Thomas Kentorp: Søren Hansen – 60 år, 2004

Søren Hansen 60 år
Af Thomas Kentorp

Selvom Søren Hansen stadig har knivskarpe pressefolder i alt sit tøj – selv i sine korte bukser – så er Søren blevet mere rund og medgørlig med årene. En giftig bemærkning til Søren kunne tidligere sagtens udløse et brev fra Søren, hvor man blev udbedt en forklaring på noget som man for længst havde glemt. På det seneste har jeg faktisk både haft held med at sige til Søren, at han er AB’s svar på en gammel tysk bøsserøv ved navn Guther Sach, og at Søren egentlig er allerbedst på fodboldbanen, når han slår vingerne ud som forsvarsspiller og dækker sin bold og sit territorium. Og ikke som offensiv midtbanespiller med rigtig mange mål ambitioner. For at sige det lige ud, så er det vel egentlig kun Finn Villumsen, der dækker sin bold ligeså godt som Søren, her på AB.

Det er jo skønt at have fulgt Søren Hansens udvikling fra den benhårde forretningsmand, der aldrig gik på kompromis med noget. Vi var bare misundelige – os AB drenge – jeg arbejdede selv på det tidspunkt i F.L. Smidth, hvor man så fem ingeniørknuder, hver gang der kom en tankvogn af en ingeniørpige forbi. Godt at man har fået kørt det firma i sænk efterhånden. Det var ikke noget at samle på.

Nå, men vi havde selvfølgelig meget glæde af at høre om, hvordan Promentor drengene ’kørte’ deres kurser, men når ret skal være ret, så burde Søren og Promentor faktisk have betalt copyright til AB’s omklædningsrum i den periode. Søren tog simpelthen så mange guldbemærkninger og guldkorn med hjem og skrev den ind i Promentor overheads præsentationerne – det var før Power Point – at en løbende erkendtlighed ville have været på sin plads. Nogle gange hentede Søren papir og blyant i skabet for at skrive joken ned. Vi leverede varen de år til Promentor.

Nå, men Søren voksede jo også fra sekretærkurserne og fandt sig en fin hylde hos Fredgaard / Fona, som personalechef. Det er muligt, at det er dette job, der har gjort Søren lidt mere rund, men jeg tvivler alligevel lidt. Der har jo været gang i omstruktureringer og lidt fyringer, så mon ikke det har været hårdt arbejde for Søren. Som han selvfølgelig også har klaret flot og værdigt.

Nej, jeg tror mere, at det er den berømte mandelogé med Henning Kurland, Vester og Laust Jakobsen, der har fået gjort Søren til den superkammerat, som kan tåle alt fra drengene. Sådan et mix af en blød skolelærer som Henning Kurland, der med en 2-3 ægteskaber i bagagen er ved at finde sig selv nu, og så den hærdede bilsælger Vester, der stadig får sine jokes fra værkstedsmiljøet og så altmuligmanden Laust, der altid har en mobiltelefon ved øret. Det er dette mix, der har rundet den Søren Hansen, som vi fejrer i dag. Denne mandegruppe har haft gyldne oplevelser sammen. De har været på diverse ferier sammen, hvor de har kunnet konstatere, at de absolut ikke kan få fat kællingerne længere. De har måttet tilbage på arbejdspladsen og rekruttere dem – ligesom os andre. Det lange seje træk med at kigge dem ud i kantinen og så måneders bearbejdning for så til sidst at slå til til julefrokosten – hvor alle er tordende berusede. Det ældgamle trick.

Klubben har haft en fælles succesoplevelser i London, hvor de ikke fik deres cykler med toget til lufthavnen i Stansted, og derfor missede flyet til København. Der var kæmpe krisemøde i klubben, hvor den var tæt på at gå i opløsning, men hvor de 4 kammerater alligevel blev enige om at de 3.000 kr. det kostede pr. snude at komme hjem dagen efter – ikke var værd at miste et godt venskab på. Der blev grædt ud den aften på hotellet i Stansted.

En anden ting jeg er nødt til at nævne i forbindelse med Søren Hansens omdannelse til den fuldendte kammerat er, at Søren med stor succes har været holdleder og indpisker på vores vinters mastershold. Tidligere var Søren sådan lidt en luksusspiller, hvor vi skulle være glade, hvis han gad spiller på vores hold, men nu er Søren virkelig det kit, der får holdet og AB til at hænge sammen. Søren er også gået ind i AB A/S på et tidspunkt, hvor pengene stort set var væk og har givet et ordentlig nap, blandt andet sammen med Laust. Respekt for det, Søren. Det er ikke meget glamour i at stå på Hviids Vinstue og sige til en enlig mormor fra Vallensbæk, at man er bestyrelsesmedlem i aktieselskabet AB – der står i kurs 2½ på børslisten. Der skal helt andre talenter frem, hvis den sag skal køres hjem.

Med andre ord – vi er i gang med at fejre en rigtig AB’er i dag. En af dem der tager sin tørn. Det er en fornøjelse. Jeg nyder at se dig stå med bar røv og fuld forhud og frottere dit smykke krøllede hår – på den der specielle måde. Det er klasse og viser, at du er et med din krop – også som tresårig.

Jeg skal ikke trætte jer mere – med de gamle historier – vi heldigvis kan genfortælle igen og igen – skal vi ikke sige tillykke til AB’s mest velklædte spiller gennem tiderne.
Manden der har båret knæbind fra han var 10 år.
Manden der har spillet førsteholdsfodbold for både ABLyngby.
Manden der har fået fra AB og givet til AB.
Søren Hansen tillykke.

Tilbage til toppen