodboldstøvler, hvilket jo forpligter lidt.
En anden spiller – som forsøger at sætte hold – fra tid til anden er Kurt Berg – men egentlig har Kurt ikke meget lyst til denne tjans – for så har Kurt ikke mulighed for at brokke sig over holdene bagefter. Kurt er AB supporter om en hals – følger med i vores førsteholds ups and downs – og kommer gerne med kritiske bemærkninger om spillet – men Kurt tropper op på Gladsaxe Stadion – søndag efter søndag – sådanne typer kunne vi godt bruge nogle flere af – her i klubben.
Niels Torp elsker også at brokke sig over holdene – både før og efter kampen. Det er næsten sådan en slags ritual – for at være på den sikre side – når kampen skal drøftes over en øl bagefter. Niels Torp fyldte 60 år her i oktober – og var vært ved en meget vellykket reception inde hos James –på Vinstuen på Rolighedsvej. Det var ellers lige ved – at reception måtte aflyses – for ugen op til receptionen gav Niels en invitation til Palle Flemming – og så sagde Palle Flemming – ’James – han har solgt vinstuen for et par uger siden – så der er en ny ejer i gang allerede’. Der så Niels Torp godt nok lidt forkert ud i hovedet – heldigvis var der styr på arrangementet – og der var nok at drikke.
Verner Nielsen får aldrig lov til at sætte hold – jeg har forhørt mig hos manager Povl Reumert – hvorfor. ’Det er fordi Verner stadig tror, at han spiller bold sammen med Volmer Ejernæs, Steen Blicher og ’Sure Arne’, siger Kjøller. Så Verner skal bare have at vide i hvilken retning hans hold spiller – så er alle glade. Og når der er halvleg skal Verner lige vendes 180 grader – og så spilles der i modsat retning. Jeg har i øvrigt lovet Verner at sige, at fru Nielsen har indkøbt noget nyt meleret undertøj til ham. Farven går Verner ikke så meget op – det er bare vigtigt – at elastikken er smidig og kan hives helt op under armhulerne.
Vi har to kammerater på holdet – som er vokset helt sammen Claus Nørfeldt og Dennis Holmark – de kommer sammen – vil helst spille på hold sammen – bader sammen – og kører hjem sammen. Det virker rigtigt hyggeligt. Dennis har forsøgt at benytte mig som netværk til at få fjernet en gren på et 100 år gammelt træ ved Sortedams Søen – der er i vejen for Dennis udsigt. Det er ikke lykkedes endnu. Jeg arbejder stadig på sagen – vi er jo ikke så hurtige i Vej & Park. Dennis har temperament på banen – og hvis der går et mål ind på hans hold – så siger Dennis – nu må jeg hellere tage mig af målmandstjansen og så går han surt ned og agere svingdør i Illum.
Claus Nørfeldt har en gang forsøgt sig som rejsearrangør for holdet – Claus gav os 7 dage til at svare på og indbetale til en tur til Italien – hvis ikke vi havde svaret inden 7 dage – ville han træde tilbage som turleder. Det gjorde han så – og så fik en helt anden type lederskab ind i turledelsen. Nemlig stat. autoriseret revisor John Andersen. John er bare tålmodig – der sendes e-mail på e-mail til alle med flotte vedhæftede regneark – hvor man kan se – hvem der er tilmeldt og har indbetalt etc. Vi håber, at John vil være rejsearrangør mange år endnu. Johns fodboldidol er i øvrigt Verner Nielsen – derfor er John solidarisk med hensyn til altid at spille bold med stramt brokbind – og bukserne trukket helt op til hagen.
John Andersen har også taget sin gode ven Gert fra Brasilien med i aften. Gert er hjemme i Danmark et par måneder om året – og kommer så forbi til en gang skideballer på vores fodboldhold. Gert spiller også fodbold som om brokbindet sidder lidt forkert, og Gert kæmper med Elio om at få pladsen som højre wing helt ude i hegnet eller poplerne. Gert har tillagt sig sådan en gang fuldskæg siden vi så ham sidst – det er selvfølgelig også med til at tage noget af farten – når man løber – sådan et fuldskæg.
Det vil nok aldrig lykkedes for Bent Jacobsen at komme til at sætte hold – for Bent kommer konsekvent et kvarter til en halv time for sent til tjøns. Det er sådan en livsstil – at have travlt – og vi har snart vendet os til det. For år tilbage blev Bent berømt på at ringe til Henning Kurland lige før vi gik ud og trænede – for at sige at han kom lidt for sent – ’lige nu befinder jeg mig mellem Hamborg og Puttgarten’ oplyste Bent.
En anden travl mand på holdet – er Knud Møller-Jensen – den venlige mand med det charmerende smil og imponerende hårvækst alle de forkerte steder. Knud har en blomstrende konsulent geschæft – der er leveringsdygtig i visioner, missioner og målsætninger til det norske marked. Knud kommer altid for sent – som regel med en mobiltelefon ved øret. Knud er med på vores ture til Italien – men foretrækker at rejse alene derned. Det er i hvert fald ikke lykkedes Knud at komme med samme fly som os andre på 2 ture nu. Godt gået. Knud – vi glæder os til fotoaftenen i januar 2006.
Tommy Andersen kommer helt fra Amager – ligesom jeg selv – hver torsdag. Tommy er normalt en besindig mand – tror man – men her forleden da vi spiste dagens ret efter torsdagstræningen i AB’s restaurant – var der gået ged i bestillingen – og Tommy fik ikke sin mad – så faldt der brænde ned. Hold kæft han kan blive sur Tommy. Restauratør Inger har sat et foto op ude i køkkenet af Tommy – i røde farver – ’denne mand skal have sin mad til tiden’ – står der nedenunder.
Vi har i vores flok også en klub i klubben – nemlig cykelklubben. Henning, Laust, Søren Hansen og Vester er her i aften. Disse 4 venner har netop været på cykeltur i det sydfranske – uden konerne. Jeg har læst Hennings referat fra turen – og jeg har set foto af de 4 drenge i cykeltøj. Og jeg kan berolige cykelholdets koner – ’I kan rolig sende dem af sted alene’ – skæve hvide ben i cykelshort og tætsiddende trikot trøjer hen over små topmaver – med mindre de franske kvinder har bind for øjnene – så er der ingen fare på fære. Men cykelklubben hygger sig – og det er det vigtigste.
Henning Kurland og Laust har i øvrigt udnævnt sig selv til sådan nogle – der har forstand på fodbold. Læg mærke til, hvordan de samler deres hold i pausen mellem 1. og 2. halvleg om torsdagen og lørdagen – og kloger sig på spillet. Fodboldanalytikere. Fx har Henning opfundet en ny angrebsteori – hvor det gælder om at komme ned bag modstandernes mål – helst helt ned i buskene – og så kan man stå og hælde bolden planløst ind foran mål – i skrivende stund har taktikken givet et mål i 20 kampe – jeg gentager 1 mål.
Søren Hansen er desværre lidt småskadet i øjeblikket. Lige når den ene skade er ved at være lægt – så er der kommet en ny til. Da Søren sendte os indbydelsen til sin aldeles hyggelige 60 års fødselsdag – så vi – at Søren allerede spillede med knæbind som 10 årig – så det er ikke mærkeligt at bentøjet stadig værker her 50 år efter. Det er synd for Søren – der gør en stor indsats for at holde sammen på vores young mastershold – der spiller i vinterturneringen. Jeg kan ikke undgå at nævne det – jeg var en meget populær mand hos Søren i går aftes – vi vandt 4-0 over Fremad Valby i young masters rækken. 3 mål på 4 forsøg blev det til – skøn aften på AB – synd at Susanne sov – da jeg kom hjem – ellers skulle der være pralet.
Vester – som var på mål i går aftes mod Fremad Valby og havde en fantomredning i 1. halvleg ved stillingen 1-0 – har som målmand været danmarksmester med Hvidovre i 1974. Til vores tjøns har det vist sig, at Vester også er ganske ferm til at spille i marken. Stort løbepensum og godt hovedspil. Nu mangler det bare – at Vester er lidt kvikkere til at få solgt de gamle udraderede Ford biler hos Jacobil – så han kan nå at komme til fodbold.
Jørgen Frost er begyndt at komme og spille med os igen. Det har været nødvendigt med en lille pause. Jørgens kone Ulla har simpelthen haft så mange opgaver til Jørgen i haven – at der ikke har været tid til bold med os. Men nu har vinteren meldt sin ankomst og haven skal ligge brak – og så er Jørgen klar igen. Jørgens søn Martin – som spiller på AB’s 2 hold har en lidt anden version af situationen – Martin har luftet teorien om, at Jørgen lige skal vende sig til ikke at være den dygtigste målscorer om lørdagen længere. Der kommer jo indimellem yngre kræfter til. Men Jørgen – det er jo ikke rigtigt vel?
H.C. har også holdt en lille pause fra fodbolden. Det er hårdt at gå på efterløn – der er pludselig ikke meget tid til fodbold – det har H.C. måtte sande – sjovt nok har H.C. ofte tid til at komme efter fodbolden og drikke øl og ryge omklædningsrummet til. Det skal nævnes – at H.C. holdt en dejlig 60 års fødselsdagsfrokost for os her i AB’s restaurant – vistnok i januar eller februar – mange tak for det, H.C. – flot arrangement.
Som tidligere nævnt er der kommet yngre kræfter til undervejs. Niels Lindgaard – som er i en slags familie med Elio – kommer ofte om lørdagen og får luftet sine tømmermænd. Niels har lige så meget fodboldstøj – som alle os andre tilsammen. Hver lørdag viser Niels en ny grim supportertrøje fra en storklub frem. Niels har en god teknik og et godt venstreben – som er bedst i medgang. En rigtig AB’er. Niels gode ven Hans kommer også om lørdagen og spiller med os. Hans kører S-tog ved siden af at være fodboldspiller – og så har Hans været oppe at flyve for første gang, da vi var på Sicilien sidst i september. En stor oplevelse for Hans – og de omkringsiddende – og Niels Lindgaard har undersøgt på kommunen om vi kunne opnå noget tilskud til Hans’ tur til Italien. Det er jo vigtigt – at yngre singlemænd kommer ud i den store verden og prøver sig selv af. Men desværre er ordningen ’ung og tung i Europa’ bortfaldet.
Der er et udtryk i fodbold – der hedder at spille som en brækket arm – dette har Ole Gunnar taget meget bogstaveligt. 2 gange i år har OG brækket armen. Den ene gang var benknuseren Povl Kjøller involveret – anden gang var der tale om en soloulykke. Det er synd for OG’s kone – der nu skal have OG rendende hjemme hele ugen. Heldigvis kommer OG ud og spiser med os om torsdagen – så fru OG kan få lidt tid til sig selv. Og vi glæder os til – at du er på banen igen med dit sublime hovedspil – og i badet igen med din altid solbrune krop.
Hvis Lauge skulle sætte hold til vores tjønser – så skulle vi give ham opgaven / beskeden torsdag – og med lidt held – så ville holdene være klar om lørdagen. Der ville bare blive tænkt over tingene der. Men det kan jo ikke nytte noget – vi spiller på dagen. Lauge er omhyggelig med alt hvad han laver – når taler, når han bevæger sig, når han bader og pakker taske. Der er ikke noget overladt til tilfældighederne. Lauge har også været lidt småskadet her på det sidste – men er vist ved at være klar igen.
Jan Iver har overtaget John Pouls rolle som mystikeren på vores hold. Der bliver snakket lidt sort indimellem og grinet af egne vittigheder. Jan Iver er altid solbrændt og lækker i tøjet – både fodboldstøjet og det civile. En rigtig Østerbro dreng.
John Nilsson har haft nok at gøre med at stille masterhold til sommerturneringen og har ikke været så flittig om torsdagen og lørdagen -som han plejer. John har haft brug for alt sin diplomatiske snilde i denne sæson. Masterholdet – som har vundet turneringen i et par sæsoner – løb ind i et par nederlag og endte vist på en 3 plads. Især nederlaget nede på bane 1 til HIK krævede en del af John. Dommeren fløjtede kampen af – fordi AB’s centerforward ikke ville oplyse sit navn – det minder betænkeligt om en kamp i AB’s mesterskabssæson i 1967, hvor AB’s centerforward heller ikke ville oplyse sit navn i forbindelse med en advarsel – men blot sagde ’nummer 9’ på vendelbomål. Ja – I har gættet rigtigt – det er Finn Villumsen – som det lykkedes at udføre en reprise mod HIK 28 år efter – at han blev vist ud mod Hvidovre på Hvidovre Stadion. Finn ligner en i princippet en helt almindelig fuldmægtig i halvoffentlig dansk virksomhed – men Villum har en sjælden evne til at bringe sig i centrum af begivenhederne – og det er der selvfølgelig en årsag til. Finn er sød, sjov, småfornæret, målfarlig, doven på en fodboldbane, og så er han min værelseskammerat på vores Italiensture. Hvem udover Finns kone Annie kan prale af at have set Finn i slåbrok af nervøst kinesisk silke og natsokker.
En ung læge ved navn Claus Berner Møller er ved at etablere sig på holdet. Claus har været på sin første tur med drengene – til Sicilien – og hyggede sig tilsyneladende gevaldigt. Claus er ikke nogen stor fodboldspiller, men han er særdeles ivrig. Og så har han sin ungdom. Claus har ben som bundgarnspæle – og det gør ondt at løbe ind i ham. Bare spørg Steen Lawetz – der ikke er meget for de hårde tacklinger. Steen Lawenten er nemlig en af vores kunstner på banen – fin teknik og et knaldhårdt venstrebensspark – men ikke for mange tacklinger. Steen skifter jobs – som Verner skifter undertøj – dvs. ca. en gang om året. Det er ikke til at hitte rede i – hvor denne ungdommelige 57 årige mand er ansat. Selv i AB har Steen været ansat – dengang der blev brændt 90 mio. kr. af på 5 sæsoner.
Claus Berners genbo Henrik Duun er så småt gået på pension efter 48 år i Texaco – de 46 år som ansvarlig for smøreolieprodukter. Henrik er altid god for et par langskudsmål til tjøns, og så hjælpe Henrik Søren Hansen med at holde styr på young masterholdet. Henrik er rigtig god til at organisere og have styr på økonomien – så det vil være oplagt – at Henrik går med ind i turudvalget igen.
Svend Olhoff – kaldet Saksen – spiller fodbold på samme måde – som når han som advokat rydder i et konkursbo. Ingen kan føle sig sikker – Saksen er frygtløs i enhver situation – og ingen bliver skånet – der bliver svedt og sparket igennem – det gælder om at vinde. Sådan er livet som topadvokat.
Til sidst – vil jeg lige benytte lejligheden til at takke vores manager Povl Kjøller – fordi han har fået givet lov til – at os yngre kræfter har fået lov til at spille med så erfarende spillere
Povl har jo mange kælenavne – Silden – Kølle – blot for at nævne nogle få men for mig vil – Povl altid være Reumert – ham der holder det danske i ave og sørger for at der siges ’vi taler sammen’ og ikke ’vi snakker sammen’
Tak for opmærksomheden.