26: MASTER-turneringer
GRAND VETERAN MASTER/70+ vinter 2015-2016
Beretning fra Vinterafslutningsfesten
GRAND VETERAN MASTERS/70+
02.04.2016 Skottegårdsskolen
Som enerepræsentant for AB GVM holdet, med kendskab både til det lokale sprog samt valuta og med en sikker 2. plads I rygsækken, deltog jeg I afslutningsfesten.
Deltagerantallet var på 100+, mindre end forventet, men med en god stemming ved bordene godt hjulpen på vej af brugervenlige priser på øl og snaps. Sad ved bord med 2 hyggelige fyre fra ØB samt en større gruppe fra Rødovre.
Arrangør Svend Petersen fra AB Tårnby kom og hilste på – sikkert efter venlig opfordring fra vor holdleder.
Efter den obligatoriske og velsmagende frokost som I realiteten var mage til standarden af smørrebrødet efter GVM kampene, blot på buffet form, fulgte præmieoverrækkelserne hvor B93 løb med alle 1. præmierne undtagen I GVM rækken hvor AB Tårnby glimrede. Jeg hentede vor 2. præmie dvs. ½ kasse øl, som jeg uden tøven gav videre til mine nærmeste borddeltagere. Måske giver de en omgang øl næste gang vi mødes!
Brønshøj tilbød frivilligt at afholde næste års afslutningsfest med ønsket om flere deltagere.
Med lyden af det velspillende lokal orkester I ørene så savnede jeg alligevel nogle tjønsere at drikke gravøl med efter den forsmædelige 2. plads.
Ka’ vi ikke gøre det lidt bedre?
Jeres repræsentant
Bent S
—-ooo0ooo—-
GVM vinterturneringen er slut – med det dårligste resultat i de 3 år, vi har spillet 🙁
Som I alle ved, så kunne vi efter 0-1 nederlaget til Tårnby ikke selv afgøre årets vinterturnering – og jeg har netop set, at Tårnby vandt 4-0 over SIF/HIK og derved sluttede på 1. pladsen.Før dagens kamp mod Viktoria fik vi at vide, at de 5-0, de havde indberettet som sejr over SIF/HIK nu var rettet til det korrekte nederlag på 0-5.
Det gav jo en del travlhed på sidelinjen med regnearket før kampen, idet vi jo så ikke mere var sikre på 2. pladsen, hvis SIF/HIK vandt og vi ikke vandt. Til gengæld var vi sikre på 2. pladsen, hvis vi vandt – og havde så stadigt håbet om, at Tårnby kunne sætte point til, så vi kunne få vores sædvanlige førsteplads.
Så vi fik startet kampen med fuld gejst og første chance var en fin dribling fra Finn, der isf at aflevere til Duun trak helt ned – hvilket fik Duun til – ordret citeret – at råbe: “Ah, Finn for helvede..” – men han nåede ikke at tale ud, før bolden blev spillet skråt bagud til ham, så han nemt kunne score – flot startmål.Et øjeblik efter serverede Finn bolden til en ligeledes fri Søren, der også kunne sætte den fint ind. Men for nu ikke at komme for langt bagud på topscorerlisten, så hamrede Finn den ind på et flot langskud til 3-0. Det syntes Duun også han ville prøve, så han hamrede den op mod målhjørnet, hvor deres målmand uheldigvis havde anbragt hovedet. Så kl. 1111 blev kampen stoppet 5 min, mens målmanden fik vasket hovedet frit for en øjenbrynsskade, der så ret dramatisk ud – men et hæfteplaster hjalp, før han blev sat på bænken – bogstaveligt talt. Med støtte af en tilskuer fra Viktoria.
Da kampen blev genoptaget, havde de 3 gode chancer, en stolpe ud og 2 gode redninger fra Torp. Men 4. gang gik der helt kiks i vores forsvar, så de reducerede til 3-1. Så Finn var nødt til at fyre endnu et langskud af – flot mål til 4-1, før vi gik til pause. Om det var udskiftningerne, der forvirrede vides ikke, men de havde 2 gode angribere, lille Finn og Hans (stor og ret ny), og mens vore 2 forsvarere dækkede den ene, så spillede han stille til den anden, der scorede til 4-2 uden chance for Torp. Der minuttet efter diskede op med en flot redning, så de ikke kom for tæt på. Og det hjalp, da Søren blev spillet fri og scorede til 5-2, mens det ikke lykkedes Denis at få fod på en frispilning midt for mål – eller Duun af få en anden frispilning ind udefra – den blev flot taget af målmanden. Og Nille havde også gode forsøg.Men midt i et af vores angreb, så var de 3 alene mod 1 forsvarer og Torp – og havde bolden! – så 5-3. Men Duun fik scoret flot til 6-3 og Erik til 7-3, før de igen reducerede til 7-4 og vi lukkede kampen til 8-4 (hvis ikke det var 9-4, da både Finn og Duun vist lavede 3 mål??). Men 8-4 (indrapporteret som 4-8) gav stillingen nedenfor, hvor kun 1 kamp mangler at blive indberettet – og den er uden betydning for topstillingen.
Tal er jo mærkelige – så bemærk fx målscoren for nr 1 og 2. Vores er præcist 3 gange så stor som deres – så det var sikkert derfor, vi lod så mange mål gå ind – mens Tårnby jo kun lukkede 3 mål ind i de 6 kampe – flot. Mens vi scorede flere mål en nr 1 og 3 tilsammen! – bestemt også flot.
Så vi nød en gæsteøl og 3 stk god mad+1 øl for 55 kr – og jeg indsamlede 20 kr fra de fleste af vore spillere, så vi pt har 1.707,80 kr til at bruge den 10/6 kl 13 på Søpromenaden, hvor der er bestil bord, men endnu uden antal. Jeg har angivet enkelte der kan (eller ikke kan), men som jeg læser regnearket, så er der 14, der har spillet mindst 1 kamp i vinter, og som derved har bidraget til de mange penge, så jeg hører gerne fra dem alle, om de kan deltage. Torp har stået for aftalen, så jeg kender ikke detaljerne, men regner med, at der nok bliver behov for et deltagerindskud, da de 1707,80 nok ikke dækker både frokost og snaps. Men det afhænger jo af deltagerantallet:-)
Jeg har stadig ikke fået flere tilmeldinger til Vinterafslutningsfesten, men regner med, at Strøh og Flemming møder op og drikker 2. præmien sammen den 2/4. Og så må vi se, om vi kan ændre vores 2. plads i vinter til en 1. plads til sommer, hvor vi starter 18/4 ude mod Rødovre – og får HIK/SIF på besøg 25/4.
Med venlig hilsen
John
—-ooo0ooo—-
Vi kan nok ikke undgå mindst at blive nr 2 – men har ikke mere selv indflydelse på 1. pladsen – suk.
Dagens kamp blev tabt 1-0 på et energisk angreb og skud fra deres gode venstrebensskytte Leif, som Tim flot parerede, men Leif var først på riposten og fik den prikket ind.
Det var næsten, hvad der var at sige om den kamp – bortset fra, at vejret var fremragende med sol og uden vind.
Men vi forstår nu bedre deres flotte målscore på nu 8-3 idet de har 4 gode mand i målet – og Leif til at angribe.
Så intet skete i 1. halvleg, hvor jeg valgte at skyde tæt på mål i højre side på 4 ben i stedet for at forsøge at ramme Villum, der ellers stod flot fri ved venstre stolpe – men ellers blev alle lange eller korte skud taget af 8 ben eller et par arme.
Energien stod de for – så Tim havde nok at lave, selv om Duun effektivt fik dækket Leif op – og enkelte på vores hold fik da også løbet lidt – selv om jeg følte, at jeg fik løbet mere når jeg som udskiftet hentede vildfarne bolde:-(
Villum havde også en mulighed i 2. halvleg alene med målmanden – men også han skød direkte på hans ben, så det er vist første GVM kamp nogensinde, at vi ikke fik scoret:-(
Til gengæld skal vi nok sætte os lidt op til Viktoria kampen, idet de i dag slog HIK/SIF med 5-0 og dermed har en reel mulighed for en 3. plads – og en mikroskopisk mulighed for en 2. plads – den kræver blot at de slår os med mindst 9-0.
Det er nemligikke indbyrdes kamp, der tæller først – men stilling afgøres som følger:
Ved pointlighed gælder følgende: a) målforskel, b) flest scorede mål, c) indbyrdes kamp.
Så vinder de fx 8-0, så vil vi ende med 28-13=15 – og de med 23-8=15 – og så vinder vi efter b – flest scorede mål.
Men nu er det jo sjovere at håbe på, at SIF/HIK på hjemmebane kan spille mindst uafgjort med Tårnby, for så vinder vi turneringen, hvis vi blot spiller uafgjort med Viktoria.
Så Søren fik ikke sit holdbillede af vinderne i dag (han tog heller ikke noget af Tårnby), men jeg håber, det lykkes om 14 dage.
Til gengæld fyldes ølkassen godt op af udekampene, så pt er der over 1.500 kr i kassen – og der går rygter om en afslutningsmiddag fredag den 10/6 hos Dan Holst på Søpromenaden – mere følger – men noter/reserver gerne dagen
Med venlig hilsen
John
—-ooo0ooo—-
Dagens kamp var i fint solskin og kold blæst, så dejligt, at vi kun var 7 spillere, mens Flemming beholdt overtøjet på – men spiste med bagefter – til 50 kr for 3 smørrebrød (Tak Torp) og 1 øl (tak Duun, som også slæbte øl til efter kampen til os og til modstanderne).
Kampen startede fint med et super opspil, hvor Collaitz spillede lige op i højre side til Villum, der sparkede en præcis tværbold hen foran målet. hvor Dunn koldt sparkede den ind foran deres lidt rundtossede målmand.
De har nok ikke trænet i rigtig tjøns:-)
Men for også at vise, at vi kan spille rigtig fodbold, så drønede Duun et langskud ind, som målmanden ikke så – og et øjeblik efter endnu et, som han blot ikke kunne nå.
3-0 og lidt udskiftning – og de fik et angreb med hårdt skud, som Torp flot parerede, men desværre ud til modspiller, der kunne trille den ind til 3-1.
Så måtte vi løbe lidt – og jeg fik ad et par gange bolden til Villum, der ad 2 gange fik den i mål til 4-1.
Men kun for at se, at de kunne spille småbold igennem vores lidt usikre forsvar til 4-2.
Halvlegen sluttede med en flot detalje, da Collaitz helt ovre fra højre banemidte fandt Villum ved venstre målside, hvor han flot drejede den i mål uden at modstanderne kunne gøre noget.
Så 5-2 ved pausen og en god start derefter, hvor Nille lidt tilfældigt fik bolden midt på banen under et af deres angreb, og alene med målmanden, der gik frem, trillede han den udenom ham og i mål til 6-2.
Torp syntes, at han også ville være med, så i stedet for at sparke bolden ud til en medspiller travede han op ad banen, hvor Duun og Villum trak ud til siderne – med deres forsvarere, så Torp kunne stille og roligt løbe hele vejen videre og sparke sikkert i mål med et fladt skud.
Vi kiksede igen lidt i forsvaret til 7-3, hvorefter Collaitz flot scorede kampens sidste mål til 8-3.
Dejlig sejr – og slår vi Tårnby på mandag er vi sikre på at ende som nr 1 – og selv en uafgjort er nok, hvis vi vinder sidste kamp mod Viktoria, da vi jo har vundet over HIK – og har den suverænt bedste målscore. Selv om Tårnby ser ud til slet ikke at lukke mål ind:-)
Med venlig hilsen
John Andersen
—-ooo0ooo—-
Topkamp med Tim på toppen
Stilling og tilmeldte til de 3 sidste kampe kan ses på vedlagte regneark, hvoraf det fremgår, at Tårnby stadig er foran med en kamp mere spillet end os.
Så jeg viser også lige de resterende kampe, hvor det jo fremgår, at vi spiller ude mod dem 29/2, hvor Tim igen kommer os til hjælp – og at de har sidste kamp mod SIF-HIK den 14/3, mens de er oversidder 15/2, hvor vi så kan passere dem ved at vinde (eller uafgjort) mod ØB hjemme.
Men dagens kamp startede med at ingen dommer mødte op, så da jeg var den eneste i sort (træningstøj) lånte jeg Duuns fløjte og måtte så finde mig i, at jeg ikke kunne råbe vores hold frem – eller stå for udskiftninger etc:-(
Jeg tør ikke sige, om det var af den grund, vi spillede en dårlig 1. halvleg, men den startede ellers fint, da Villum efter 2 minutter pludselig fik bolden 15 m ude og tørt sparkede den forbi Troels i HIK målet – en fornem start.
Men det blev bestemt ikke ved. De havde ikke lange Jesper med, men 8 gode spillere, der afleverede sikkert og skød hårdt på Tim, der måtte diske op med flere pragtredninger, herunder en, hvor han tabte både hat, briller og handsker.
Og ved et hjørnespark lykkedes det dem helt utroligt at sparke hårdt til forreste stolpe, hvor Tim og 2 forsvarere stod omkring deres angriber, der elegant sparkede den i mål med hælen til 1-1, som blev resultatet efter de 31 minutter (inkl 1 min til at Tim kunne klæde sig på igen).
Vi så ikke meget bedre ud i starten af 2. halvleg, men det syntes HIK åbenbart var kedeligt, så da de startede et angreb syntes deres forward at han ville være fiks og spille tilbage til målmanden med hælen (igen).
Desvære var målmand Troels på vej op i angrebet, så bolden trillede lige så stille i mål til 2-1:-)
De fortsatte dog men de skud, der ikke ramte stolpen (hårdt), dem klarede Tim.
Til gengæld kom vi så igang – først med Duun hårdt til 3-1, så Collaitz til 4-1 og Villum sluttede så med 2 mål, så vi vandt – lidt ufortjent at det blev så meget, men det må vi jo leve med-:)
Duun sørgede for øl til dem – og os – og vi havde derefter en god snak om at vi nok må finde et andet sted at bruge ølpengene end 100-mandsklubben, da vi ellers risikerede opsigelse af flere af spillernes direkte sponsorater dertil – sa vi må spise overskuddet op i stedet – suk.
Jeg nævnte muligheden af, at nogen kunne ledsage Flemming til afslutningsfesten 2/4 på Tårnby skolen (invitation kommer snart) og Strøh viste interesse for at afløse mig (på vej til Venedig den lørdag) for forhåbentligt at kunne indsamle vores præmie!
Og vi sluttede med god mad fra Bagsværdslagterne – fremtryllet af Torp – tak
Med venlig hilsen
John
—-ooo0ooo—-
Flot koncentreret kamp mod stærkt hold fra B.93
Jeg havde inden kampen foreslået, at vi med 10 mand (godkendt af B93) skulle starte med de 5 bedste og så indskifte de 5 andre, når vi førte 3-0:-)Det vakte ikke bifald – der var nogen, der mente, vi skulle spille for at vinde etc…
Så i flot sol på vindblæst, men stadig ret våd lille kunst havde Duun inden omklædning testet banen og stillet mål op, så vi kunne starte omklædte kl 1100.
Desværre uden dommer (Brian, hvor blev han af??), så Søren Hansen påtog sig dommerhvervet med Duuns fløjte og stor overfrakke.
Det havde vores angribere også, så det blev en målfattig kamp med stærkt forsvarsspil i begge ender – og fremragende målmænd i Palle Banks og Tim, der stod hele kampen, så Torp kunne spille i forsvaret.
Villum havde igen måttet melde fra, så Jørgen var klar til at gentage det med de 5 mål, men der var klasseforskel på Frem og B 93, så det var ikke nemt.
Langt inde i halvlegen fik han dog fyret et flot skud af, som Palle naturligvis tog/boksede væk, men den havnede hos Duun, der tog et træk og placerede den flot til 1-0. Et øjeblik efter ramte de overliggeren, men heldigvis på oversiden – og Yde, Jørgen og Duun havde flere gode angreb, mens Torp og Tim klarede forsvaret – så der var ikke store chancer for at få udskiftet efter 1-0 ved pausen.
Nille startede dog inde efter pausen, hvor der stadigt var stærk spænding om, hvornår de fik udlignet.
Men så syntes Yde, det kunne være nok, så halvt liggende noget ude fik han sparket flot, så Palle ikke nåede at reagere, men måtte se den gå ind i målhjørnet til 2-0. Puh.
Og efter nogen tids bølgen frem og tilbage fik den godt kæmpende Yde bolden helt nede ved deres hjørneflag og var åbenbart klar over, at Palle ikke kunne klare liggende spillere, så han lagde sig med et flot indlæg, som Jørgen flot fik sparket i mål til 3-0.
Jeg havde mest haft travlt med at hente bolde – forresten forbavsende få vildskud – gode hold :-)Men jeg fik da lov til at komme ind og blive skældt ud, når deres gode, hurtige angriber driblede uden om mig, men som altid klarede Tim også sådanne situationer for mig.Lige efter et af deres angreb fik jeg pludseligt bolden på midten, og var klar til at aflevere til Jørgen, så han kunne få lavet nogle flere mål. Gerne 5 igen. Men så løb han ud i siden og trak 2 forsvarere med sig, så jeg kunne havde en, som skyggede for målmanden, så jeg kunne trille bolden ind til 4-0 uden at Palle så det, før det var for sent.
Tim havde senere et par flotte redninger, og vi fik indskiftet også Niels O og Erik, der begge havde et par chancer – Eriks var desværre stolpe ud efter flot sammenspil.
Så vi sluttede 4-0 efter en kamp, der kunne være gået til begge sider, trods det tilsyneladende klare resultat.
Vi mangler resultatet af Tårnby – Frem kampen, men ligger nr 1 efter 2 kampe.
3 runde er vi oversiddere, så Tårnby kan så passere os, mens HIK kun kan passere os, hvis de vinder over os i 4. runde den 1/2, så det sker forhåbentligt ikke.
Efter kampen gav Erik debutøl og vi fik fin frokost med dommeren (tak Søren for indsatsen) og de 8 spillere fra B 93.
Jeg håber, at Brian vil sørge for dommere til de 2 næste hjemmekampe 1/2 og 15/2?
Og at vi kan fortsætte det flotte spil – gerne med måske mindre råben på banen:-)
Med venlig hilsen
John
—-ooo0ooo—-
God start med 11-0 ude over FREM
En skadet Villum måtte melde fra, så vi startede lidt tøvende, men så fik målmand Torp en tur fremad og afleverede til Nille, der drønede den i mål.Collaitz holdt sig på toppen og ville ikke stå tilbage for Nille, så han scorede til 2-0, men stadig uden at vi var helt overbevisende. Men så tjønsede vi med Duun aflevering til mig og videre til Nille, der scorede fint – og så syntes Collaitz, at han også ville lave 3 mål, så han lavede de næste 2 til pausestillingen 6-0. Til os.
Vi startede efter pausen med Erik og Søren på banen og Tim på mål, så Torp var i marken – og scorede efter nogen tids stilstand til 7-0. Hvorefter Duun mente, at det var hans tur, så flot mål før Collaitz lavede sit 4. mål og gik lidt ud.Men da der ikke skete så meget ville Collaitz ind igen og scorede så sit 5. mål til 10-0.Og Søren drønede et skud på målmanden, der boksede den ud, men kun så Torp energisk fik fat i den og kunne runde ham og trille den ind til slutresultatet 11-0.
Jeg har ikke skrevet meget om deres spil, men de havde mest i forsvaret og manglede hurtige/bevægelige angribere, så Torp og Tim på mål havde ikke meget at bestille – men klarede det, der var nødvendigt.
Regnen var holdt op, da vi startede, men der faldt lidt de sidste 10 minutter – og med en lidt hurtig start og kort pause, så sluttede kampen præcis kl 1200, hvor vi så kunne holde 1 minuts stilhed, før vi gik ind til de ventende øl.
Resultatet er ikke indrapporteret, men som det fremgår nedenfor, så er der spillet 2 andre kampe til 2-0.Vi skal jo møde en af taberne – B 93 i årets sidste kamp 30/6 hjemme – hvor der pt er tilmeldt 11 spillere, så der bliver hård kamp om pladserne – dog ikke til den efterfølgende frokost, som jeg håber, vi kan holde på AB.
Med venlig hilsen
John Andersen
GVM AB