17: Tjønser-taler

ab-fodbold

Egon Christensen: Tale til Tim Rishøj, 70, 2. juni 2017

Tim, du har opnået at blive 70 år. Det er helt utroligt, at du har fået lov til det. Jeg kender ingen som dig, der har været mere flabet og fræk og alligevel sluppet godt fra alt.

Eksempelvis er du gennem årene mange gange kommet ind på et værtshus med optaget billardbord og sagt: fjern jer vi skal spille og blev der problemer sagde du højt: Så spiller vi om en omgang til hele værts-huset. Den slap du ofte af sted med og du kom til at spille.

Som ABer har vi haft fornøjelsen af dig i mere end 50 år siden du som ynglingespiller kom fra KB til Bagsværd Boldklub.

I den periode har du gjort dig bemærket både på og uden for banen.

Din aktive fodbold karriere blev kort men hektisk.

Som målmand var du frygtløs og kastede dig med hovedet først ned i fødderne på modstanderne.

Det er dog som markspiller og angriber jeg især vil huske dig.

Du spillede en periode på danmarksserieholdet, også den dag i 1967, da AB’s 1. hold blev dansk mester ved at vinde 2-0 i Århus.

Den dag spillede du på danmarksserieholdet mod KB på Frederiksberg Stadion. KB havde et stærkt hold og førte rækken foran os.

Da både spilleudvalg og træner var i Århus besluttede vi at bytte om på forsvar og angreb med Tim som centerforward og Henning Kurland på mål (han kunne heller ikke nå op til overliggeren), John Njor spillede stopper (hans kompetence var ikke hovedspillet). Det var en succes, for i pausen var vi foran med 2-0, men efter indtagelse af en medbragt kasse øl og cigaretter endte vi med at tabe 4-2

Efter kampen inviterede John Njor os hjem i sin lejlighed i Hvidovre for at smage hans hjemmefremstillede spiritus inden vi senere skulle på AB for at være med til at fejre 1. holdet.

Da vi entrede lejligheden viste John Njor os en lille undseelig kaktusblomst, som han formanede over for os, var det eneste vi ikke måtte ødelægge.

Intet blev dog ødelagt ud over et stoleben fra en lænestol som Tim rev fra hinanden, mens Henning Kurland i beruset tilstand forsøgte sig i armgang ude på Njors altan i 3. sals højde.

Alle kom dog tilbage på AB i god behold.

Efter en kort aktiv karriere i AB blev Tim indkaldt til militærtjeneste og derefter startede erhvervskarrieren i Nilfisk og efterfølgende udstationeringer, der afsluttedes med 10 år hos Mærsk i Kina.

Ind i mellem så vi dig på AB og på sommerturene i Nordjylland og på Bornhom. Jeg var ikke selv med på disse ture, men har hørt, at du gjorde et udsletteligt indtryk på de tilbagevendende herrefrokoster.

Du var også med på vores tur til Ungarn i 1994, som var kommet i stand via Niels Yde. Svend Olhof deltog også på denne tur.

I var begge utrænede og storrygende. Tim havde ikke rørt en fodbold i ca. 20 år.

Vi spillede 2 kampe i Ungarn.

I den første kamp blev Tim sat ind som centerforward. Kort efter sit indhop løb Tim tilfældig ind i en tackling så bolden uventet sprang i mål. Kampen endte 3-3 og Tim var på måltavlen.

Byturen den aften sluttede med, at Tim sent på natten kom hjem til hotellet med 2 ludere –en til Tim – og en til hans roommate Henrik Duun. Henrik var på det tidspunkt faldet i søvn, så fyrværkeren måtte træde til.

Da Tim scorede i første kamp blev han skadet og kom ikke med i den sidste kamp på turen. Det gjorde derimod Svend Olhof.

Det foregik på Vasa Stadion som forkamp til en pokalkamp mellem Vasa og et andet ungarsk hold.

Svend Olhof kom på banen i anden halveg, da tilskuerne for alvor var begyndt at strømme til stadion. Kampen var reelt tabt, da Svend gjorde sit indhop og han fik derfor ingen indflydelse på resultatet.

Vi tabte kampen 5-2 til et hold, der talte flere tidligere landsholdsspillere.

Det er mange år siden, men jeg synes, at i begge skal have et minde fra Turen, selv om i ikke fik jeres internationale gennembrud i Ungarn.

Jeg håber, at i har mange gode tjønserår foran jer endnu.

Tillykke

Egon