SH: 2012

ab-fodbold

Thomas Kentorp: Tale

 

Lundberg Dagen – den 1. december 2012Thomas Kentorp Kære AB’ere

Allerførst lidt supplement til beskrivelsen af Knud Lundberg. Jeg mener at have hørt, at Lundberg, da han bestod sin lægeeksamen (cand. med.), så fyldte han sit badekar i studenterhyblen op med gin / tonic og inviterede sine venner til fest under parolen, at ingen måtte forlade lejlighed, før badekaret var tømt for G/T.

Jeg kan også bidrage med, at Knud Lundberg opfandt den gamle form for indendørs fodbold med 4 mand på hvert hold, hvoraf en spiller skulle være over midten. Spillet på en håndboldbane med bander. I Lundbergs indendørsversion måtte man ikke tackle, så det spil var slet ikke noget for dig Klaus Løkke. Godt du ikke var født den gang. Du havde ikke klaret et minut på banen, inden du var smidt ud.

Vi er nu godt i gang med lidt af et ambitiøst projekt – Lundberg Dagen. Vi startede kl. 12.00 med at mødes i herrernes omklædningsrum, og så er det ellers gået derudaf med fodbold, småtaler mellem kampene, uddeling af ubrugelige gaver og øl og sodavand i spandevis. Nu er klokken så 20.30, og vi står op endnu – de fleste af os i hvert fald.

Ideen er jo, at vi får slået både René Duponts fantastiske opfindelse fra først i 1990’erne Ballocuppen sammen med vores gode gamle rusfest. René Dupont var jo en legendarisk marketingsmedarbejder på AB’s kontor, der kunne det der med at besøge de handelsdrivende i Søborg og Bagsværd og få lusket en masse sponsorgaver ud af dem. René sørgede endvidere for at stille et fadølsanlæg op i ungdomsomklædningsrummet, og så blev der ellers spillet bold på kryds og tværs af aldersklasser og fodboldmæssige evner på banen. Nogle gange var der aldersbestemte rækker, og nogle gange spillede vi bare, dem som var mødt op. Der var mange vindere og få tabere til disse Ballocups – alle fik noget med hjem – selv Torben Lubber har en T-shirt, hvor der står ’Vinder af Ballocup’. Er det ikke rigtigt Lubber? (Nej – så nemt er det heller ikke at vinde).

Siden er det gået René Dupont lidt blandet, jobs i Lyngby Boldklub og Malmø Redhawks Ishockey samt en masse ægteskaber, nogle af dem nærmest samtidigt, selvom bigami er ulovligt. I hvert fald var der to af kæresterne, der fandt ud af, at Rene kørte et solidt dobbeltspil med dem, og så rottede de sig sammen og modtog Dupont i Københavns Lufthavn, da han kom hjem fra en fodboldrejse. De havde alle Duponts ejendele med fra to hjem, som blev afleveret på gulvet midt i ankomsthallen. Det var lige til en amerikansk film. Fantastisk historie. Og Dupont smilede bare sig søde smil under sit karakteristiske overskæg, mens alle ejendelene lå og grinede til ham. Som min gode ven og AB-bestyrelsesmedlem Bent Rossen siger om sådan et overskæg: En kusse med tænder.

Fælles for alle disse Ballocupper var, at der var masser af sjov og AB-gas, fodbold hele dagen, ud og spille på grusbanen og ind og få varmen med en kold fadøl i ungdomsomklædningen, krydret med små giftige taler fra Bolscheøje, Thygesen, Peter Ebbesen, Kaspersine Kurland og andre. Gode muligheder for at få en skade ved at spille 7 kampe på en dag, rigtig gode muligheder for at få en forkølelse, og hvis man ikke fik en ordentlig brandert på, så var det ens egen skyld. Et år kørte jeg på cykel fra AB ned ad Bagsværd Hovedgade til mit umulige hjem på Solbærvænget med en fodboldtaske med surt fodboldtøj, min tredjepræmie en sneskraber fra Helge Lønhart A/S og en Hans Engel lignende brandert. Jeg nåede hjem med det hele – fedt med en sneskraber, når man bor i en 1½ værelse lejlighed med vicevært.

Rusfesterne går helt tilbage til Nørre Allé tiden, hvor seniorspillerne tog imod de nyoprykkede ynglingespillere ved en herrefest på AB’s anlæg. I AB’s sangbog, som Kurt Berg har reddet 40 eksemplarer af, kan man læse imellem sanglinjerne, hvordan disse rusfester blev afholdt ved, at deltagerne selv havde madpakke med hjemmefra, der blev sunget, drukket og røget smøger (det gjorde man dengang). Og så blev der holdt en rustale af en seniorspiller til de unge mennesker, hvor disse blev belært om voksenlivet mht. fodbold, damer og druk m.m. Derefter var der en svartale fra en af de unge mennesker, ofte anføreren på 1. ynglingeholdet.

På Nørre Allé trænede man to gange om ugen, selv 1. holdet i 1. division, og man havde sådan et fantastisk system med nogle jernstænger, der kunne hejses op under loftet i omklædningsrummet med det sure fodboldtøj. Tøjet blev vasket to gange om året, ellers hang det blot deroppe under loftet og hygge sig. Hold kæft hvor må der have lugtet.

Rustfesterne kørte videre, efter at AB rykkede herud på Skovdiget midt i tresserne, og vi er mange, der har haft forrygende oplevelser med rusfesterne:

Fx kan jeg huske, at da jeg selv var rus og rykkede op i som senior i november 1975. Nummer et på hitlisten det år var Rabalderstræde med Gasolin, og rustaler for de voksne var tennis- og cricketspilleren Jørn Finnich, og svartaleren fra de unge var fodboldspiller Bo Frimann – Per Frimanns småfede, men faktisk meget talentfulde storebror. Der blev drukket tæt af snapsen fra start, og det hele endte med, at Finnich kom på talerstolen godt stiv med nogle gamle Nørre Allé historier og endte med at sige, at Bo Frimann var en tyk dreng, der skulle se at komme i bedre form. Derefter gik ’Pomme Frites Mand’ eller bare ’Fritte’ mellem venner på talerstolen som 18 årig og sagde til Finnich, som på det tidspunkt var direktør i Nea Lindberg og havde været på diverse førstehold og på landsholdet i cricket: Finnich – du er lille mand, og du har en lille mand – tissemand. Det var taler, som ikke helt var Akademisk Boldklub værdig, kunne sige – men sjovt var det.

Ellers udviklede rusfesterne sig over årene. James Ward var i mange år en fast toastmaster, og jeg har også selv haft tjansen et par gange. Læge Klaus Harager fra Kysthospitalet, som kan kurerer selv den værste hælspore med en gang binyrebark, og som har spillet mange år på først Elvteholdet og siden på Peter Merved og Svend Erik Mangepenges veteranhold var fast bidrager til underholdningen til rusfesterne. Klaus Harager fortalte sjofle historier og endte, som regel med en historie, hvor han var nødt til at trække blank og at stå med bar røv. Det var en del af historien, at Klaus skulle stå der med bar bebumset røv og ikke nok med det, vi blev præsenteret en diller, som jeg ikke en gang vil kalde en pik. Vi taler om en nathuemodel af en diller, dvs en masse forhud – hudlag på hudlag. Det er kun Bent Jakobsen, der kan fremvise mere forhu’, som man siger på fynsk.

De unge rusfestdeltagere (ynglingespillerne) var pænt rystede over os gamle mænd. Og jeg kan også huske, da jeg selv var rustaler i 1998, og Alex Nielsen lige var kommet til klubben fra Næstved. Den gode Alex sad med åben mund og pollupper, da jeg indledte min tale med de berømte ord om, at AB’s skjulte ordsprog er: ’Hellere miste en god ven, end at brænde inde med en god bemærkning.’ Og så blev der ellers delt ud til højre og venstre. Et år senere scorede Alex et uhyre vigtigt mål for AB, da vi slog AaB i pokalfinalen i Parken 3-1. Et højdepunkt for vores klub, hvor træner Ole Mørch græd af glæde her i AB’s restaurant efter kampen. Han fik meget skældud Ole Mørch, men han nåede også at få en bronzemedalje hjem til den gamle klub. Men selvom han havde fine resultater, så var han bare en arbejderdreng fra Sydhavnen, så han måtte videre.

I torsdags sad vi gamle i omklædningsrummet og talte om, hvad der egentlig tændte os. Ja, vi synes faktisk os gamle mænd, at Margrethe Vestager er superlækker, og at hun bare skal have kørt den der røde strikkjole stille og roligt af, som man ruller en sur fodboldsok af. Stille og roligt ud af kjolen, men muligvis kan hun godt beholde skoene på. Så kom det fra vores allesammens Povl Kjøller, som netop er fyldt 80 år, som til vores forslag: Nok er jeg liderlig, men jeg er ikke rå-liderlig. Gyldne ord sådan en torsdag aften.

Så har jeg lige set, at æresmedlem Poul Kvist sidder dernede med sine fine bakkenbarter. Kvist, jeg så det godt for nylig oppe på Gladsaxe Stadion, at du havde fået gang i sådan et par retro håndtag, der i siderne. Og så var det, at jeg tænkte: Hvor er det nu, at jeg har set sådan et par bakkenbarter henne før. Og nu er den der. Tipslørdag i 70’erne. Stoke mod Wolverhampton. Højre wing hos Wolves Ken Hibbit havde også sådan nogle fine håndtag. Det er bare flot, Kvist.

Jeg slutter lige med en stand-up historie fra Mette Lisby, hende med de store kasser, som flyttede til England. Jeg lånte historien ud til Johnny P for nylig til en af vores tjønserfester, men den kan sagtens genbruges her. Mette Lisby havde en kommentar til det der med mænd, der står op og tisser. I ved brættet oppe og halvdelen i tønden og den anden halvdel på gulvet. Og så bagefter glemmer de at slå brættet ned igen. Det er som regel ikke populært hos pigerne. Men Mette forstår det slet ikke: ’Hvis bare jeg får raketten to gange om dagen, så skal jeg nok styre WC-brættet.’