31: Nekrologer

ab-fodbold

Niels Helveg (Niels Torp)

Tjønser-emeritus

Niels Helveg, 78 år

En trofast AB-fan er desværre gået bort

Af Niels Torp

(Frederiksberg) En rigtig Tjønser af sind og væremåde har på beklageligvis spillet sin sidste kamp, da Niels Helveg Petersen sov stille ind natten mellem fredag og lørdag og han blev ”kun” 78 år.

Niels Helveg nåede ”heldigvis” at aflægge et besøg på AB, lørdag den 27.maj, hvor sønnen Rasmus Helveg bragte den tidligere udenrigsminister til og fra AB. Han ønskede at give en ”omgang” øl, men andre Tjønsere kom ham i forkøb. Humøret var højt og vittigheder muntre, og han glædede sig til at tilbringe de kommende uger i huset i Tullebølle på Langeland.

Niels Helveg Petersen var opstillet af Radikale Venstre, og han var udenrigsminister fra 1993-2000, hvor han var meget respekteret hele verden rundt.

Turen til Tullebølle

I 1999 var alle Tjønserne inviteret til Tullebølle, hvor vi skulle fejre Niels Helvegs 60 års fødselsdag. En busfuld (26 personer) mødtes på ABs parkeringsplads på Skovdiget, hvorefter turen gik til Langeland. En fodboldkamp var naturligvis starten på festlighederne, hvor 13 mand på hvert hold udkæmpede et drabeligt opgør på Tullebølle Stadion. Efter et par øl i omklædningsrummet skulle selskabet tilbage til Niels Helvegs ferieresidens, hvor der var dækket op til en herlig frokost. På det tidspunkt var Niels Helveg stadigvæk udenrigsminister, så der var en del sikkerhedsfolk diskret i baggrunden. Et af de mere muntre indslag under frokosten, var Sven ”Sanyo” Nielsen, som iført Hitler-overskæg og en Nazi-kasket, holdt en morsom tale for fødselaren, mens sikkerhedsvagterne kiggede lidt ”overraskende” ind gennem vinduerne. Det var en fortræffelig tur, og det var et ”lidt” beruset selskab, der nåede tilbage til Bagsværd efter en forrygende fødselsdag.

Den kendte politiker har altid haft sit ”hjerte” på AB. Han overværede en del kampe i Superligaen, og elskede også at komme på Danmarks ”smukkeste” anlæg, hvor han nød udsigten til Hareskoven og de grønne områder. Desværre faldt æblerne langt fra stammen og sønnerne, Morten og Rasmus, var engagerede fans af FCK – til stor undren af faderen!

Ham er der hel`ve

En af de gode venner, Flemming Nielsen, skriver i forbindelse med Niels Helvegs dødsfald.”Jeg vil altid huske hans glade, ægte smil. Han vil blive savnet, og det er med dyb respekt for en god ”gammel” kammerat, at jeg erindrer, at når han blev valgt til et af holdene, så skete det ofte med bemærkningen: ”Vi vælger dig, Niels, for dig er der ”Hel`Ve”!

Den afdøde politiker var afholdt i vide kredse – og ikke mindst for en skøn humor. En af hans mere ”kendte” kommentarer var, da han i sin velmagtsdage blev interviewet af journalist, Mette Fugl, DR, og han sluttede samtale af med et kort citat – ”Din lede kælling”, da han troede at kameraet allerede var slukket!

En anden ven, Niels Remmer, mente, at den lemfældige kommentar kom, fordi Niels Helveg troede han sad i ”trygge” rammer i ABs omklædningsrum. Førstnævnte holdt en glimrende tale for Niels Helveg Petersen, da han fejrede sin 75 års fødselsdag på AB for tre år siden!

  • Du har haft en lang karriere i familiefirmaet. Det var et fornuftigt valg, da hele dette set up mindede en del om AB. Du husker naturligvis nogle af de største triumfer i 1967 og 68, hvor AB blev dansk mester, og året efter, at Hilmar Baunsgaard, Radikale Venstre, blev statsminister med hele 27 mandater. I øvrigt startede din politiske karriere i 1964 i Nyborg-kredsen, hvor Du fik 324 stemmer, og det var IKKE nok til at blive valgt. Senere kom Du i Folketinget og blev fra 1988-90 økonomiminister, og senere i syv år en fremragende udenrigsminister. Du har altid været en ”sand” diplomat for partiet, men også med morderiske hensigter i ny og næ – både på og udenfor banen, mente Remmer med et humoristisk smil!

Niels Helveg Petersen vil blive savnet på AB, og tankerne går til hustruen Kirsten, og de to sønner, Morten og Rasmus i denne svære tid, hvor et sympatisk og yderst rar person ikke er iblandt os mere!