2016

ab-fodbold

HK: Lauge kommer til orde…..

AB-Tjønsere.dk redaktionen i gavehumør

Lauge:  “Mange trofaste læsere af Tjønser-siden har længe haft en fornemmelse af, at Dr. Spin hverken kan se elle høre – men SNIK-SNAKKE, det kan han!!!! Her er dokumentationen”.

I anledning af julen og alt det pladder med, at man skal være gode ved hinanden, har Redaktionen – undtagelsesvis – besluttet at uddele julegave(r) i utide. Således har Lauge Nilsson indtrængende bedt om at få en artikel publiceret helt uden forkortelser, rettelser eller anden form for redigering. Det respekterer vi naturligvis, men af tekniske årsager kan vi ikke bringe den i sin oprindelige form, da den kræver en hel juleferie at komme igennem.

Vi bringer derfor et referat af artiklen, som passende kunne have heddet ”Find 5 fejl eller mange flere”, og blev publiceret i den grønlandske avis ”Kaffemik Uttilakqiusutpik” og udkom i ganske få eksemplarer tilbage i 70’erne i Nuuk, hvor Lauge boede og underviste på det lokale seminarium.

Artiklens indhold er svær at gengive, da den er skrevet på grønlandsk af den helt ukendte journalist, Akkasutpik Krakkimutsiut, men det var vist noget med, at Lauge havde spillet håndboldbold på det lokale hold og vundet turneringen ”Spæk Cup 1971”. Lauge var på mål og havde bl.a. reddet et straffe i finalen mod naboklubben ”Quajak”, som mest bestod af stive sælfangere.

Redaktionen har valgt IKKE at uddele flere julegaver i år.

God jul til alle – også Lauge!

Dr. Spin