Tjønser-portrætter

ab-fodbold

SH: Vagn Ludvigsen

SH

Kære Vagn – først tillykke på  70-års-fø’sdagen, hvad er dit største ønske i relation til dit tjønse-spil?

Tak for din hilsen. Med hensyn til mit tjønse-spil, ser jeg frem til at få  skiftet hofte og knæ og få gang i benene igen. Efter at vi har fået store mål,  er der jo mellem stængerne ikke mere nogen hvileplads.

Hvordan var din ungdomstid på  Nørre Allé?

Jeg har haft en fantastisk tid som ungdomsspiller i AB.  Som nævnt tidligere havde jeg mange dygtige trænere, f.eks. Hagensen, Arne  Sørensen, Frost (ikke Jørgen) og ikke mindst Poul Petersen, som efter at have  trænet mig i 4 år, var så godt opdraget, at han blev valgt til landstræner. Jeg blev hurtigt kricket spiller og udnyttede det til at  kunne forblive på anlægget, da Søren Spætte ikke vidste, hvornår vi trænede.  Som drengespiller rejste vi 14 dage til Jylland, som junior en uge til   Oslo, og som yngling til Holland, hvor vi spillede med i en international  turnering. Alle ture var fremragende tilrettelagt. Jeg debuterede på førsteholdet i kricket da jeg var 15 år  og oplevede mange spændende og sjove ture. Disciplinen og kravene til  kricketholdets spillere var mere afslappende end de krav, der blev stillet til  1.junior og 1.ynglingespillerne.  Jeg syntes, at det var ok, men glemte  det en gang imellem. Som straf sendte Poul P. mig så ned i skydeteltet.

Hvad var din favorit position  på holdet?

Midtbanespiller

Hvordan blev I trænet?

Udover at spille til 2 mål havde vi dage med kun  tekniktræning. Hagensen lærte os, at sparke med inderside, og vristen.  Hagensens vristspark var ikke noget at prale af, og så sagde han, at vi også  skulle lære skruespark.

Hvem var dit store  forbillede?

Lundberg spillede jeg meget med og vi lærte af ham megen taktik og forståelse  af spillet. Som yngling spiller var Erik Jensen mit idol.

Din senior-karriere har  indeholdt mange store kampe – hvilken er den største?

Jeg ville gerne have været 1.holdsspiller i fodbold, men  det blev jeg ikke og jeg gjorde heller ikke så meget for at blive det. Jeg har  altid glædet mig til at komme ud at spille, tjønse-kampe, kampe til  skamler og især holdkampe. Da vi havde været gift i nogle år ville min kone  gerne se mig spille. Efter kampen spurgte hun om, hvordan det var gået, om jeg  havde lavet mål. Vi vandt 5-0 og jeg havde lavet alle 5 mål (hun passede vores  2-årige søn).

I fodbold taler man om  tekniske, taktiske, fysiske og mentale spidskompetencer – hvilken er din  spidskompetence?

Du nævner en række kompetencer, som jeg har godt fat på, men det overgås af  mine accelerationer og hurtighed.

Du har med rette fået megen  ros for dine quizz-konkurrencer til den årlige Tjønser-julefest. Kan du røbe noget  om indholdet til næste fest?

Ved vores invitation viste vi et billede fra vores lilleputtid. Der var ikke  mange der kunne kende os, så ved billedudvælgelsen går vi ikke længere tilbage  end til vores drengetid. Der er måske også held ved at lære de Bulgarske byer udenad.

Har du til slut et ønske for  din fortsatte Tjønser-karriere?

At John Nille Nilsson ikke sætter hold. Jeg har tabt hver gang han har gjort  det.